Indkøbskurven er tom.
Portræt af den amerikanske kunstner Eric White.
FILMISK SURREALISME MED ET TVIST AF EROTIK
Den 8. maj 2015
Portræt: Af Jeanette Melin
Filmiske retro-stilbilleder med fortidens nonchalante hang til erotik. Realistiske og gribende, men på surrealistisk vis, tvistede og drømmende i deres udtryk. Eric Whites kunst er alle disse ting og samtidigt eksemplarisk udført. Han startede ud som illustrator, men lever i dag på fuldtid af sine evner som maler. Whites kunst tager udgangspunkt i amerikanske film fra 40’erne og har derfor et retro-udseende der appellere til mange. Nostalgien er derfor også, som den ses i retro-bevægelsen, en væsentlig stemning i hans kunst, men White formår at skabe en kærkommen dybde til sit retro-udtryk gennem sirlig manipulation med motiverne og surrealistiske tvist.
Fra sin base i New York producerer White kunst til den store guldmedalje. Hans værker har opnået en stor popularitet gennem årene. I sin karrieres ungdom arbejdede han ofte hele natten og sov om dagen. Nu forsøger White, så vidt som muligt, at normalisere sin arbejdsdag, men det er en stor udfordring når inspirationen griber fat og han bare må male.
Eric White. Down in Front: Fresh Air, 2014. Olie på canvas.
Whites egen verden
Eric White voksede op i den lille idylliske by Ann Arbor, i staten Michigan. På trods af de rolige og trygge omgivelser havde han en turbulent barndom. Det var særligt forældrenes skilsmisse, der påvirkede den unge White og gjorde, at han søgte tilflugt i sin egen verden. Her var det fantasien og hans tegninger som regerede.
White var et af de børn, som altid var i gang med at skabe ting. Han malede og tegnede det meste af tiden og det kom til ham ganske naturligt. Han elskede at være kreativ og det var det han ville. Jo ældre White blev, des mere tænkte han over fremtiden, men kunst virkede ikke som en virkelig karrieremulighed. Dette afholdte dog ikke White fra at vælge kunstfag, både på den lokale highschool og senere på collage.
Whites forældres støtte var vigtig, men de ønskede at han skulle tage en ”rigtig” uddannelse og have kunsten som underfag. Han havde i mange år en privat instruktør, som kunne se det talent, han havde. Derfor tog instruktøren det på sig at fortælle hans forældre, at de skulle lade ham følge sine drømme.
Eric White. 1976 Lotus Esprit Type 79 (The Spy Who Loved Me), 2013. Olie på canvas.
Kunstens vej
Efter Collage startede White på Rhode Island School of Design. Det var det rigtige valg og han elskede at være der. Efter et år skulle han vælge hovedlinje og valget stod imellem illustrator- eller malerlinje. Forskellen var svær for ham at gennemskue, men han fik at vide at malere endte ud som lærer og det ønskede han ikke. Trods det konservative valg af illustratorlinjen følte White sig godt tilpas og fik mulighed for at studere med mange talentfulde mennesker.
I 1990 modtog han sin bachelor i Fine Arts. De fleste af vennerne ville derefter gerne til New York, men White var forelsket og fulgte sin kæreste til San Francisco. Forholdet holdt kun nogle måneder, men han blev og startede med at arbejde som illustrator. Det gik godt, han fik udbygget sit porte folio og fik etableret et omdømme. Han fik job steder som Mondo 2000, som er forløber for bladet Wired. Det sidste sted han arbejde, i sin kommercielle periode, var et animationsstudie. Efterhånden fik han så meget freelance arbejde, at han ikke havde tid til sit dagjob. Han klarede sig godt, men begyndte at kede sig i det kommercielle arbejde. Han havde mange forskellige ideer, som han ønskede at udforske og derfor begyndte han at lave sine egne ting ved siden af.
Siden har mange fået øjnene op for hans flotte værker. I dag lever han på fuldtid af sin kreativitet og har blandt andet solgt værker til Leonardo DiCaprio, Gail Zappa og Patricia Arquette. Han bor og arbejder i New York i dag, fordi han fik en trang til at søge nye udfordringer og udvide sit netværk.
Eric White. Foyer, 2009. Olie på canvas.
Det psykologiske drama
White er optaget af det der foregår under overfladen. Derfor er der ofte en spænding tilstede i hans værker. Motiverne henter han fra gamle film fra 40’erne og særligt genren Noir. Film Noir er en genre af stemningsfyldte sorthvide krimidramaer fra Hollywood. I filmene ses barske og kyniske attituder, som sammensmeltes med seksuelle motiver.
De elegante kvinder og mænd i hans billeder er derfor ofte fanget i et psykologisk spil, som vi som beskuere får en fornemmelse af. Nogle gange udtrykkes det i personernes ansigtsudtryk og andre gange i de skæve sammenstillinger af objekter, personer og vinkler. Alle kender vi til det at træde ind i et rum, hvor der lige har været et skænderi eller, hvor der ulmer et under overfladen. Stemninger er svære at løbe fra og alle har vi en fornemmelse for stemning, selvom nogle bemærker det før andre. I værkerne er stemningen og de handlinger der udspiller sig tæt forbundne, men nogle gange svære at aflæse. Dette skyldes nok at vi mennesker er sociale og ønsker at forstå de sociale situationer, vi befinder os i. Til tider kan det dog være svært i værker, hvor kunstneren bevidst søger at udfordre vores forståelse og give plads til, at vi selv tillægger værkerne vores egen psykologiske dybde.
Eric White. On the Air. Giclee print.
Mere mellem himmel og jord
White har en særlig interesse for det metafysiske. Metafysik er en særlig gren af filosofien der beskæftiger sig med store spørgsmål som verdensbegrundelse, væsen og almene træk. Det er den græske filosof Aristoteles som indførte begrebet og det er tæt forbundet med teologien og spørgsmålene om, hvad der sker efter døden. Begreber som sjæl og gud fylder her meget. Whites tilgang til metafysikken udtrykker han som, at han mener, der er mere mellem himmel og jord. Han beskriver engang, hvor han kørte på en øde vej og fyldte det hele. Pludselig er der noget inde i ham som siger, at nu bør han holde sig til venstre side. Kort efter kører en stor lastbil, med fart på, tæt forbi ham. Man kunne argumentere for, at det var en tilfældighed, men White tror på at han blev advaret, af hvad har han dog intet svar på.
I værket No Neutral Thoughts fra 2008, ser vi en kvinde fordybet i tanker. Hendes ansigtsudtryk viser vage tegn på ubehag. Hun har bar overkrop og sidder kun iført trusser i en brun læderstol. Opad væggen bag hende, er et stort mandehoved. Man kan ikke se mandens øjne og hans hoved svæver ovenpå det møbel der ses i baggrunden. Han passer ikke ind og måske er han en visualisering af kvindens tanker. Kvindens ansigt er blåt og det blå er ligeså stille på vej ned af resten af hendes krop. Hvilken betydning har det blå som gør krav på kvindes krop? Måske søger hun svar hos nogle andre magter og måske er farven tegn på den forandring hun gennemgår, i det hun får svar.
Eric White. No Neutral Thoughts, 2008. Olie på canvas.
Hvis du selv ønsker at lade dig gribe af dramaen, energien og de smukke retro motiver. Kan du besøge Gallery Poulsen i København eller gå ind på Eric Whites hjemmeside:
Eric White. PENTAPLEX: Coming Attractions, 2013. Olie på canvas.
