Indkøbskurven er tom.
Kvindelige billedkunstnere sætter verdensrekorder - Af Camilla Holm Rautenberg
Kvindelige billedkunstnere sætter verdensrekorder - Af Camilla Holm Rautenberg

NYHEDER. Af Camilla Holm Rautenberg. 07.12.2020.

Danske billedkunstnere, Anna Ancher og Bertha Wegmann, sætter verdensrekorder for salg af malerier hos Bruun Rasmussen Kunstauktion. Et maleri af Anna Ancher blev solgt til 1,1 mio. kr. og et portræt af Bertha Wegmann blev solgt til 3,1 mio. kr.

Rekordpriserne for værker af Anna Ancher (1859-1935) og Bertha Wegmann (1847-1926) markerer for alvor at kvinder så småt begynder at indtage deres velfortjente plads i kunsthistorien. Endelig får kvinderne lov til at folde sig ud på den kunstneriske scene. Kunsten har typisk været mandsdomineret, hvor kvinden blot har været model for det mandlige, kunstneriske geni. Mange kvinder har gennem tiden været enten meget lidt til stede eller helt udelukket fra den traditionelle kunsthistorie og historieskrivningen, da kvinder som udgangspunkt ikke har været opfattet som værende dygtige nok. Derudover fik danske kvinder også først adgang til Kunstakademiet på lige fod med mænd i 1908. Kunstakademiet blev grundlagt i 1754.

Ganske få kvinder har fået anerkendelse igennem kunsthistorien, men nu er både Anna Ancher og Bertha Wegmann med til at sætte deres præg på den klassiske kunsthistorie. Begge kvinder har nu med deres værker indløst millionhammerslag på Bruun Rasmussen Kunstauktion, og derigennem endnu engang markeret deres værd som kunstnere. Med salgene har de sat to nye verdensrekorder.

Portræt af Marie Triepcke, senere gift med P. S. Krøyer 1889. Krøyer. Sign. B. Wegmann 1885. Olie på lærred. 120×110. Fra Bruun Rasmussen.

Bruun Rasmussen vil gerne sætte fokus på de kvindelige kunstnere på deres kunstauktioner – med nedslag i anden halvdel af 1800-tallet. Bertha Wegmann var blandt de første professionelle kvindelige kunstnere i Danmark. Både international og nationalt var hun en anerkendt portrætmaler. Hun var i sin samtid en efterspurgt portrætmaler, der både malede samfundets elite samt venner og familie. Derudover var hun også med til at bane vejen for kvinders muligheder på den kunstneriske scene og for uddannelse på Kunstakademiet. Hendes værk ”Portræt af den unge Marie Triepcke” blev solgt for 3,1 mio. kr.

Anna Ancher anskues også som en af de største danske billedkunstnere. Igennem sit liv opholdt Anna Ancher sig i Skagen, hvor hun tidligt fik kendskab til billedkunsten og mødte en masse kunstnere. Hun oplevede anerkendelse og respekt for sin kunst i sin samtid i modsætning til mange andre kvindelige kunstnere. Anna Anchers værk ”Ung pige ved sit arbejde” af datteren Helga, som hun havde med skagensmaleren Michael Ancher, blev solgt for 1,1 mio. kr.

Med fokus på kvindelige kunstnere på årets sidste kunstauktion, håber Bruun Rasmussen at kunne bryde med kunsthistorien og vise kvindernes talent. På trods af at kvinderne er blev holdt tilbage i den kunstneriske verden, har de ligeså meget talent at byde på, som de mandlige kunstnere har – dette beviser de to nye verdensrekorder i den grad.

Læs mere om verdensrekorderne her.

Billedet øverst: “Ung pige ved sit arbejde”. 1901. Sign. A. Ancher. Olie på lærred. 57×50. Fra Bruun Rasmussen.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer