Indkøbskurven er tom.
Glas 2022 - 8. Immenhausen Glaspris
Glas 2022 - 8. Immenhausen Glaspris

Fotoreportage
Af John Nielsen
04.10.2022.

Hvert tredje år afholder Glasmuseum Immenhausen en konkurrence inden for glasmediet og det byder på både overraskende og ukonventionelle indslag samt mere traditionelle glasværker. John Nielsen har været et smut forbi årets udstilling.    

I Tyskland har man en lang og stolt tradition for glaskunst. Et af de steder hvor man kan opleve både tyske og internationale glaskunstnere i verdensklasse er på glasmuseet i Immenhausen og i år er det 8. gang Glasmuseum Immenhausen uddeler deres glaspris og afholder dertilhørende udstilling på museet med udvalgte værker.

Det er et krav, at alle værkerne skal være skabt efter 2019, der er året for den sidste glaspris, og værkerne må endnu ikke have været vist på en offentlig udstilling. Det vil sige, at en del af værkerne er skabt under Corona-pandemien, en periode hvor også glaskunstnere har haft udfordringer med at udføre deres arbejde. Den vanskelige situation afspejles i flere af værkerne.

Udstillingen tydeliggør glassets særlige karakter – et materiale som på den ene side er så almindelig, at det næsten ikke lægges mærke til, men på den anden side giver mulighed for det ekstraordinære, især i kunsten.

Et besøg på udstillingen giver et indtryk af den mangfoldige tyske glasscene.

Prisoverrækkelsen fandt sted under finissagen den 17. september 2022.


Ein-Horn-Fisch,  Michael F.J. Weinfurtner. Foto: John Nielsen

Hermann Ritterswürden, Eine Möve bin ich von keinem Land. Foto: John Nielsen.

Silva Lobenhofer-Albrecht, Viromat - einfach wegsaugen. Foto: John Nielsen.

Sina Mendler, Gedankengeflecht. Foto: John Nielsen.

Torsten Rötzsch, Impact. Foto: John Nielsen. 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer