Alicja Kwades første soloudstilling i Danmark 'Out of Ousia' på Kunsthal Charlottenborg frem til d. 17. februar 2019.

24.09.2018. Af Sofie T. Ramji.

Køen går langt ud på fortovet på Kongens Nytorv oppe fra Festsalen på Charlottenborg. Rigtig mange er mødt op til Art Talk med Bjarke Ingels Group i centrum og en hel masse kunstnere, forfattere, arkitekter med mere som ekstra guf til kagen. Samtidig er det fernisering for både BIG art udstilling og for den første soloudstilling i Danmark med polske Alicja Kwade. To mastodontiske events, der overraskende nok viser sig at supplere hinanden til perfektion. 

Festsalen på Charlottenborg, BIG Art talk, 2018. Foto: Magasinet Kunst

Den halvanden times lange snak i Festsalen på Charlottenborg bliver desværre præget af indelukkethed, varme og lidt dårlig teknik. Dog er rigtig mange af talerne virkelig interessante, som man næsten kan forvente når man mikser kunst og arkitektur og tilsætter en hel bunke dygtige mennesker – og med Bjarke Ingels Group som kollaboratør. 

Snakken går blandt andet om arbejdet med Superkilen på Nørrebro og hvordan tilgangen til at få ideer til de forskellige objekter på pladsen var helt exceptionel. Den går videre til en snak om kunst og arkitektur i Grønland, hvor BIG og Julie Edel Hardenberg arbejdede sammen om at udforme det nationale kunstmuseum i Nuuk, som en lille uafhængighedserklæring til Grønland, idet der kun er Grønlandsk landskab og udsigt at spore fra museet, og ikke det sociale boligbyggeri som Danmark har opført tæt på museet. 

BIGs model til Grønlands kommende nationale kunstmuseum. Foto: Magasinet Kunst

En endnu mere interessant snak, der sætter talken i forbindelse med Alicja Kwades udstilling, er den islandske forfatter Andri Snær Magnasons bidrag. Han er fascineret af tid og fortæller en historie om hvordan tid er relevant i forhold til hvordan de opfatter den. For eksempel at den måde du opfatter tid på, er en konsekvens af hvor lang tid du har levet. I procenter. Det bliver en kende langhåret og snakken er svær at følge, men den er rørende, idet man mærker kunstnernes og Bjarke Ingels fælles passioner forgrene sig ud i de projekter, der bliver fortalt om. Snakken om tidsforskydninger og oplevelsen af tid og rum er især interessant, og synes i høj grad aktuel, da vi når ind til Alicja Kwades udstilling senere på aftenen. 

Alicja Kwade, 113 days, 3 hours, 2014-2018. Foto: Magasinet Kunst

Alicja Kwade stjæler billedet
Efter talken bliver det tid til at træde ind på museet og se udstillingerne. 

Man bliver helt opstemt af mødet med en giraf af fotograf Andrew Zuckerman, som ses på trappen op til udstillingshallen. Herefter er man gearet til at møde Benoit Maires skulptur, et halvt hoved fra kunstmuseet i Bordeaux. På grund af folkemasserne der strømmer til på BIG-siden af kunsthallen, vælger vi at starte hos Alicja Kwade. Hendes værker skaber en utroligt mængde luft og rum i lokalerne, lige hvad man trænger til efter den trange festsal og de mange mennesker. 

Vue igennem Kunsthallen fra Alicja Kwades første værk, over forhallen med Benoit Maires hoved, til BIG Art i baggrunden. Foto: Magasinet Kunst

Og heldigt at vi gør det. For der sker noget helt særligt i udstillingen, der er fremragende kurateret af Marie Nipper. Alicja Kwades skulpturer synes at skabe en rotation, uanset hvilket værk hun arbejder med. Selv har hun sagt at hun arbejder med hvor langt et objekt kan flytte sig uden at blive forskudt af tyngdekraften. Den balance mestrer hun til perfektion og skaber et poetisk og universelt rum at opleve udstillingen i. 

Alicja Kwade, ParralelWelt (Ast/Anitast), 2018. Foto: Magasinet Kunst

Out of Ousia: en væren i verden
Alicja Kwade har allerede en lang række udstillinger bag sig verden over, men Out of Ousia er hendes første soloudstilling i Danmark. Titlen på udstillingen er fra værket af samme navn. ’Ousia’ er et græsk ord, der betyder ’væren’ eller ’essens’. 

Hun udforsker forskellige aspekter af tid, rum og natur og antyder på flere måder i hendes værker, at der kan være flere forskellige måder at opfatte og definere vores omverden på. Altså at stille spørgsmålstegn ved vores eksistens. 

Alicja Kwade, 60 Seconds, 2018. Foto: Magasinet Kunst

Det gør hun på flere måder. Ofte er det humoristisk, ofte er det poetisk og ofte er det skarpt. Hun tester vores opfattelse af tid og rum, ved at sætte tyngde, overflade og materiale i spil. For eksempel i udstillingens første værk DrehMoment fra 2018, der er specielt skabt til Kunsthal Charlottenborg. I en elegant konstruktion af forskudte stålrammer balancerer fem store kugler. De ligner i første omgang planeter, og leder tankerne hen på kunstnerens yndlingsemner, nemlig tyngdekraft, tiltrækningskraft og akser. Man kan bevæge sig indeni og omkring det skulpturelle værk, og når man gør det, fornemmer man kuglernes tyngde. De er i virkeligheden sten fra så forskellige steder som Norge, Finland, Italien og Brasilien og formår at give værket en bastant fornemmelse, selvom det synes at svæve frit i rummet. 

En systematisk nedbrydning af den materielle verden
I tre vitriner står der patentglas på rad og række, hver især fyldt med pulveriseret indhold af forskellig mængde. Her viser det sig at en lampe, en radio og et kaminur er blevet skilt ad, sorteret efter materiale og derefter knust og pulveriseret til en partikelstørrelse på op til 0.5 mm, samme størrelse som et sandkorn. Værkerne skal ses som en systematisk nedbrydning af den materielle verden. 

Alicja Kwade, Radio 2014, Lampe 2015, Kaminuhr 2014. Foto: Magasinet Kunst.

Det efterfølgende værk er lidt i samme kategori. Her er det kunstnerens egne ejendele, som en iphone, endnu et kaminur, et køkkenur og en computer. Objekter der dukker op gentagne gange i Alicja Kwades kunst. De oprindelige objekter er igen blevet knust og pulveriseret, men denne gang støbt til nye former og ligner nu nærmere keramiske objekter. 

Alicja Kwade, iphone 2017, Küchenuhr 2017, Computer (PowerMac), 2017, Kaminuhr 2017, Lampe 2017. Foto: Magasinet Kunst

Kwades kommentar til vores opfattelse eller tilknytning til den materielle verden understreges af udformningen af værkerne. For eksempel at der på hvert glas i førnævnte værk er noteret præcise specifikationer om indholdet. Man holder lidt ekstra fast om sin IPhone, når man betragter den pulveriserede version.

Universet er spørgsmål
Hun har tidligere sagt, at hun opfatter universet som et stort spørgsmål. Eller mange små. Hvorfor, hvordan og hvad vi er blevet til af. Samtidig mener hun, at det er pudsigt, at vi ikke selv er i stand til at svare på spørgsmålene. For hende virker det også til at være spørgsmålene, der er i de vigtigste. At vi ikke lægger os fast på noget. 

Det understreges i installationen, som udstillingen er opkaldt efter, Out of Ousia, der leger med synsbedrag og skubber til synlige grænser. 

Her er det en fritstående konstruktion bestående af en betonmur, et dobbeltsidet spejl og et stort stykke indrammet glas. Foran spejlvæggen ligger en kampesten, overfor ligger dens kopi i en aluminiumsudgave, og skaber et perceptuelt rum gennem spejlingen. Foran glasvæggen sker der det samme, men gennem transparens, idet en gren, en rigtig og en i bronze, står lænet op ad betonmuren på hver side af glasvæggen, og skaber dermed en illusion om en spejling. Når man bevæger sig rundt i udstillingen og øjner spejlingerne, både i virkeligheden og i spejlet, smelter naturobjekter og de konstruerede kopier sammen, og skaber en helt ny dimension at bevæge sig i. 

Alicja Kwade, Out of Ousia 2016. Foto: Magasinet Kunst

Dette dimensionsspørgsmål som Alicja Kwade synes at rejse, passer perfekt til den tidligere snak om tidsperception og den måde Bjarke Ingels Group har løst flere af deres arkitektoniske opgaver. Også i disse ’værker’ synes tid og rum at spille sammen og skabe en dimension der passer til konstruktionen. Selvom værkerne i BIG Art-udstillingen på den anden side af kunsthallen tager udgangspunkt i store konstruktioner i den meget materielle verden, stiller de stadig spørgsmål ved tid og rum, gennem deres løsninger af for eksempel bæredygtige byer. 

Værker som problematiske spørgsmål
En tour igennem BIG art-udstillingen stiller igen beskueren overfor de spørgsmål som Alicja Kwade præsenterer os for. Dem hun beder os om at stille igen og igen. Bjarke Ingels Group synes at være med på legen og vælger, sammen med deres eminente kunstnere, at stille spørgsmål til vores begrænsninger, fremfor blot at præsentere en løsning. 

Som hos John Kørner, der kalder sine kunstværker for problemer. Hans smukke lysinstallation forsøger en hel masse ting, og står derfor åben som et spørgsmål, et problem der skal løses. 

Set i lyset af de to udstillingers sammentræf på Kunsthal Charlottenborg, så sætter det tanker i gang, ikke blot om kunst og arkitektur, men også om væren i verden.  

Som Alicja Kwade siger, så er vi alligevel ikke i stand til at svare på universelle spørgsmål, men netop derfor er det vigtigt at blive ved at stille spørgsmålene. Hendes værker er hendes forklaring. 

Publikum lytter til Alicja Kwade fortælle. Foto: Magasinet Kunst

'Out of Ousia' af Alicja Kwade, kurateret af Marie Nipper, kan opleves på Kunsthal Charlottenborg fra 21. september 2018- 17. februar 2019. 

Om kunstneren
​Alicja Kwade har gennem det seneste årti vundet global opmærksomhed og sikret sig en prominent plads på den internationale samtidskunstscene. Hun har haft udstillinger på førende museer og gallerier som Londons Whitechapel Gallery, Berlins Hamburger Bahnhof og Venedig Biennalen.

Udstillingen Out of Ousia er produceret i samarbejde med Creator Projects og kurateres af mag. art Marie Nipper, tidligere overinspektør på ARoS og senior curator på Tate Liverpool i England, nu direktør for Copenhagen Contemporary. Marie Nipper kuraterede også den anmelderroste John Kørner udstilling Altid Mange Problemer på Kunsthal Charlottenborg i sommeren 2017.