CPH:DOX: af Mette Møbjerg.
14.03.2018.
Tony Zierras dokumentarfilm ”Filmworker” (2017) fortæller historien om Stanley Kubricks højrehånd Leon Vitali, som efter mere end 20 års tro tjeneste stadig blot ses som Kubricks assistent. Selvom Vitali i sidste ende blev en vigtig medvirkende faktor til, at geniet Kubrick kunne føre sine visioner til det store lærred. Filmen kan i denne uge opleves på dokumentarfilmfestivalen CPH:DOX.
Leon Vitali havde oprindeligt en drøm om at blive skuespiller. Gennem 1970’erne medvirkede han i diverse film og tv-serier, hvor han var i gang med at opbygge sig en solid karriere. I samme periode begyndte Vitali at få øjnene op for Stanley Kubrick, hvis filmkunst var af en anden verden med banebrydende film som ”2001: A Space Odyssey” (1968) og ”A Clockwork Orange”(1971), der skrev sig ind i filmhistorien. Ligesom så mange andre unge skuespillertalenter higede han efter at få en rolle i den næste Kubrick-film. Denne drøm gik i opfyldelse i 1975, da han fik rollen som Lord Bullingdon i Kubricks ”Barry Lyndon” (1975). Det var netop under disse optagelser, at Vitali blev interesseret i arbejdet bag kameraet, hvor han så op til den ældre Kubricks metoder og den aura, som hvilede over ham. Kubrick opfordrede derfor Vitali til at uddanne sig selv inden for faget, og derved øge sit kendskab til det mere tekniske aspekt af filmproduktionen. Efter sin medvirken i Kubricks film begyndte han at få diverse filmtilbud, men Vitali var kun interesseret i produktioner, hvor han fik lov til at træde ind i ’maskinrummet’ efter optagelserne. Her fik han muligheden for at gå på opdagelse i det teknisk nørdede univers og være vidne til, hvordan filmkunst bliver skabt. Han valgte derfor tidligt den vej, som han kom til at betræde mange år fremadrettet.
Tony Zierra, Filmworker, 2017
Dokumentarens stemme
Tony Zierra gør brug af et kæmpe filmisk materiale; fra optagelser bag kulisserne på diverse Kubrick-produktioner, udsnit af Kubricks film, billeder, animerede billeder af Vitali samt et udsnit af de film og tv-serier, som Vitali medvirkede i. Herudover agerer Vitali som dokumentarens mest centrale stemme, som bevæger sig ind over de forskellige billeder, mens han ærligt fortæller om det kæmpemæssige arbejde, han har lagt i Kubricks produktioner. Vi får herved et helt unikt indblik i en verden, som ellers er skjult bag det færdige produkt. I form af denne kæmpemæssige imponerende kollage af filmklip og billeder får Zierra sammensat en filmisk hyldest til Vitali. For første gang får Vitali den anerkendelse fra branchen, som han hidtil aldrig har opnået, da han oftest blot huskes som Kubricks assistent, ’ the filmworker’.
Ved hjælp af interview-formatet fortæller diverse folk fra filmbranchen levende og med begejstring om deres samarbejde med Vitali, og den kæmpe indsats han lagde i de forskellige produktioner. Fra Danny Lloyd som spillede drengen ’Danny’ i ”The Shining”(1980) til R. Lee Ermey, som spillede Gunnery Sergeant Hartman i ”Full Metal Jacket” (1987). Her får vi fra alverdens førstehåndskilder bekræftet, at Vitali ikke blot var en assistent men en vigtig medvirkende faktor til, at geniet Kubrick kunne føre sine til tider skøre visioner ud i livet.
Tony Zierra, Filmworker, 2017
I mesterlære hos Kubrick
Kubrick var interesseret i at tage del i Vitalis ’uddannelse’ bag kameraet, og gav ham muligheden for at være hans assistent under en produktion, som blev den første af mange. Vitali fik hurtigt mere ansvar i takt med, at han udviste en evig loyalitet over for Kubrick og havde en kæmpe kærlighed til filmkunsten. Kubrick uddelegerede både rent praktiske opgaver, men også vigtige produktions detaljer såsom castingen af tvillingerne og drengen Danny i ”The Shining” (1980) og opstøvning af locations. Derudover ’udnyttede’ han Vitalis viden om skuespillerkunsten til at hjælpe skuespillerne med at forme deres karakter. Dermed bidrog Vitali markant til produktionen på nogle af Kubricks største film.
Men hvordan var det at stå i skyggen af en mand, som fik alt anerkendelsen? Vitali lægger ikke skjul på, at det ikke altid var let. Kubrick var besværlig, krævende og perfektionist til fingerspidserne, hvilket medførte en enorm præstationsangst fra Vitali og resten af produktionen. I form af finurlige anekdoter mindes han sit arbejde, alt imens en Kubrick-dukke er placeret ved siden af ham i sofaen som et komisk indslag og indgangsvinkel til hans beretninger. I denne sammenhæng sammenligner han Kubrick med Gordon Ramsay grundet deres store temperament, da de begge har svært ved at acceptere hvis tingene ikke gøres korrekt. Men hvorfor blev Vitali alle disse år? Svaret er ifølge ham selv meget enkelt; kærligheden til kunsten og fascinationen af geniet Kubrick. For hvem vil ikke arbejde for et filmisk geni?
Selv havde Vitali ikke noget imod mærkatet ’filmworker’. Det var sådan, han så sig selv, når han assisterede Kubrick i at få sine film op på lærredet. Dette til trods for at han i de senere år bl.a. blev mellemleddet mellem Kubrick og distributørerne og stod i spidsen for at lave de internationale trailere til Kubricks film. Han fik derfor mere og mere ansvar i produktionerne, og ifølge interviews med de andre medvirkende, er det tvivlsomt om Kubrick rent faktisk prissatte hans store engagement, selvom han tydeligvis satte pris på deres venskab. Han havde nemlig store forventninger til hans samarbejdspartnere. Hvis arbejdet ikke var tilfredsstillende, blev man fyret. Kubrick må derfor have vist ham meget stor tillid, men han regnede til gengæld også med, at Vitali altid stod til rådighed. Dette gjorde bl.a. at Vitali forsømte alt andet end sit forhold til Kubrick.
Tony Zierra, Filmworker, 2017
Filmen kommer altid først
Vitali lægger ikke skjul på, at arbejdet med Kubrick var det vigtigste i hans liv, og dermed kom hans egen familie i anden række, hvilket hans børn også åbenlyst fortæller om. Måske er det derfor, at Vitalis private virke blot fylder en tredjedel af dokumentaren, da det ligesom hans liv primært var fyldt med filmarbejde. Zierra viser os både et glimt af Vitalis barndom med en voldelig far genfortalt af hans søskende og om forholdet til hans børn. Derved bliver der ikke gået i dybden med hans baggrund, og vi får tegnet et billede af en mand, hvor filmarbejdet var altoverskyggende.
Tony Zierra, Filmworker, 2017
Troværdig til det sidste
Under produktionen af Kubricks sidste film ”Eyes Wide Shut” (1999) var Vitali både Kubricks arme og ben, da han var meget svækket. Efter hans død var det svært for Vitali at blive respekteret af folk i branchen især i forbindelse med færdiggørelsen af Kubricks sidste film, hvor han arbejdede sig selv halvt ihjel for at give filmen en Kubrick-værdi afslutning. Et arbejde som han ikke blev belønnet for, men udførte til ære for Kubrick, hvilket også er blevet et gennemgående tema i hans senere liv bl.a. i forbindelse med digitaliseringen af Kubricks film.
Vitali giver ikke på noget tidspunkt udtryk for sin frustration over at stå i skyggen af Kubrick, da han stadig for ham står som et filmisk geni. Dette må siges at være en loyalitet i en helt anden kaliber, for da Zierra spørger, ”Arbejder du stadig for Stanley?” svarer Vitali ”selvfølgelig” helt uden at tøve. Det er derfor ingen skam at stå i skyggen af et geni, når man bare er drevet af filmkunsten.
”Filmworker” får premiere den 16. marts kl. 21.30 i Cinemateket