Indkøbskurven er tom.
Ukrudt, fluffy tekstil og bæredygtigt design i Bella Center
Ukrudt, fluffy tekstil og bæredygtigt design i Bella Center

Af Tina Kristensen.
19.08.2016.

Så er Northmodern i Bella Center i fuld gang. Det er igen i år en messe præget af stor diversitet. Her møder du design fra den særdeles kunstneriske ende af skalaen til den mere brugsorienterede af slagsen. Fællesnævneren er design, det være sig møbler, tekstiler, kunsthåndværk og alverdens godt til indretning. Her er et par nedslag i nogle af de interessante elementer.

Ukrudt
Kunstneren Pio Diaz står bag en lang række store installatoriske værker. Måske husker du ham som en af kunstnerne der for nogle år siden satte ild til ARoS?

Hilden Diaz, Forms in Nature Light Sculpture. Foto: Venligst udlånt af kunstneren.

Diaz er en af dem, du kan møde på Northmodern i år, hvor han viser serien Weeds. I store rammer hænger smukke kollager med tørret ukrudt, sammensat i komplekse kompositioner. I 2015 samlede han en masse ukrudt, rundt omkring i Danmark, det er siden tørret og presset og indgår nu i smukke konstellationer. På Northmodern kunne man udover Weeds-serien også se et tidligere projekt. En ”Forms in Nature” lysskulptur, der er skabt i København af Studio Hilden Diaz (billedet øverst på siden)

Se flere projekter af kunstneren her

Pio Diaz, Northmodern 2016. Foto: Tina Kristensen.

KADK
Et lille område på messen, er dedikeret til KADK, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Her finder man blandt andet et par spændende indslag i form af fluffy langhårede lyserøde tekstiler af Sofie Osmark Genz. I projektet ”Touch – a Collection of Sensuous Rugs” har hun eksperimenteret med hvordan noget så dagligdags som tæppet kan udformes.

Sofie Osmark Genz, Touch – a Collection of Sensuous Rugs. Northmodern 2016. Foto: Tina Kristensen.

Et andet spændende indslag i denne afdeling var Sarah Oakman, der med projektet ”Crust” havde udarbejdet et keramisk design, der til forveksling lignede den grønne oasis, man bruger som bund for blomsterdekorationer. En spændende måde at arbejder med det keramiske medie og snyde øjet med struktur og en imiteret lethed.       

Sarah Oakman, Crust. Northmodern 2016. Foto: Tina Kristensen.

Bæredygtig luksus og farvede cykler
Hvert år er der en række ”Special Projects” og i år er der et område med fokus på bæredygtighed. 1.618 Paris, et bureau med fokus på bæredygtig luksus, har kurateret afdelingen, hvor en række innovative brands viser meget forskellige bud på bæredygtigt design.

Northmodern 2016, Sustainable Luxury. Foto: Tina Kristensen.

I samme hal finder du også cykler i forskellig afskygninger. Fra smarte ladcykler og cykler i træ til nogle meget farvestrålende eksemplarer.

Martone Cycling Co. Northmodern 2016. Foto: Rebekka Bach Gummesen.

Profilbillede: Billede: Hilden Diaz, Forms in Nature Light Sculpture. Foto: Venligst udlånt af kunstneren.

Northmodern finder sted I Bella Center torsdag d. 18. – lørdag d. 20. august 2016.

Læs mere på www.northmodern.com.

Åbningstider:
Torsdag: 9-18
Fredag 9-18
Lørdag 9-17

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer