Nyhed: Af Elsa Fanney Jonsdottir, 15.12.2015.

Forskningsprojektet ”En sort fremtid” afslører omfattende svovlskader på uerstattelige grafiske kunstværker. Ifølge forskerne fra Kunstakademiets Konservatorskole, Statens Museum for Kunst og Det Kongelige Bibliotek, som står bag opdagelsen, er skaderne sket inden for de seneste 10-20 år. Formentlig efter indførelsen af katalysatorer i biltrafikken.

En sort fremtid
Forskningsprojektet ”En sort fremtid” har vist, at alt for høje mængder af svovl kan ændre hvidt pigment til brunt og sort i grafiske kunstværker. Forskerne har undersøgt værker fra SMK’s kobberstiksamling. Samlingen rummer intet mindre end 6.000 værker på papir, pergament og fotografi, som er ramt af svovlskaderne i større eller mindre grad.

Blandt de værker som er ramt af svovlskader, er ”La Signoria Pietra di Milano” af den tysk-danske kunstner Carl Marcus Tuscher fra 1700-tallet, der har fået nogle sorte plamager på kinderne, hagen, halsen og i panden.  

Foto: Carl Marcus Tuscher: ”La Signoria Pietra di Milano”. Venligst udlånt af SMK

Et andet eksempel er Antonio Nasinis ”Den hellige Theresa henrykkelse” fra 1600-tallet, hvor den hvide engel er blevet til ”en sort hævner”.

Foto: Antonio Nasinis: ”Den hellige Theresa henrykkelse”. Venligst udlånt af SMK

”Forskerne har i projektet bl.a. målt luftforurening og genskabt nedbrydningsprocessen i laboratoriet for bedre at forstå, hvad der foregår, når de hvide pigmenter i de grafiske værker bliver sorte. Svovlgasser udviklet fra katalysatorer i benzinbiler er formentlig en væsentlig årsag til den forhøjede svovlkoncentration i storbyerne i dag.”

Problematikkens hastighed er skræmmende
Forskningsprojektet er den første store samlede undersøgelse af problemet i Danmark såvel som internationalt.

Jørgen Wadum, som er bevaringschef på SMK og Centerleder i CATS (Centre for Art Technological Studies and Conservation), har i forbindelse med projektet udtalt følgende: "Problematikken med mørksværtning af blyhvid på tegninger er ikke ny, men hastigheden – hvormed det nu er registreret – er meget skræmmende. Vi sætter derfor CATS' forskerhold fuldt ind på at forstå kompleksiteten og årsagen til problemet. Vores håb er, at vi kan præsentere vore partnere nationalt og internationalt for anvisninger på, hvordan vi fremover bedst beskytter vore samlinger mod fortsat destruktiv eftermørkning."

Forskningsprojektet bliver afsluttet den 1. maj 2016. Forskerne håber på, at kunne identificere, hvor problemet helt konkret stammer fra. Såfremt det lykkes, vil forskerne efterfølgende kunne komme med konkrete forslag til, hvordan museerne og kunstinstitutionerne kan undgå de skadelige virkninger fremover.

Læs mere om forskningsarbejdet her.