Indkøbskurven er tom.
KIRK Gallery slår dørene op for stor ny soloudstilling med Jacob Brostrup
KIRK Gallery slår dørene op for stor ny soloudstilling med Jacob Brostrup

Nyhed. Af Olivia B. Lynglund. 04.december 2020.

KIRK Gallery i Aalborg er nu klar med en stor ny soloudstilling med billedkunstneren Jacob Brostrup, der er kendt for sine multible billedverdener. Mød kunstneren og hør ham fortælle om tankerne bag den nye udstilling lørdag den 5. december. 

På lørdag den 5. december åbner KIRK Gallery dørene op for en stor ny soloudstilling med billedkunstneren Jacob Brostrup, der skydes i gang med en åben fernisering og bogreception.

’Deconstructed Mountains’ hedder den kommende udstillingen, som består af en lang række oliemalerier, der beskæftiger sig med en fascination af naturen og dens betydning for det os mennesker.

Naturen er i høj grad et gentagende tema i kunstnerens arbejde, og med denne udstilling tager han udgangspunkt i det senmoderne menneske og dets stigende behov for at føle sig i kontakt med naturen. Jacob Brostrup formulerer det således:

”De seneste 6-7 år har jeg arbejdet med et emne, der overordnet kunne have titlen ’det moderne menneskes forhold til naturen’. Projektet har gået ud på at lave malerier, der svæver et sted mellem vores kultiverede, kontrollerende og højteknologiske virkelighed, sat over for den rå natur,” siger han og tilføjer:

”På den måde kommer malerierne til at afspejle kompleksiteten i et moderne liv, hvor vi er blevet dybt afhængige af teknologien, men hvor der samtidig er flere og flere, der søger mod natur, og hvor man bygger terapihaver og grønne åndehuller i storbyen.”

KIRK Gallery har samarbejdet med Brostrup i godt 10 år. Han har udstillet på en lang række gallerier og messer i både ind og udland og har blandt andet skabt syv meget omdiskuterede historiemalerier til Socialdemokratiets gruppeværelse på Christiansborg, hvor de blev præsenteret i slutningen af 2018.

Udstillingsperioden: Den 5.-23. december.

FAKTA:

- Lørdag den 5. december kl. 12-14

- Galleriet vil sørge for, at der ikke er flere end det tilladte antal i galleriet, og der vil være turnus     hver halve time, klokken hel og halv, så alle kan komme ind.

- Galleriet vil også præsentere Jacob Brostrups netop udkomne bog, som kan købes i galleriet.

 

Billedet øverst: Deconstructed Mountain, Jacob Brostrup, 2020. Foto: KIRK Gallery


 

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer