KØS Museum for kunst i det offentlige rum præsenterer udstillingsprojektet TRANSIT

TRANSIT
Af Anna Cæcilia Fløche
28.09.2018.

KØS Museum for kunst i det offentlige rum åbnede d. 13 september udstillingsprojektet TRANSIT, som kan opleves frem til februar 2019. TRANSIT undersøger nogle af de mest trafikerede offentlige rum, nemlig transitrum og de mennesker der frekventerer dem. TRANSIT kan ikke kun opleves på selve museet i Køge, men også på stationer, i S-togets linje E og i form af en særavis udgivet i samarbejde med Dagbladet Information.

Udstillingsprojektet TRANSIT handler om at være i transit, men det kan også opleves i transit og er sågar i nogle tilfælde blevet til i transit. De forskellige kunstnere har fortolket begrebet transit på forskellig vis og de præsenterede værker beskæftiger sig derfor både med turister og pendlere og rejsen som en naturlig del af vores dagligdag, men også med flygtninge og rejsen som en risikabel og ufrivillig sidste mulighed. Det betyder ligeledes at udstillingen på KØS Museum for kunst i det offentlige rum er en kontrastfyldt rejse. De deltagende kunstnere er Halil Altindere, Sonja Lillebæk Christensen, Tina Enghoff, Kent Klich, Nikolaj Bendix Skyum Larsen, Runo Lagomarsino, Madame Nielsen, Pejk Malinovski, Adrian Paci, Marco Poloni, Rimini Protokoll, Forensic Oceanography og SUPERFLEX. Der kan synes en verden til forskel fra eksempelvis Sonja Lillebæks pjuskede lille fuglefigur i værket Budbringer fra oplandet (2018) til Halil Altinderes Homeland (2016), men netop denne rejse fra værk til værk på museet, afspejler realiteten i vores samfund, at rejse netop kan være alt fra et spørgsmål om afslapning og frihed til frygt og overlevelse, men netop i transit finder det hele sted.

Sonja Lillebæk Christensen, Budbringer til oplandet, 2018, video still, credit Sonja Lillebæk Christensen.

Kunst i flere rum
Transit finder sted i flere forskellige former og rum. På 1.sal på museet i Køge, udstilles værker skabt specielt til udstillingen, og som på forskellige måder knytter sig til museet og linje E-strækningens transitzoner. På 2. sal udstilles kunstprojekter som beskæftiger sig med transit i bredere forstand. Et af de værker der knytter sig til linje E, er Runo Lagomarsinos Everyday People Follow Signs Pointing to Some Place Which is Not Their Home (2018). Hver tirsdag, torsdag og lørdag i hele udstillingsperioden, sætter en performer sig på toget på Københavns Hovedbanegård, på Linje E mod Køge. Performeren bærer en avis i en mulepose. På muleposens ene side er trykt ordene ”Everyday people follow signs pointing to some place which is not their home”, hvilket er titlen på dette kunstprojekt, men også et citat af den engelske forfatter og kunstkritiker John Berger. Linje E kører gennem vestegnen og her er tyrkisk, arabisk, serbokroatisk, urdu og polsk, foruden dansk, de hyppigst talte sprog. Performeren læser i en avis skrevet på et af de fem sprog og når toget når til Køge, stiger performeren af, stiller sig ved en mikrofon i udsitllingslokalet på museet og læser en artikel op. Herefter hænges avisen op på væggen bag mikrofonen og udstillingslokalet er på den måde i konstant forandring, under hele udstillingsperioden. Værket berører emner som migration og tilhørsforhold og vores opfattelse af hjem.

Runo Lagomarsino, Every day people follow signs pointing to places which is not their own, 2018, foto KØS.

Et eksempel på kunst der kan opleves i et anderledes rum end det traditionelle museumsrum, er danske SUPERFLEX og deres værk Western Rampart (2018). Værket er et 20 minutter langt filmværk der kan ses på Køge stationsbro 13.september-13.november 2018. Filmværket fortæller om det største grænsebyggeri i Danmarks historie, Vestvolden. Vestvolden er interessant ud fra en historisk vinkel, men også fordi aktuelle emner som vores definition og opretholdelse af grænser berøres. Filmværket blander fakta og fiktion og er på en gang dokumentarisk og visuelt eksperimenterende. Værket kan dog kun opleves fra solnedgang til solopgang.

SUPERFLEX, Western Rampart, 2018, foto Superflex.

Endeløs transit
Nikolaj Bendix Skym Larsens Promised Land er et eksempel på et af udstillingens tungere værker. Det 49 minutter lange videoværk, Promised Land, fortæller nemlig, på tre skærme, en historie om frygt og flugt, men også om hvad der kan virke som et endeløst transitrum. Unge mænd og enkelte børn, flygtninge, gemmer sig i den franske havneby Calais, hvor udsigten er en grå himmel der møder et ligeså gråt hav, med færger der langsomt glider forbi, mens flygtninge tegner flugtplaner i sandet og fortæller om fremtidsdrømme og overlevelsestaktikker. Promised Land er et af de værker der kan siges at være blevet til i transit, da flere af videooptagelserne er fra flugt og optaget i transitsituationer.

Nikolaj Bendix Skyum Larsen, Promised Land, 2011, installationsview fra TRANSIT, KØS Museum for kunst i det offentlige rum, 2018.

Pendler, turist eller flygtning
Når man står foran det sorte tæppe der dækker for indgangen til udstillingens sidste værk, Halil Altinderes Homeland, leder mørket og lyden af den tunge, hårde rap tankerne hen på en form for natklub, men bag forhænget er situationen en helt anden. I en rørende video ses mennesker springe over miner der eksploderer, i slowmotion. Nogle i dansende bevægelser, for det er en konstrueret situation, en musikvideo. Nogle med børn eller kufferter i armene, for om end videoen er konstrueret er den en rammende afspejling af hvad nogle flygtninge oplever. Droner over gule rapsmarker, et tog fuld af folk på taget og fly med mennesker ovenpå, er blot nogle af de scener videoen præsenterer, men et af de særligt rammende er ved en sandstrand med udsigt over det blågrønne ægæiske hav. En gruppe kvinder dyrker yoga på en badebro. Langsomme, rolige bevægelser og det glitrende hav. En kvindestemme guider dem igennem bevægelserne og da stemmen siger ”watch and listen, all the voices in the environment” dukker en gruppe mennesker i orange redningsveste pludselig op. Små børn binder tomme plastflasker i en snor om livet, en primitiv redningsvest. Situationen virker absurd, men er ikke desto mindre en realistisk skildring af realiteterne ved den tyrkiske kyststrækning, særligt i sommeren 2015.
Det kontrastfyldte og voldsomme i videoen er medrivende og de tekstede vers virker fulde af vrede og frustration.

Halil Altindere, Homeland, 2016, video still, credit Halil Altindere. Courtesy Halil Altındere and Pilot Gallery, Istanbul.

Halil Altindere, Köfte Airlines, 2016, Courtesy of the artist and PILOT Gallery, Istanbul.

En horde i transit
I forbindelse med udstillingsprojektet TRANSIT kan du også opleve en audio walk af Rimini Protokoll. Det internationalt anerkendte, tyske multimedie-kollektiv bestående af Helgard Kim Haug, Stefan Kaegi og Daniel Wetzel arbejder med teater, lyd/radiospil, film og installation. De skaber ofte deltagende og debatskabende projekter og arbejder gerne med nye teknologier som eksempelvis lokative medier. Remote Copenhagen er et eksempel på deres deltagende projekter.

Rimini Protokoll, Remote Copenhagen, 2018, foto af KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

Da Magasinet Kunst får fornøjelsen af at komme med på audio walk er det en blæsende og grå efterårsaften. Folk stimler sammen ved nordre kapel på vestre kirkegård. Informationen inden audio walk er sparsom, men det er i virkeligheden en stor del af oplevelsen, for forventninger - og en smule nervøsitet - er til at tage og føle på, da vi får udleveret vores hovedtelefoner og kan høre den lettere mekaniske stemme give os instruktioner. Stemmen omtaler os flere gange som en horde og det er svært ikke at se ligheden mellem en flok får og os der tillidsfuldt lader os føre over veje og hen ad stier. Turen går gennem København. Over store befærdede pladser, op ad bagtrapper og ind ad døre med ”privat adgang” påskrevet. Undervejs skal gruppen forholde sig til store spørgsmål om sine medmennesker, frihed, lighed, død og efterliv, men der er også masser af indforståede smil og den mekaniske stemme er til tider både humoristisk og en smule kæk. En form for homogenitet opstår, når vi som gruppe bevæger os igennem - både det velkendte og mindre kendte – København. Vi er isoleret fra omverdenen på grund af vores hovedtelefoner, men befinder os alligevel midt i det hele: toge og biler, passagerer, cyklister og fodgængere og os – alle sammen i transit.

Rimini Protokoll, Remote Copenhagen, 2018, foto af KØS Museum for kunst i det offentlige rum.

Remote Copenhagen præsenteres i samarbejde med Metropolis, kan opleves indtil d. 4 oktober 2018 og er absolut en anbefalelsesværdig oplevelse.

Profilbillede:Adrian Paci, Centro di Permanenza Temporanea, 2007, Video Still, Courtesy the artist, Galerie Peter Kilchmann, Zurich and kaufmann repetto, Milan.

Fakta: 
Som en del af projektet produceres i samarbejde med Dagbladet Information en gratisomdelt særudgave af Moderne Tider, som udkommer 17. november. Essays, portrætter, reportager, dagbogsfortællinger og interviews skrives af journalister og forskere men også af pendlere, turister, migranter og flygtninge.  

TRANSIT præsenterer et landsdækkende og omfattende undervisningsformat. Et undervisningsforløb som ikke er skabt efter udstillingsprojektets tilblivelse, men i stedet som en integreret del af projektet. Blandt andet workshops med billedkunstnerne Tina Enghoff og Kent Klich, et kollektivt udviklet projektrum og en række debatarrangementer afviklet i samarbejde med DFUNK – Dansk Flygtningehjælps Ungdom er en del af undervisningsforløbet. Toolkit og andet undervisningsmateriale, øvrig information om udstillingsprojektet og uddybende elementer til enkelte af værkerne, kan alt sammen findes på udstillingsprojektets site www.itransit.dk.

TRANSIT kan opleves 13.september 2018 – 10. februar 2019

Du kan læse mere på:

 www.itransit.dk

www.koes.dk