Indkøbskurven er tom.
Omtale af Brandts' udstilling "Havet - Det andet landskab".
Brandts: Havet - Det andet landskab
12. januar 2015
Omtale af Christian A. S. Aahauge
Bølgerne hæver sig op over hinanden i et kaos. Båden krænger og vandmasserne samler sig som en trussel om kæntring. Vi er fortabt, hvis ikke mændene inde på kysten får sat bådene i vandet.
Mørket har lagt sig over de Odenseanske gader. Fortove ligger våde hen – glinsende af regn i et gulligt skær fra gadebelysningen. Mine bukser er fugtige; kinderne brænder som følge af kulden da jeg træder ind ad døren til Brandts. Det er torsdag og der er gratis entré for alle i tidrummet 17-21. For den studerende, er det en oplagt mulighed for at udvide sin kulturelle horisont. Den aktuelle udstilling hedder ”Havet”, er på programmet frem til den 1. marts, og ironisk nok, træder jeg fra gadens våde element, ind i de tørre omgivelser i forhallen hvor vandmasserne venter på lærreder.
Plads til leg
På Brandts 1. sal, støder jeg først på et par små rum, hvor der over døren står ”Spektaklet”. Min nysgerrighed løber af med mig, og jeg smutter ind for at kigge. Det ene rum huser et lille værksted, hvor det er muligt for børn og barnlige sjæle at bygge en tømmerflåde eller et skib. I det større rum, mødes man af en væg fyldt med flasker, hvori der er sammenrullede sedler. Flaskeposter! Jeg ved ikke om man må, men jeg tager en seddel ud og læser den. Med ubehjælpelig håndskrift står der, ”HJELP MIG ELLER JEG DROKNER”. Afsenderen må i sin iver for at blive reddet, have glemt at skrive hvor han eller hun har opholdt sig. Jeg stiller flasken tilbage på hylden.
På væggen, ved siden af flaskerne, hænger en snes forskellige gengivelser af Harry Haerendels ”Fiskeren”. Det ikoniske billede hvor man næsten kan lugte havets salt og fiskerens pibestop. Det slår en tone an og jeg ved nu, hvad der er mig i vente: menneskets forhold til havet – en historie.
Den mere voksne afdeling af udstillingen, rummer flere stilarter og medier. Her finder man installationer, videoværker, foto og mere traditionelle malerier. Havet skildres hvor naturen alene er i fokus, som det ses hos fynbomaleren Johannes Larsen eller som et rum hvor mennesket har indtaget det i form af søfarten.
Da jeg bevæger mig ind i den første af de to sale, hvor udstillingen finder sted, fanger en installation min interesse. Foran mig, ligger 600 små skibe og vugger på usynlige bølger. Installationen hedder ”ARMADA”, og er skabt af den New York baserede kunstner, Jacob Hashimoto i 2010.
En motor, der er fastgjort til loftsbjælkerne, sørger for at de 600 træskibe, ved hjælp af kinetisk energi, langsomt bevæger sig op og ned, og skaber illusionen af bølger. Installationen er meget fredfyldt, og jeg tager mig selv i at falde i staver over bevægelsen samt den sagte knirken fra motorens tandhjul, der i samarbejde skaber en maritim oplevelse. Hashimotos værk er virkeligt fascinerende, men hvis man ikke er særligt søstærk, kan bevægelsen i installationen nok vække en anelse ubehag.
Jacob Hashimoto, "ARMADA", 2010.
Du kan læse mere om Jacob Hashimoto her.
Jeg går videre rundt blandt de opstillede vægge, der prydes af malerier. Her finder man en af Fritz Sybergs ”Badende børn” side om side med Palle Froms fotografier af hvalfangst. Johannes Larsen finder plads på væggene, med billeder af søfugle og marsvin i det fynske; og lidt herfra hænger et par billeder af Ernst Zeuthen, der har brugt en utroligt intens grøn til at afbilde havet.
Havets dybde
Fra det idylliske, danske landskab, går det brat over i en mere alvorlig sfære, da jeg når til Ruprecht Von Kaufmann. Kaufmann har 3 billeder udstillet som en del af ”Havet”, og hver især vækker de en følelse af at være alene. Det første billede er til dels et billede, og samtidigt er der et element af installation over det. Værket, ”Farewell” (2010), er et maleri der er udført på et stort stykke sort filt, som flyder fra billedet og ud på gulvet. Motivet illustrerer en ballon over havet, der er på vej væk fra beskueren, og der ligger i værkets helhed, en følelse af at dette er en kommentar på forureningen af havet, og et farvel til håbet.
Det næste værk, ”Boat” (2010), er noget mindre, men som det forrige, er det malet på filt. En enlig mand i jolle i et hav af sort. Dette billede virker næsten som en overgang til det sidste billede, ”Die Welle” (2012). Dette sidste billede minder, for mig, om Hemingways ”Old man and the Sea”. Endnu en enlig mand i robåd, er hvad der skildres på dette maleri og her virker han, i sine anstrengelser over at komme gennem de massive bølger, som lille og ubetydelig i forhold til naturens kræfter.
Havet har lige siden menneskets oprindelse virket dragende, mystisk og mytisk, inden det ved hjælp af teknologiens fremskridt, var muligt at betvinge. Dette er klart noget der også kommer til udtryk i Kaufmanns tre værker. Der hviler en underliggende fare og truer; en trussel om at man bliver opslugt, hvis man ikke overholder den usagte aftale som er indgået mellem menneske og hav. Er du interesseret i, at lære mere om Ruprecht Von Kaufmann, kan du læse mere på hans hjemmeside, ved at følge linket her.
I samme del af udstillingen, finder man også de lidt dystre billeder af Ulrik Møller, hvoraf ”Færge” fra 2013, endnu engang illustrerer den let melankolske ensomhed, som havet også byder på. I mørket, dukker færgen frem gennem disen. Der ligger noget let skjult i billedets udtryk, som om tågen eller færgen bærer på en hemmelighed.
Fra færger til søslag
I den anden afdeling af ”Havet”, mødes man af et enormt fotografi af Gerhard Mantz. Som bjerge tårner bølgerne sig over hinanden, og igen føler man den imponerende kraft der ligger i dette element. Det er lige før man fornemmer havet rejse sig over en, for derefter at sænke sig igen og havet kommer virkeligt til at fremstå som ”det andet landskab”.
Gerhard Mantz, "Personal Risk", 2009.
Vi befinder os imidlertid i en stilmæssig anakronisme, for Gerhard Mantz’ ”Personal Risk” (2009), er omgivet af ældre malerier som blandt andet Carl Neumanns ”Slaget på Reden, 1801” (1880). Her, hvor søslaget mellem den dansk-norske flåde og den britiske er gengivet, mærker man røgen i øjnene, svovlen i næsen og drønene fra kanonerne der sønderiver himlen. Vi finder dog også lidt mindre og stive bestillingsmalerier, der skildrer skibe fra forskellige vinkler som man, fra rederiernes side, ønskede det.
Carl Neumann, "Slaget på Reden, 1801", 1880.
Har man ikke haft mulighed for at tage til Skagen og se de mange ikoniske værker på Skagensmuseet, kan man lige nu se nogle på Brandts. Her finder man blandt andet værker af Anna og Michael Ancher, P.S. Krøyer, Holger Drachmann og Oscar Björck, der alle i jagten på lyset, skildrer fiskeriet i og omkring Skagen. Specielt sidstnævnte kunstner fangede med sit værk, ”Båden sættes i søen” (1884), min opmærksomhed. Det specielle lys der lægger sig over mændene og farvernes varme giver billedet en helt speciel glød og atmosfære. Det er fantastisk!
Det er oplagt at der på Brandts afholdes en udstilling som Havet. Danmark er omkranset af ca. 7300 kilometer kystlinje, og det er derfor ikke underligt, at megen af vores kultur og kunst er præget af havet. Både de danske og udenlandske kunstnere, udviser i deres værker respekt for havet, dets kaotiske naturkræfter og idylliske charme. Havet på Brandts er en historie uden kronologi, men trods dens anakronismer, finder den alligevel frem til sagens kerne; nemlig den, at havet er et mangesidigt element, der rummer både det dødelige og livgivende.
Har du lyst til at lære mere om Brandts eller udstillingen Havet – Det andet landskab, kan du læse mere her.
Udstillingen kan ses på Brandts frem til d. 1. marts.
