Indkøbskurven er tom.
Fem store kunstpriser uddelt ved Ny Carlsbergfondets Prisfest
Fem store kunstpriser uddelt ved Ny Carlsbergfondets Prisfest

Nyhed: Pressemeddelelse.

03.03.2022.

Onsdag d. 2. marts blev kunsten fejret på Glyptoteket i København ved Ny Carlsbergfondets årlige prisfest. Med prisoverrækkelserne anerkender fondet personer, der har ydet en særlig indsats i det danske kunst- og museumslandskab. I år, har Ny Carlsbergfondet øget antallet af priser der uddeles til fem. Det sker i en tid, hvor kunsten har haft svære vilkår:

”Det ligger i naturlig forlængelse af Ny Carlsbergfondets fundament, at vi skal virke i kunstens tjeneste og derigennem stimulere trangen til kunst. På bagkant af corona har vi i bestyrelsen valgt at uddele to priser mere end, vi tidligere har haft tradition for, og dermed sætte yderlige fokus kunstens vigtige betydning for samfundets sammenhængskraft og udvikling,” udtaler Christine Buhl Andersen, forkvinde i Ny Carlsbergfondet.

Herunder lidt om prismodtagerne.

Elmgreen & Dragset modtager Ny Carlsbergfondets Hæderslegat 2022

Kunstnerduoen Elmgreen og Dragset har i over 20 år arbejdet sammen om at skabe kunst, der udfordrer vores opfattelse af blandt andet rum og sociale konstruktioner. Udtrykket er ofte humoristisk og legende, men gemmer på en dybere kritik af magtstrukturer, må de være politiske såvel som kulturelle. Særligt fremhæver Ny Carlsbergfondet duoens evne til at arbejde med kunst i det offentlige rum.

Lea Porsager modtager Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2022

Lea Porsager er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi og hun arbejder med et utal af kunstneriske medier som film, skulptur, fotografi og tekst. Lea Porsager hædres af Ny Carlsbergfondet for at tilføre dansk samtidskunst en helt særlig konceptuel position. For unik og vild kunst i det offentlige rum. Og for en helt enestående kobling af det spirituelle og videnskaben, som viser os alternative stadier for billedkunst.

Tue Greenfort – modtager Ny Carlsbergfondets Kunstnerlegat 2022

Tue Greenfort arbejder i krydsfeltet mellem kunst og videnskab og tager ofte udgangspunkt i naturen. Greenfort er en pioner indenfor økokunst og får os til at undersøge og undres over jorden under vores fødder. For Tue Greenfort bliver kunsten det sted, man kan diskutere de store og komplekse spørgsmål i samfundet, som for eksempel klimaforandringer.

Astrid la Cour modtager Ny Carlsbergfondets Museumsmandslegat 2022

Astrid la Cour har siden 2015 været direktør for Frederiksbergmuseerne. Hun modtager Ny Carlsbergfondets Museumsmandslegat for hendes arbejde med Cisternerne på Frederiksberg. Transformationen af de i grunden uhyggelige og mørke krypter, til et levende og sanseligt udstillingsrum ligger til grund for hendes modtagelse af legatet.

Pia Wirnfeldt modtager Ny Carlsbergfondets Museumsmandslegat

Pia Wirnfeldt er direktør for det fynske keramikmuseum CLAY. Hun tildeles Museumsmandslegatet for sit dedikerede, ambitiøse, kreative og grundige arbejde med at skabe et museum, som opererer på et højt fagligt niveau både nationalt og internationalt. Som formidler og aktiverer en helt fantastisk samling på nytænkende og inddragende måder.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer