Wim Wenders fotografier på Gl. Strand

DEN GÅDEFULDE TOMHED

 

Omtale

30. oktober 2014
Af Anna Sofie Hillersborg 

 

Den tyske filminstruktør og fotograf Wim Wenders viser afsondrede steder i panoramiske formater i udstillingen ”Places, strange and quiet” på Kunstforeningen Gl. Strand.

Wim Wenders er nok mest kendt som manden bag film som ”Himlen over Berlin”, ”Buena Vista Social Club” og ”Pina”. Han er kendt som en instruktør, der var del af den tyske nybølge i 1970’erne, som også er den kategori, hvor man finder navne som Werner Herzog og Rainer Werner Fassbinder. 

Men hvad mange måske ikke ved er, at filmskaberen også har arbejdet kontinuerligt med kunstfotografi gennem en periode på 30 år. Det er der kommet over tusinde fotografier ud af.

De udstillede billeder på Gl. Strand, er blevet til i forbindelse med Wenders utallige rejser i forlængelse af sit virke som filminstruktør, hvor han tager på location spotting og optagelse rundt omkring i verden.  

Udstillingen er arrangeret således, at hvert rum viser billeder fra hvert sit område og vi tages som beskuere med til Fukushima,  Armenien, Palermo, Sicilien, Berlin og USA.

Fælles for billederne i udstillingen er stemningen af forladthed og melankoli, der opstår som følge af menneskenes og begivenhedernes fravær.

 

Interesse for det oversete

Når Wenders beskæftiger sig med kunstfotografiet,  vender han linsen mod de oversete, forladte og uskønne motiver.

Han skildrer steder, som ikke i sig selv ville have tiltrukket vores blik og interesse. Men ved at frame disse steders forladthed gennem fotomediet får han formidlet en historie om den fysiske manifestation af tidens gang. Tiden bliver mejslet fast i Wenders fotografier, som hver og en eksponerer en stærk fornemmelse af tabt tid. 

 

Wim Wenders, Open-Air Screen, Palermo, 2007, C-Print, 183x210 cm, courtesy: Wim Wenders

 

Fortælling gennem fravær

Det der optager Wenders er scener, hvor der ikke sker noget og hvor der som oftest ikke er noget, der indikerer menneskers tilstedeværelse og liv.

Hvis der endelig optræder mennesker i billederne, vender de ryggen mod os, og fremstår som anonyme skikkelser.

Wim Wenders mener, at så snart der optræder et menneske i fotografier, bliver hele beskuerens opmærksomhed rettet mod denne person og tusind spørgsmål trænger sig på ang. dette menneske.  I forhold til Wenders intention, vil mennesker i hans fotografier fjerne opmærksomheden fra hans hovedmotiv, nemlig stedet i sig selv.  

I Wenders indkapsling af det øde og gådefulde, gøres selve stedet til protagonisten. Stederne med deres reminiscenser af levet liv, skal fortælle historien om de aftryk mennesket har sat på verden.  

 

Subtiliteter i storformat

I Wenders motivkreds finder man blandt andet en forladt fabrik, en affolket udendørsbiograf og en gammel husmur.

Disse i sig selv uspektakulære motiver og subtiliteter er blevet blæst op i store panoramiske formater, som vi ofte forbinder med det cinematografiske og fortællende. Nogle af billederne er helt op til 4,5 meter i bredden.

Wim Wenders karakteriserer sig selv som romantiker og det naturromantiske blik på det landskab han møder, er da heller ikke til at tage fejl af. Man fornemmer en forkærlighed for den lave horisontlinje og det store himmelrum, og ikke mindst det at han lader stederne og naturen tale sit eget sprog, som var disse besjælede.

 

Wim Wenders, The Chopper, Naoshima, 2005, C-Print, 127x128 cm, courtesy: Wim Wenders

 

Det forladte pariserhjulet

Et af de motiver, som Wenders har skildret er et stort, rustent pariserhjul. Horisontlinjen er lav, om man fornemmer den afsondrede placering i det tomme landskab. Det gamle Pariserhjul fortæller om dette specifikke steds historie.

Da Sovjetunionen havde besat landet, flyttede nogle af de russiske soldater til landet sammen med deres familier. Disse tilflyttere kedede sig i den lille øde bjergby og opførte en forlystelsespark. Men i 1990’erne forlod de igen stedet og forlystelsesparken kom til at stå som et spor af den russiske tilstedeværelse. Pariserhjulet står falmet og stivnet i fotografiet som et smil, der hørte fortiden til.

 

Wim Wenders, Ferris Wheel, Armenia, 2008, 148x345 cm, C-Print, courtesy: Wim Wenders

 

Filmen og fotografiet

Wim Wenders arbejder både med film og fotografi, men for ham afstedkommer de to udtryksformer to vidt forskellige arbejdsmetoder og resultater.  Man kan sagtens fornemme filminstruktørens blik for det scenografiske og i iscenesatte i billedernes beskæring, og man kan nemt få fornemmelsen af, at fotografierne er stillbilleder fra film.

Men for kunstneren bag, er der en stor forskel mellem de to medier, især det springende punkt, at fotografierne ikke rummer den narrative struktur, som man forventer af filmen.

Wenders nævner også selv en væsentlig forskel mellem de to kunstformer, som består i, at arbejdet med spillefilmene altid er en kollektiv arbejdsproces, som indbefatter mange mennesker på et filmset, anderledes er det med fotografiet, hvor Wenders kan arbejde alene med en særlig fordybelse.

Wim Wenders, Street Corner in Butte, Montana, 2003, C-Print, 183x221 cm, courtesy: Wim Wenders

 

Maleriet som inspiration

Billedet ”Street Corner in Butte” vækker tydelige associationer til den amerikanske maler, Edward Hoppers (1882-1967), ikoniske maleri ”Nighthawks” fra 1942.

Man kan se, hvordan Wenders har arbejdet med arkitekturens flader og linjer i kompositionen, med stærk inspiration fra Hopper kunstneriske formsprog.

Man fornemmer generelt fra Wenders side en inspiration i billedkunsten, blandt andet pga. af fotografiernes storformat, som giver dem et malerisk og sanseligt anstrøg.

 

Politiske spor

De byer og landskaber der interesserer Wenders, bærer spor af den historie og de politiske forhold, som har udspillet sig på netop disse steder. Et af Wenders fotografier viser eksempelvis skudhullerne i en mur i Berlin fra den gang, den sovjetiske hær rykkede ind i byen og kæmpede mod nazisterne. Fotografiet fortæller på sin egen stilfærdige måde om de historiske begivenheder, der ligger bag disse skud. Hullerne står tilbage både som et fysisk bevis på  krigens tilstedeværelse og som eftertidens mentale sår.

 

Den usynlige ulykke

Interessen for ulykkers spor går igen i serien ”Fukushima I-III”, som er taget på Wenders rejse til Japan i 2011. Wenders besøgte området i nærheden af det atomkraftværk, som blev alvorligt beskadiget som følge af jordskælvet i byen selvsamme år. Billederne rummer den slags motiver, som Wenders typisk interesserer sig for, nemlig  skildringer af mennesketomme dele af byen.
Men da Wenders kom hjem fra rejsen og skulle fremkalde billederne, fandt han ud af, at der over alle motiverne havde lagt sig en sinuskurve, et lysende spøgelsesspor, som afslørede den radioaktive strålings usynlige tilstedeværelse.

Der er rig mulighed for at gå på opdagelse i Wim Wenders gådefulde fotografier i udstillingen på Gl. Strand og er man nysgerrig på Wenders arbejde med spillefilm, kan man i kunstbiografen se ”One who set forth – Wim Wenders’ Early Years” af Marcel Wehn.

 

Fakta

Wim Wenders er født i Düsseldorf i 1945. Han indtager mange forskellige kunstneriske roller, idet han både er maler, skuespiller, forfatter, fotograf og filminstruktør.
Han blev optaget på Kunstakademiet i Paris indenfor maleri, men skiftede over til filmstudier i München.
Da Wenders skulle researche til filmen ”Paris, Texas” i 1983 begyndte han at interessere sig for fotografiet som et kunstnerisk udtryk i sig selv, det blev startskuddet til en omfattende fotografisk interesse.
Rent teknisk arbejder Wenders udelukkende med det analoge fotografi og benytter sig af c-print fotografier.

 

Udstillingen ”Places, strange and quiet” kan ses på  Gl. Strand., København K,  frem til 23. november 2014

 

http://www.glstrand.dk