Interview med Sif Itona Westerberg

Mennesket og industriens aftryk på kloden

ART HERNING:

Interview med Sif Itona Westerberg

19. januar 2015
Af Sophia Andersen

Sif Itona Westerberg tog afgang fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i sommer. Hun er lige nu aktuel med udstillingen Wax, Flax & Feathers sammen med Morten Stræde og David Stjernholm på udstillingsstedet SixtyEight i Københavns indre by. I weekenden viser Galleri KANT en serie af hendes vægobjekter på Art Herning.

Om at lade tilfældigheder opstå

Vi befinder os i Sifs værksted på Nørrebro. Det er en smådryppende, grå mandag formiddag, og det opstillede varmeelement forsøger ihærdigt at varme værkstedet op. Væggene prydes af hendes seneste værker, og på gulvet står der en stor pose med gipspulver. Sif stiller en kop varm kaffe foran mig.

Jeg vil gerne vide, hvordan Sif griber et nyt værk an. Har hun en plan for slutresultatet?

Sif svarer, at hun arbejder med to sideløbende spor; det indholdsmæssige og det formelle. Et nyt værk eller en ny serie udspringer næsten altid af en researchfase, hvor hun afgrænser og undersøger et område. Men der skal være plads til tilfældigheder, når arbejdet går i gang:

”Jeg stoler efterhånden på, at den research jeg laver uden for værkstedet bløder over i de formelle valg, jeg tager på værkstedet. At jeg ikke er nødt til at styre alle værker bevidst fra start til slut, men kan lade min intuition tage over noget af vejen og lade tilfældighederne arbejde og give det styrke”.

"Fallout" 2014. 45 x 35 x 5 cm. Gips, akrylfarve og plexiglas

Sif fortæller om friheden ved at arbejde serielt:

”Jeg kan bedst lide at arbejde på flere værker samtidigt. I stedet for at sigte mod, at ét enkelt værk skal rumme hele min fortælling og alle de formelle eksperimenter jeg har lyst til at lave, så giver det mig en frihed at arbejde serielt. Når man så kigger på helheden, så spiller de forskellige værker sammen. Og det er lige så vigtigt med de fortællinger, som opstår imellem værkerne og gennem sammenstillinger, som det er med udsagnet i det enkelte værk, for sig selv”.

Sif ved aldrig, hvordan et værk ender med at falde ud. Men det er, som hun fortæller, også det sjove ved at arbejde med et levende materiale: det er aldrig til at forudse, hvordan det færdige resultat bliver.

Selvom der er plads til tilfældigheder i Sifs arbejde, er selve støbningen af gipsen nøje planlagt.

Kirurgen og hendes operationsbord

Jeg er interesseret i, hvordan en almindelig dag på værkstedet ser ud for Sif;

”Der er typisk en masse kedelig forberedelse”, siger hun, og vi griner lidt af det tørre svar. Hun fortsætter: ”Der er en masse forberedelse og nussen, når man skal støbe – der må ikke ligge et eneste støvkorn eller hår, rammerne skal være gjort klar, og alle elementer skal ligge klar. Det tager meget kort tid at lave en støbning, men rigtig lang tid at forberede”.

Når alt ligger klar, kulminerer de mange timers forberedelse til gengæld i en meget intensiv og koncentreret 45 minutters seance, hvor – som Sif udtrykker det – ”der ikke er nogen, der må tale til én”.

"You can't cheat karma / more gimme more" 2014. 45 x 35 x 5 cm. Gips, akryl, fotoprint og krystalpyramider

Et organisk arkiveringsmateriale

Men hvor stammer interessen for at arbejde med gips fra? Sif fortæller:

”Det er et meget lettilgængeligt materiale. Og det er en værdi, fordi meget af den kunst, der bliver produceret for tiden, har en meget industriel taktilitet, og det virker som om, det er et kvalitetstegn, at det hele ser lidt maskinfabrikeret ud. Men det øger produktionsomkostningerne for at lave kunst, hvilket gør hele foretagenet lidt mere forkrampet. Med gipsen kan man kassere mange forsøg. Og det giver god plads at lege på”.

Hun fortsætter:

”Gips er i høj grad et arkiveringsmateriale – og har både inden for kunsten og arkæologien været et meget anvendt afstøbningsmateriale. Der er altså noget historiebevarende og -skabende i materialet i sig selv, og det synes jeg er rigtig interessant, fordi jeg gennemgående arbejder med spor og aftryk af tilstedeværelse. Samtidigt er det et organisk, geologisk materiale – og det ligger også rigtig godt i forlængelse af de tematikker, jeg arbejder med”.

Æstetisk udtryk med dybde

Sifs værker er optaget af mennesket og industriens aftryk på kloden. Hun fortæller:

”Det er svært at overse, at vi lever i en tid, hvor det hele accelerer i en grad, vi ikke har set tidligere. Vi aldrig før udviklet os så hurtigt som vi gør nu – på grund af teknologi og industri. Det efterlader nogle ret markante indgreb på jorden, blandt andet nogle helt uoverskuelige klimamæssige forandringer”.

Hun uddyber:

”Industrien arbejder med nogle teknikker, som bl.a. nanoteknologi og kernenergi, som man endnu ikke kender konsekvenserne af på længere sigt. Det er jo på mange måder livsgrundlaget for mange af os efterhånden, at vi har de udviklingsmæssige fremskridt, vi har. Men der ligger også nogle store udfordringer, når vi kan begynde at anse vores art som planetforandrende, fordi vores indgriben på kloden er så omfangsrig, som den er”.

”347 degrees” 2014. 50 x 70 x 5 cm. Gips, blåmuslingeskaller og fotoprint

For at gøre det meget konkret for mig, ser vi nærmere på værket ”347 degrees”. Værket tager afsæt i eftervirkningerne af ulykken ved atomkraftværket i Fukushima i Japan 2011. Sif fortæller, at det er svært at researche på, hvad omfanget af ulykken helt konkret indebærer.

Det er et område, som tiltrækker rigtig mange spekulationer, og der er meget stærke økonomiske og politiske interesser tilstede, som gør det svært at få indblik i situationen. I dag – tre år efter ulykken – har det endnu ikke været muligt at stoppe lækagen fra stedet. Det betyder, at der hvert eneste minut slipper radioaktivt materiale ud i Stillehavet og påvirker generationer af dyr, tang og plankton.

”Det er ikke ren fordømmelse fra min side, men mere en undren og fascination over, hvad det er for nogle processer, vi sætter i gang, uden at kende konsekvenserne. Jeg arbejder med nogle ret brutale situationer, og der er ofte et udtalt element af dystopi tilstede, men det er altid afbalanceret af et æstetisk udtryk og tit også en grad af humor. Værkerne balancerer mellem et politisk indhold, men også en frihed til at opleve – man bestemmer selv, i hvilken grad man vil engagere sig i dem”.

Her kan Sifs værker opleves

Værkerne kan opleves på Art Herning fra den 23. - 25. januar hos Galleri KANT. I marts deltager Sif i en gruppeudstilling på Galleri KANT, som hedder White Energy. Her vil alle værker være hvide – det er et kriterium. Og senere samme måned deltager hun i udstillingen ”Det Ler” hos keramiker Ann Linnemann.

Interview med Sif Itona Westerberg