I 2018 ville Jørn Utzon være fyldt 100 år. Dansk Arkitektur Center fejrer den danske stjernearkitekt med soloudstillingen Horisont.

OMTALE: Af Elsa Fanney Jonsdottir, 19.11.2018

I 2018 ville en af de mest betydningsfulde arkitekter i det tyvende århundrede, Jørn Utzon, være fyldt 100 år. Det fejrer Dansk Arkitektur Center (DAC) med soloudstillingen Horisont, der går tæt på Utzons inspiration fra fremmede kulturer og dykker ned i både byggede og aldrig realiserede værker. 

Organisk arkitektur med mennesket i centrum

Utzon havde en unik evne til at finde inspiration i alt omkring sig og anvende det i arkitektoniske sammenhænge. Om det så var havet, fuglenes udfoldede vinger eller aztekerne og mayakulturens tempelplatforme. Det fremgår gennem Utzons personlige fotografier, tegninger og modeller på udstillingen, som også illustrerer hans interesse for filosofiske principper omkring det menneskeskabte og naturen i harmoni med hinanden. En livsfilosofi som den traditionelle arkitektur i Østen er baseret på, og som optog Utzon helt fra studietiden.

Jørn Utzon - Horisont. DAC. Foto: Thorbjørn Hansen 

Udstillingen viser på en fremragende måde hvordan Utzon hentede inspiration og samlede sanseindtryk fra rejser verden over til at skabe organisk arkitektur med mennesket i centrum. Lige fra hans ikoniske bygninger Bagsværd kirke (1968-76) og Operahuset i Sydney (1956-1966) til aldrig realiserede værker som restauranttårnet Langelinie (1953) og Jorn Museet i Silkeborg (1964).

Nysgerrig eventyrer

Hvis der var noget, Utzon havde en særlig kærlighed for, så var det at rejse, opleve og fotografere. Som beskuer bliver man trukket ind i hans fotografiske univers, hvor man også får et personligt indblik i den inspiration han hentede på rejser ude i verden, og hvordan det var med til at præge hans ikoniske bygningsværker.

I 1942 flyttede han til Stockholm og her blev han en del af den bevægelse, der blandt andet fandt inspiration i Japans landskabsarkitektur og den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wrights natursøgende tilgang. Efter et praktikophold hos den verdensberømte arkitekt Alvar Aalto i Helsinki, begyndte Utzon at tage på eventyr flere steder i verden og her greb han enhver mulighed for at se, lære af verden omkring sig og udvide sin horisont.

Jørn Utzon - Horisont. DAC. Foto: Thorbjørn Hansen 

Hans første store rejse går til Marokko i 1947, hvor han vandrer sammen med nomader langs Atlasbjergenes fod for at opleve regionens oprindelige arkitektur. Denne oplevelse satte dybe spor i hans videre arbejde og blev efterfulgt af rejser til lande som Amerika, Mexico, Kina, Japan, Nepal, Indien, Iran samt hans andet hjem Can Lis på den spanske ø, Mallorca. I 1949 bliver han stærkt fascineret af Aztekerne og Mayaindianernes tempel-platforme. I særdeleshed hvordan platformene under templerne er tilpasset deres omgivelser og udstråler styrke. 

Utzons mål var, at skabe arkitektur som skulle forankres i den lokale kultur og passes ind til de mennesker, som skulle bruge dem i hverdagen. Samtidig havde han en evne til at skabe arkitektur, der havde globalt udsyn. Og det er Operahuset i Sydney et godt eksempel på. 

Det ikoniske Sydney Operahus og filosofien om Total Design

Det er ikke kun én af de største danske pionerer i arkitekturens verden man kan opleve på DAC i øjeblikket. For DAC har nemlig valgt at skabe to sideløbende udstillinger, der folder historien ud om henholdsvis arkitekten Jørn Utzon og ingeniøren Ove Arup. To prominente personligheder, som har intet mindre end det ikoniske Sydney Operahus til fælles.

Jørn Utzon - Horisont. DAC. Foto: Thorbjørn Hansen 

Utzon vandt den internationale konkurrence om byggeriet i 1957 med sin radikale skitse, som var inspireret af templer og illusionen af det svævende tag. Men der var langt fra streg til virkelighed. Skitsen var nemlig uden ingeniørtekniske løsninger. Da ingeniøren Ove Arup får nys om projektet, skriver han til Utzon, at han er stærk i arbejdet med armeret beton og foreslår et samarbejde – og sådan går det til. Projektet, som startede i 1957, tog hele 16 år at fuldføre og var sandsynligvis ikke lykkedes uden brugen af Pegasus-computeren. Den første computer i et byggeprojekt nogensinde brugt til udregninger. Med hjælp fra specialiserede programmører udviklede Arups ingeniører software, der kunne hjælpe med regnearbejdet. Man estimerer, at computerarbejdet på bare de første to år ville have taget i omegnen af 10 års mandetimer at udføre.

Jørn Utzon - Horisont. DAC. Foto: Thorbjørn Hansen 

Sydney Operaens 60 meter høje hvide skaller er forskellige udsnit af den samme store kugle. Og bygningens skaller er udformet af gigantiske ribbeformede betonstrukturer beklædt med over en million hvidglaserede kakler. Taget udfordrer tyngdekraften, og opførelsen er en af de sværeste ingeniøropgaver nogensinde forsøgt. Projektet krævede om noget Total Design. En filosofi Arup praktiserede, fordi han mente, at helstøbt arkitektur opstår, når teknik, formgivning og æstetik smelter sammen.

Naturens organiske former 

Både Bagsværd Kirke og Utzons uopførte Langelinie restauranttårn er eksempler på hvordan naturens organiske former blev en del af Utzons idéverden. Utzon tog til Hawaii efter afskeden med Sydney, hvor han arbejdede som arkitekt og professor på øernes arkitektskole. Det er utroligt at tænke på, at Utzon aldrig kom til at opleve Sydney Operaen fuldendt efter han trak sig ud af projektet i 1966. På Hawaii blev han meget betaget af Hawaiis langstrakte skyer, stranden og udsigten til Stillehavets horisont, som gav ham idéerne til Bagsværd Kirke. Det hvide betonloft i kirken bølger hen over rummet og minder om de drivende skyer på Hawaii.

Utzon tegning af Bagsværd Kirke. Copyright Utzon Center & Utzon Archives

Utzons forslag til den nye langeliniepavillon var et rundt tårn med glasfacader, som både skulle rumme et udsigtstårn, og en restaurant på Kajen ved Københavns Kanal. Bygningens udtryk er stærkt inspireret af naturen, plantevækster og Frank Lloyd Wrights tårn ’SC Johnson Wax Research Tower’. Der blev lavet en arkitektkonkurrence for at finde det rigtige forslag, men Utzon vandt ikke.

Modellen til Langelinie restauranttårn og Karl Blossfeldts 'Wunder in Der Natur' (1942), der lå på Utzons tegnebord, da han tegnede Langelinietårnet. Foto: Magasinet arkitektur/design 

Efter at have set de vidunderlige skitser, modellen og 3-d visualiseringen til Langelinie restauranttårn ville man ønske, at bygningen var blevet opført så man kunne opleve den i virkeligheden.

Udstillingen er skabt i samarbejde med Utzon Center i Aalborg. Den har tidligere været vist i Utzon Center og er tilpasset til DAC.

Læs mere om udstillingen her