Portræt af den dansk/islandske kunstner Olafur Eliasson

Virkeligheden udfordret – portræt af Olafur Eliasson
Af Christine Løkkebø

En stor sol, der hænger inde i en gammel turbinehal i det centrale London, får folk til uopfordret at lægge sig på gulvet og ”solbade”. En cirkelformet passagegang i farvet glas og hævet over Aarhus’ tage, forvandler byen til et surrealistisk farvepanorama. Et vandfald fosser ud fra Brooklyn bridge i New York City og skaber en naturkraft i en af de mest tætbefolkede storbyer i Vesten.

Der bliver eksperimenteret med vores virkelighedsopfattelse i den dansk/islandske kunstner Olafur Eliassons værker.

Rødder

Olafur Eliasson er født i Holbæk i 1967. Forældrene er begge fra Island og kunstnerens opvækst var delt mellem de to steder. De islandske rødder synes da også, at være et tilbagevendende tema, der lurer som en slags naturkraft inde bag alle hans værker. Damp og tåge, som ulmende vulkaner eller varme kilder. Regnbuens farvespil. Den barske natur i træ og sten. Is og vand – der både løber, fosser og bruser.

Fra 1989 til 1995 uddannede Eliasson sig ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København, hvorefter han flyttede til Berlin og oprettede Studie Olafur Eliasson. I dag har studiet omkring 75 medarbejdere, med stillingsbetegnelser der spænder fra håndværkere til programmører, kunsthistorikere til kokke, arkitekter til arkivarer og flere endnu.

Olafur Eliasson selv, er heller ikke sådan lige at sætte i bås og bevæger sig i et krydsfelt imellem flere medier; installation, maleri, fotografi og film.

Rumeksperimenter

Eliasson betragter studiet mere som et laboratorium end et egentligt atelier og det er også den indgangsvinkel, der er til den undervisning, han giver elever fra Universität der Künste i Berlin, hvor han er ansat som professor.

Frem til marts i år har Eliasson desuden været leder af – og initiativtager til - Institut für Raumexperimente (Institut for rumeksperimenter), der i sig selv var et eksperimenterende research-projekt, der løb over fem år.

Eksperimentet gik ud på at gøre op med den traditionelle undervisningsform og forsøge at fjerne den distance mellem kunstner og omgivelser som en traditionel kunstnerisk uddannelse kan skabe. For som kunstneren siger i et indledende statement på instituttets hjemmeside: ”(…) et kunstværk er fundamentalt bundet til sine omgivelser, til nutiden, til samfundet, til kulturelle og geografiske faktorer”.

Netop dette er også meget vigtigt i Eliassons egen praksis. Som det fremgår af hans egen hjemmeside, er kunst for ham (løst oversat); ”en afgørende faktor for at omdanne det at tænke, til det at gøre i verden.”

International anerkendelse

Siden 1990’erne har Olafur Eliasson da også gjort en hel del, i hele verden og han har for længst fået international opmærksomhed med sit omfattende værk-CV.

I 1998 til 2001 lavede han for eksempel en iøjefaldende intervention i det offentlige rum, ved at hælde grøn farve i nogle floder,  både i flere storbyer og i Islands rå natur. 

Førnævnte store sol i London – ”The Weather Project” – åbnede på Tate Modern i 2003 og gjorde for alvor kunstneren verdenskendt. I løbet af de to år projektet varede skal ca. 2,3 millioner mennesker have været en tur forbi.

Værket bestod af en stor lysende plastiksol der hang ned fra loftet i hallens ene ende, mens en let dis bølgende sneg sig ind og påmindede om verden udenfor. I loftet var der installeret spejle der fik virkelighed og kopi til at smelte sammen.

Spejlene bidrog også til en væsentlig ændring i folks bevægelsesmønster på museet. Mange satte eller lagde sig på gulvet og lavede mere eller mindre mærkelige bevægelser for at fange et glimt af sig selv i flokken af mennesker.

Den store succes med ”The Weather Project”, førte året efter sin afslutning, til en retrospektiv udstilling på MoMA i New York, og havde også en vis indflydelse, da New York Citys borgmester Michael Bloomberg gjorde det muligt for kunstneren, at skabe et storslået værk i det offentlige rum; ”New York City Waterfalls”. I et interview med New York Magazine, fortalte Eliasson, hvordan projektet var inspireret af feltstudier på Island og kunstnerens forundring over vandfaldets fysiske egenskaber. ”New York City Waterfalls” stod færdigt i 2005 og bestod af fire enorme kunstigt skabte vandfald langs Manhattans East River.

Den personlige oplevelse

I 2003 repræsenterede kunstneren Danmark på Venedig Biennalen med ”The blind pavillon”, der som titlen antyder, udfordrede synsfeltet. Værket var en totalinstallation, der tog både det indre og ydre rum i brug og forvirrede beskuerens synsvinkel med kalejdoskoplignende spejle og camera obscura-effekter.

Hvis man skal forsøge at samle Olafur Eliassons produktion under én paraply, handler det i høj grad om perceptionen mellem værk og beskuer.

Vi går alle til kunstværker med forskellig indgangsvinkel og dette arbejder Eliasson med i meget konkret form. I flere af sine værker har han bogstaveligt taget udgangspunkt i beskueren, med titler der begynder med ’Din’ eller ’Dit’. ”Din blinde passager”  (2011), ”Your Sound Galaxy” (2012), ”Your atmospheric color atlas” (2012) er alle værker der på den ene eller anden måde forholder sig til den enkeltes oplevelse af værket.

Olafur Eliasson, "Your Rainbow Panorama", 2011, ARoS. FOTO: Jesper N. Sørensen (Fokusbillede)

I 2011 kunne Aros slå dørene op for en enorm installation af kunstneren, på taget af museet.

”Your Rainbow Panorama” er en cirkulær passagegang med vægge af farvet glas i regnbuens farver. Som titlen lover, giver den ’dit’ regnbue-panorama. En personlig oplevelse, hvor ingen oplever præcis det samme.

En spejlvendt virkelighed

Ud over store værker i udstillingssammenhæng skaber Olafur Eliasson også mere permanente arkitektoniske installationer til private og institutioner. Heriblandt er han særligt kendt for sine lysskulpturer, hvor geometri og spejlglas parres. Til Operahuset i København, skabte han tre store lysskulpturer. Lamperne er lavet i farvet spejlglas formet i et geometrisk system. Både vejret udendørs; solens refleksion og hvor man står, har indflydelse på hvordan man oplever lyset.

Olafur Eliassons lysskulpturer i Operahuset, 2005, Det Kgl. Teater. FOTO: Lars Schmidt

Spejlene spiller også en vigtig rolle i filmen ”Innen Stadt Aussen” (2010), der blev et produkt af en udstilling Eliasson havde på Martin-Gropius-Bau i Berlin.

Før Eliasson blev en internationalt anerkendt kunstner, dansede han breakdance og det er ikke fordi det umiddelbart er breakdance der popper op i hovedet som det første, når man ser på hans værker, men elementer fra dansens verden trænger alligevel ind i den Eliasson’ske praksis.

I dansen er bevægelserne ikke en selvfølge og når man er bevidst om sine bevægelser, får man også en ny bevidsthed om rummet man befinder sig i.

”Innen Stadt Aussen” finder sted i Berlins gader. Brydninger i form af store spejlflader forstyrrer bybilledet for en tid, når man ser biler, der tilsyneladende forsvinder ud i ingenting og omgivelser man troede var virkelige, viser sig at være en illusion. 

Denne leg med illusioner – eller spændingsfeltet mellem virkelighed og virkelighedsopfattelse, er et sted Olafur Eliasson synes at befinde sig rigtig godt.

Olafur Eliasson, "Riverbed", 2014, Installationshot, Louisiana Museum of Modern Art. FOTO: Anders Sune Berg 

For tiden er han aktuel med sin første soloudstilling på Louisiana med udstillingen ”Riverbed”. En hel fløj af bygningen er invaderet af et enormt kuperet stenlandskab, der brydes af et vandløb. Med det voldsomme landskab i museets stramme modernistiske rammer, bliver både ude kontra inde, samt ægte kontra uægte, sat op overfor hinanden. Virkeligheden bliver atter engang udfordret. 

www.olafureliasson.net

Udstillingen "Riverbed" på Louisiana løber frem til d. 4. januar 2015

Læs anmeldelsen af udstillingen i næste nummer af det trykte magasin

www.louisiana.dk