Indkøbskurven er tom.
Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet
Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet

INSPIRATION: Af Lotte Jacobsen
21.12.2022.

Glædelig jul er også følelsen af forventning, forberedelse og fornøjelsen af at pynte. En fornøjelse der kalder på andre traditioner end juletræ og mad. Det vi samles om, inden mange her til lands tager hinanden i hænderne og bevæger sig rundt om et grønt træ, er populært sagt et veldækket bord. Hvordan bordet dækkes, er der mange der har traditioner for rundt omkring i hjemmene.

En ting er næsten sikkert - vi gør os umage. Det har Johannes Larsens Museet også gjort, da de traditionen tro inviterer forskellige udøvende kunsthåndværkere og kunstnere ind for at dække deres bud på et julebord. Hermed er inspirationen til givet videre.


Helle Hansen, Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Pressefoto.


Helle Hansen, Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Foto: Lotte Jacobsen.

Helle Hansen der er uddannet keramiker fra Det jyske Kunstakademi 1990. Har stiftet ”Clay Art” og medstifter af keramikskolen ”Viktoria Ceramic Studio CPH” med butik, værksted og kurser.

”Det betyder noget at skabe brugsgenstande, der er smukke. Hvis du kommer til et veldækket bord, så er det som at blive taget kærligt om, det retter ryggen på folk,” fortæller Helle Hansen.


Charlotte Iben Jensen, Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Pressefoto.


Charlotte Iben Jensen, Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Foto: Lotte Jacobsen.

Charlotte Iben Jensen der er tidligere museumsvært ved Johannes Larsen Museet. Udgangspunktet er gamle arvede hyacintglas og japanske tallerkner som hun husker fra sin barndom. De hvide svaner er flettet af to af Johannes Larsen Museets frivillige. 

Kirsten Holm, Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Foto: Lotte Jacobsen.
Kirsten Holm, Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Foto: Lotte Jacobsen.

Kirsten Holm har navngivet sit bord ”Havets forunderlige verden”. Vi var så heldige at fange hende en dag i december foran borddækningen i John Olsen Salen. Hun fortæller om, hvordan ture langs havet på Læsø er en uendelig inspirationskilde.
”Jeg drejer en form, bearbejder videre med modellering, bankning ridsning og præger overfladen og fremkalder linjer der strømmer ned over formen som en fortsættelse af skallens formsprog”.


Thomas Kluge, Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Pressefoto.


Thomas Kluge, Jule- og festborde på Johannes Larsen Museet. Foto: Lotte Jacobsen.

Thomas Kluge der som anerkendt portrætmaler, slår sig løs i det overdådige og tredimensionale, og henter sin inspiration i det der ofte kaldes magisk realisme - teknisk fra renæssancen, med inspiration fra kunsthistorien. Hvilket går igen i borddækningen, der spiller på det og dem du ser og det og dem du ikke ser.  

Diverse tintallerkner, glas og bestik har borddækkerne lånt af Sarkel Antik, Kerteminde

De fleste borde er dækket i samarbejde med museumsvært Lis Engelbreth. 

Jule- og festborde
På Johannes Larsen Museet
11. november til 6. januar 2023

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer