Indkøbskurven er tom.
Magasinet kunst har besøgt Musée des Impressionnismes i Giverny
DEGAS OG IMPRESSIONISMEN
Af Tina Kristensen
17.06.2015.
For nylig var magasinet kunst i Normandiet og et af de spændende ting på programmet var en stor Degasudstilling på Musée des Impressionnismes i Giverny.
Museet i Giverny har til formål at sætte fokus på de forskellige impressionistiske udtryk og da vi var forbi, var turen kommet til Edgar Degas. Degas anses i dag for at være en af de store impressionister, men med udstillingen her, belyser museet forskellige forhold, der peger i en anden retning end det man typisk forstår ved impressionisme.
Et af de områder hvor Degas falder lidt udenfor den gængse impressionistiske genre, er det faktum, at han ikke var fan af at male ude i det fri – noget der ellers var et særkende hos impressionisterne.
”If I were the government, I would have a special brigade of gendarmes to keep an eye on the people who paint landscapes from nature…” skulle han have udtalt til Ambroise Vollard, en af samtidens mest betydelige kunsthandlere.
Ballet, dit aussi L’Étoile, v. 1876, Pastel sur monotype, 58,4 × 42 cm. Paris, musée d’Orsay, RF 12258 © Paris, musée d’Orsay, Dist. RMN-Grand Palais / Photo : Patrice Schmidt
At fange bevægelsen
Et af de emner der optog Degas, var kroppens bevægelser og her var det især dansernes bevægelser, der fangede hans interesse og et helt rum på udstillingen er dedikeret danserne. Man kender billederne af hans yndefulde balletpiger og det er interessant hvordan han i disse værker brød med konventionerne. For eksempel i værket ”Danseuses (Danseuses au repos)” fra 1898, hvor han har fanget danserne i omklædningsrummet i afslappede positurer. Den forreste dansers ansigt er næsten helt opløst, og denne ”ufærdige” skildring var ikke just det, man i tiden anså som god kunst.
Danseuses (Danseuses au repos), v. 1898, Pastel, 83 × 72 cm. Lausanne, fondation de l’Hermitage, legs de Lucie Schmidheiny, 1998 © Lausanne, fondation de l’Hermitage /
Photo : Giorgio Skory, Romanel-sur-Lausanne
Utraditionelle kompositioner
På udstillingen finder man også et af Degas andre berømte motiver, jockeys på vædeløbsbanen. Et lignende oliemaleri, ”Jockeys før start”, blev doneret til Glyptoteket tidligere i år. Et af kendetegnene ved Degas skildring af dette motiv er, fornemmelsen af at der er taget et tilfældigt snapshot af vædeløbsheste – en for tiden meget progressiv tilgang til komposition.
Le Champ de courses, jockeys amateurs près d’une voiture, 1876-1887. Olie på lærred, 65,2 × 81,2 cm, Paris, musée d’Orsay, RF 1980 © RMN-Grand Palais (musée d’Orsay) / Photo : Hervé Lewandowski
Landskabsmaleri
Selvom Degas udtrykte foragt for hele konceptet med at male ude i det fri, har han præsteret flere landskabsbilleder. Blandt andet malede han i 1869 en serie pasteller af landskaber, vel at mærke i atelieret ud fra hukommelsen og ikke under åben himmel. Her viser han igen, at han har en anden tilgang til værkerne end sine impressionistiske kollegaer, ved at lægge vægt på det mystiske i motivet, som var et greb der var kendetegnede i symbolisternes værker.
Rochers au bord d’une rivière, v. 1890, Pastel, 39,8 × 29,8 cm, Collection particulière © Tous droits réservés
I det hele taget giver udstillingen et alsidigt indblik i Degas liv og arbejde. Udstillingen er velfunderet og ophængningen flot og overskueligt inddelt i fem sektioner, der hver især belyser et særligt område af Degas arbejde fra den klassiske uddannelse, scener fra det moderne liv og landskaber til Degas efter 1892 og kroppens bevægelser.
En udstilling der bestemt er et besøg værd, hvis man er på de kanter.
Portraits dans un bureau (Nouvelle-Orléans), 1873, olie på lærred, 73 × 92 cm. Pau, musée des Beaux-Arts, 878.1.2 © RMN-Grand Palais / Photos : Michèle Bellot et Madeleine Coursaget.
Udstillingen kan ses på Musée des impressionnismes i Giverny i Frankrig frem til d. 19. juli.
Museet udstiller fast en impressionistisk del af en amerikansk samling, så selvom man ikke lige når at fange Degas, er der altid noget at komme efter. Udover samlingen vises der skiftende særudstillinger, der på forskellig vis belyser impressionismen.
