Copenhagen Contemporary genåbner på Refshaleøen med to store publikumsinvolverende totalinstallationer af SUPERFLEX og Doug Aitken

Af Elsa Fanney Jonsdottir, 28.06.2018.

I dag genåbner Copenhagen Contemporary (CC) permanent i nye omgivelser i i B&W’s Svejsehal på Refshaleøen. Med hele 7.000 m2 højloftede, industrihaller til rådighed, kommer CC til at fortsætte sin strategi med at vise international installationskunst i den helt store skala. Denne gang med dobbelt så meget plads til kunsten end på Papirøen.

Dette markerer CC med to imponerende totalinstallationer af den danske kunstnergruppe SUPERFLEX og den amerikanske kunstner Doug Aitken, der involverer publikum både rumligt og kropsligt. CC beviser således endnu engang, at de i den grad formår at rumme den store og teknisk krævende installationskunst.  

Kollektive gynger

En stor, orange metalstruktur af gynger, der indbyder til leg og aktivitet. Det er, hvad der venter en, når man træder ind i Hal 1. Der er plads til tre personer i hver gynge, og de er således designet til at vi skal opleve energien, der opstår, når vi gynger i fællesskab. Normalt er gynger skabt til individuelt brug, men SUPERFLEX vil gerne flytte fokus fra individualitet til fællesskabet og dets styrker.

SUPERFLEX. One Two Three Swing! Installationsfoto. Copenhagen Contemporary 2018. Foto: Anders Sune Berg

SUPERFLEXs interaktive installation One Two Three Swing!, som tidligere er blevet vist i den ikoniske turbinehal på Tate Modern, peger på den kollektive kraft der opstår ved at deltage i fællesskaber. Med installationen retter SUPERFLEX fokus på det revolutionerende potentiale og den energiproduktion, der kan opstå når mennesker arbejder sammen.

Den apatiske tilstand

Hvordan kan vi påvirke de strukturer vi indgår i? Det er et af de essentielle spørgsmål som SUPERFLEX med One Two Three Swing! stiller, og som generelt har præget deres kunstneriske praksis de seneste 25 år. De betegner selv deres projekter som ’tools’ – værktøjer, der sætter alternative projekter i gang, aktiverer brugeren og skaber nye former for møder mellem mennesker.

SUPERFLEX. One Two Three Swing! Installationsfoto. Copenhagen Contemporary 2018. Foto: Anders Sune Berg

Med installationen leder SUPERFLEX tankerne hen på den samfundsmæssige apati, de mener præger vores tid - både i forhold til politiske, økonomiske og miljømæssige udfordringer. Dette gør sig også gældende i Hal 2, hvor apatien repræsenteres ved et kæmpestort, spejlblankt pendul, der svinger frem og tilbage over et ret vildt specialvævet gulvtæppe i eurosedlernes farver. Gulvtæppet afspejler magtsystemet, som vi er en del af, og vi bliver inviteret til at lægge os ned under det hypnotiske pendul og fundere over de økonomiske og samfundsmæssige strukturer, som gør sig gældende i vores hverdag. Eller blot stirre ud i luften eller fange vores spejlbillede i pendulet.

En flydende verden

I Hal 3 kan man opleve den imponerende lyd- og videoinstallation SONG 1 skabt af den amerikanske kunstner Doug Aitken.

Doug Aitken. SONG 1. Installationfoto, Copenhagen Contemporary 2018. Foto: Anders Sune Berg

Videoværket vises på en enorm cirkulær skærm, hvor man både kan gå ind i midten og blive helt opslugt af værket eller gå rundt om det. Man bliver ført ind i et dragende og hypnotisk filmforløb, hvor musikere som Beck, Lucky Dragons og No age samt Hollywood-skuespillere som Tilda Swinton fortolker den klassiske, soulfulde sang ’I Only Have Eyes for You’. Sangen er en klassiker fra 1934, kendt for sin melankolske melodi, enkelhed og repetitive omkvæd.

Doug Aitken. SONG 1. Installationfoto, Copenhagen Contemporary 2018. Foto: Anders Sune Berg

Aitken fører os med sit altomsluttende værk ind i en flydende verden eller, som han rent faktisk kalder det, ’liquid architecture’ (flydende arkitektur), hvor der både zoomes helt ind på de mindste detaljer og helt ud på de hypermoderne metropoler. Vi ser et samfund i bevægelse, hvor tid og rum er flydende begreber. Mænd og kvinder, byen og individet, nutid og fortid, det visuelle og det fysiske flettes sammen i et storslået værk. Aitken fremhæver således at menneskets søgen efter samhørighed og kærlighed gentager sig på tværs af tid. Og vi bliver desuden mindet om musikkens universelle karakter.

SONG 1 blev oprindeligt skabt til Hirshhorn Museum i Washington, hvor det blev projiceret op på museets cylinderformede facade.

I spidsen for det nye CC står Marie Nipper, som kunstcentret henter hjem fra en direktørstilling på Tate Liverpool.

Åbningen fejres med en stor offentlig fernisering i dag d. 28.6.2018 kl. 17.30-23.30.

Udstillingerne kan ses frem til d. 30.12.2018 på CC. 

Læs mere om udstillingerne og CC her