SERIE: HEARTLAND 2018. Af Lærke Helene Askholm. 15/06/2018.

Kunstnerduoen Jennifer Allora og Guillermo Calzadilla bidrog til årets Heartland Festival med værket The Great Silence, der udgjorde Heartland Contemporary.

The Great Silence fra 2014 er en videoinstallation på 16:32 minutter, som er skabt i samarbejde med science fiction-forfatteren Ted Chiang.

Jennifer Allora og Guillermo Calzadilla
Siden 1995 har amerikanske Jennifer Allora og cubanske Guillermo Calzadilla samarbejdet om store kunstprojekter, der har været udformet ved hjælp af både video, lyd, installationer, skulpturer, performances og sociale eksperimenter. De er som duo helt enestående, når det kommer til at formidle historiske og socialpolitiske vinkler på det, som vi anser som alment gældende.

De har udstillet på de største steder og bruger tit udendørs arealer, da deres budskaber ofte er forankret i vores håndtering af landskaber, og hvem der beslutter hvad i forhold til inddelinger eller destrueringer af områder.

Duoen har fokus på at åbne op for vores refleksioner omkring, hvordan landpolitiske temaer har afgørende konsekvenser for leveveje, menneskers såvel som dyrs. Allora og Calzadilla har udstillet på et utal af store internationale museer, og de har ligeledes vakt stor interesse ved biennalen i Venedig, hvor de både deltog i 2005 og i 2011.

Slottet og videoinstallationerne
Jennifer Allora var til stede ved præsentationen på Heartland, hvor hun blev interviewet af programdirektør for talks og kunst, Rasmus Quistgaard. Hun fortalte, at de som kunstnere var utroligt glade for at være blevet kontaktet af festivalen og derved få mulighed for at skabe den helt særlige kombination af deres værk med slottet i baggrunden.

Allora og Calzadilla, The Great Silence, Heartland 2018. Foto: Kristian Feilan.

Rasmus Quistgaard beskrev lagene i The Great Silence og diskuterede de store spørgsmål om vi menneskers forsøg på at begribe os selv og vores omgivelser. Han beskrev ligeledes konteksten i Egeskov slotspark som værende meget kraftfuld, der, som ramme for dette værk, får det langt ud over stedets fysiske grænser. Han fortalte, at det samtidig var premieren på The Great Silence i Skandinavien. Og Jennifer tilføjede, at netop Skandinavien er den del af Europa, hvor deres kunst er særligt populær.   

Mødet med Ted Chiang
Teksten til videoinstallationen er en short story skrevet af science fiction-forfatteren Ted Chiang, der udviste stor begejstring under deres møde i Granada. Der var de til en konference i den spanske digter Lorcas hus, som nu er museum med plads til arrangementer.

Da der blev fortalt om Irene Pepperberg, som i en lang årrække observerede og interagerede med gråpapegøjen Alex, blev både Ted og Jennifer inspirerede til at arbejde videre med det element. På Heartland var jeg selv så heldig at få en snak med Jennifer om Granada, hvor jeg selv har boet for år tilbage.

Papegøjen Alex
Papegøjen Alex blev verdenskendt på grund af Irene Pepperbergs 30 års studie, hvor Alex, som repræsentant for gråpapegøjerne, fik en afgørende rolle for, hvad vi mennesker har monopol på, når det kommer til intellekt. Alex viste sig nemlig at kunne tænke abstrakt.

Den forstod derved kompleksiteten i mange koncepter og der var tydeligvis ikke bare tale om gentagelser af ord, når den kommunikerede med Irene. Den kommunikerede derimod med et varieret ordforråd og et sofistikeret brug af argumenter på niveau med et femårigt barn.

Jennifer Allora og Rasmus Quistgaard, Heartland 2018. Foto: Lærke Helene Askholm.

Arecibo-observatoriet
Gråpapegøjen er som race meget truet og er på nippet til at uddø. Netop i det område, hvor gråpapegøjen lever i Puerto Rico findes Arecibo-observatoriet, der med en diameter på 305 meter, er det næststørste radioteleskop i verden. Teleskopet både fanger og transmitterer radiobølger, og som værket formidler, så er observatoriet dermed både et øre og en stemme. Det har forskellige funktioner, men en primær opgave er at observere stjerner.

Tekst som nøgle til indsigt
I Allora og Calzadillas samarbejde med Ted Chiang om teksten til videoinstallationen blev gråpapegøjerne altafgørende. Ted Chiang beskæftiger sig med fermiparadokset, som også kaldes The Great Silence. Det går ud på den konflikt mellem, at der på den ene side, rent logisk, er en høj sandsynlighed for, at der findes andet intelligent liv uden for jorden, men at der på den anden side ikke er fundet beviser på det.

Kombinationen af området, hvor Arecido-observatoriet ligger og de intelligente gråpapegøjer, der findes her, får vores trang til at løse fermiparadokset til at fremstå næsten bizar. Alt imens vi søger efter intelligent liv i rummet, så overser vi det liv, som er omkring os og som er uddøende. Liv som tilmed forsøger at nå os.

Teksten i videoinstallationen er skrevet ud fra den vinkel, at det er en gråpapegøje, der reflekterer over oplevelsen af os mennesker. Den reflekterer over den oplevelse, det er for gråpapegøjerne at se vores umættelige higen efter `noget´ langt væk. Vinklen på teksten er derved utrolig stærk, da den, udover at sætte os i spil overfor os selv, også vækker en hjerteskærende omsorg for papegøjen og dens refleksioner. Og så viser den os, at papegøjens stemme, som er den vi overhører imens, vi retter blikket ud mod universet, i virkeligheden er nøglen til indsigt.

Det er som om, hver linje Ted har skrevet, kan genlæses og har en tyngde, som kan udfordre os og lede tankerne hen på det essentielle. Videoinstallationen slutter med den sætning, som gråpapegøjen Alex sagde aftenen før den døde. ”You be good, I love you”, var Alex´ ord.

Der beskrives, hvordan gråpapegøjens stemme er helt unik, og at deres sprog vil gå tabt og overgå til The Great Silence, når de uddør. Helt konkret tager et af lagene i The Great Silence også udgangspunkt i, at der i jungleområdet hvor gråpapegøjerne lever, bliver mere og mere stille.

Jeg er overbevist om, at værket The Great Silence har en indvirkning på, hvordan vi lytter. Jeg ved ikke, om det varer ved, da vaner og fortrængninger er stærke størrelser for os. Derfor er det godt, at The Great Silence er et værk, som kan ses igen og igen. Det kan blive nødvendigt.

I værket ser vi os selv udefra. Og vi oplever os selv og vores arrogance observeret af en fugl, der reflekterer og tilmed fortæller, at gråpapegøjer tænker, at vi ikke er særlig intelligente, og at de tænker, at vi selv tænker, vi er helt unikke som art.

Udstillingen blev støttet af Beckett-fonden, Oticon Fonden og Knud Højgaards Fond.