Filmtrilogien YAOI af Lotte Nielsen på GL Strand handler om identitet, transformation og kærlighed.

EXTRACT SOLO: LOTTE NIELSEN: YAOI – COPENHAGEN, ISTANBUL, LONG ISLAND

Af Oline Vogelius Brønd

d. 5 april 2018

Lotte Nielsen deltog i EXTRACT konkurrencen 2017 – YOUNG ART PRICE, hvor hun blev udpeget som modtager af EXTRACT SOLO prisen, med sin sanselige og undersøgende film, YAOI, der netop nu udstilles i en trilogi sammen med to nye film på GL Strand.

De visuelt smukke film dykker ned i tre forskellige LGBTQ miljøer og behandler temaer som seksualitet og kønsidentitet i tre meget forskellige kulturer. Kontrasterne er skærende. Ikke blot mellem de æstetisk lyriske rammer og de sensitive og udfordrende følelser, der er forbundet med det at være en seksuel minoritet, men også mellem de politiske udfordringer disse miljø møder, alt efter hvor de eksisterer henne.

Lotte Nielsen har sin BA i Art Practice fra Goldsmith, University of London. Derefter uddannede hun sig videre på Moving Image linjen på Royal collage of art, hvor hun blev specialiseret i film. Trilogien YAOI startede egentlig som Lotte Nielsens afgangsprojekt i 2016 med den første af de tre film, COPENHAGEN, hvor en flok unge mennesker indtager en gammel forladt biograf i Stenløse.

^{Lotte Nielsen: YAOI (installationsbillede Kunstforeningen GL STRAND), 2018. Foto: David Stjernholm}

”Det ligner egentlig ikke en biograf. Nærmere en kirkegård. Eller Holocaust Memorial-skulpturen i Berlin. De der betonblokke man kender så godt. Alligevel virker biografen stadig, som et camera obscura med det lys, der kommer ind gennem døren og gør, at motortrafikvejen, som løber ude på den anden side med busser og biler, bliver projekteret op på det iturevne lærred. Det synes jeg var ret pudsigt og smukt”.  

Biografen havde stået tom i lang tid. Og ud over en flok teenagere fra området, der var begyndt at trænge ind i bygningen og holde fester om natten, var de tomme lokaler også blevet indtaget af en masse sommerfugle. Lotte Nielsen havde set billeder derfra og udvalgte også sin location på den baggrund.

Selvom de unge i filmen ikke er de samme unge, som oprindeligt trængte ind i biografen, er det ifølge Lotte Nielsen deres egne historier, vi er vidner til. Det er en undersøgelse af deres egen virkelighed, og den instruktion, der er forgået, er til for at levere historien videre til os. Det er æstetiske og kunstneriske virkemidler. Lyset i filmen skaber en helt særlig atmosfære. Projektørlamperne danser med de unge, og vi bliver taget med ind i et univers, der både er intimt og rebelsk. Der er en dobbelthed i det insisterende legende og festlige, i det at indtage og overtage steder, der er lukket for offentligheden og så det at finde skrøbeligheden frem. At blotte sin sårbarhed og kæle for sommerfuglene.

_{Lotte Nielsen: YAOI – Copenhagen, still, 2016. Foto: Lotte Nielsen og Sine Vadstrup Brooker.}

Istanbul location er valgt efter lidt andre præmisser, selvom filmen, ligesom i Stenløse er skudt i gamle forladte bygninger, som Lotte Nielsen selv har været ude og finde i byens gader. ”LGBTQ miljøet lider under en helt anden form for pres i Tyrkiet, end vi gør herhjemme”, siger Lotte Nielsen. ”Og på grund af den politiske situation blev det også et helt andet projekt end det i København”.

I februar måned 2018 nedlagde domstolen i den tyrkiske hovedstad Ankara lokalt forbud mod Pride-parader og LGBTQ arrangementer, både i hovedstaden og i millionbyerne Izmir og Istanbul. Forbuddet dækker også over udstillinger, interviews, paneldebatter og lignende.

”De unge mennesker, der er med i filmen, har jeg selv castet. De kommer fra det samme universitet i Istanbul, hvor de trives rigtig godt. Men det er enormt svært for de unge at være åbne om deres tilværelse uden for de trygge rammer på campus. Det er sårbart for dem at være med i et projekt som det her. Deres forældre ved ikke nødvendigvis noget om deres tilknytninger til LGBTQ eller deres kønsidentitet. En af de drenge, jeg havde castet, havde snakket med sin familie om det og fået forbud mod at være med, fordi forældrene frygtede for hans karriere”.

_{Lotte Nielsen: YAOI – Istanbul, still, 2017. Foto: Lotte Nielsen og Catherine Pattinama Coleman}

På trods af, at Tyrkiet rent lovgivningsmæssigt og historisk set har været positivt stemt overfor LGBTQ miljøet, har folkestemningen ikke altid fulgt trop med den progressive udvikling. Man besluttede allerede i 1858 at tillade seksuelle forhold mellem to personer af samme køn. I 1951 tilsluttede den tyrkiske stat sig Genève-konventionens opfordringer om homoseksuelles ret til asyl, og i 1988 blev det juridisk lovligt for transseksuelle personer at få foretaget kønsskifteoperationer.

Alligevel er utallige ansøgninger om tilladelse til at afholde LGBTQ-arrangementer blevet afvist, og homoseksuelle er generelt udsat for åbenlys diskrimination. Ifølge en rapport fra Pew Research Center mener 78% af den tyrkiske befolkning, at homoseksualitet er uforenligt med deres idealer. I en FN rapport fra 2017 skønnede man, at omkring 10 personer dør hvert år som følge af hadforbrydelser mod seksuelle mindretal.

Siden Recep Tayyip Erdogan kom til magten i 2014, samme år som den første Pride-festival blev afholdt, er situation gradvist blevet forværret for LGBTQ miljøet. Erdogan beskriver i dag homoseksualitet som uforeneligt med landets muslimske kultur. Særligt efter det mislykkede kupforsøg i juli 2016 er LGBTQ’ere blevet gjort til offentlige syndebukke, og de fleste arrangementer er blevet forbudt med begrundelsen, at de øger risikoen for terrorangreb.

Alligevel har Lotte Nielsen for nyligt været i Istanbul og vise filmen på det universitet, hvor de unge fra filmen går. ”Vi fik tilladelse til at holde en screening på universitetet i december, hvor de unge mennesker, der er med i filmen, fik mulighed for at dele oplevelsen med deres studiekammerater”.

_{Lotte Nielsen: YAOI – Istanbul, still, 2017. Lotte Nielsen og Catherine Pattinama Coleman}

”Der kom rigtig mange, og vi holdt en Q & A debat efterfølgende. Det var en stor succes, særligt fordi det er vigtigt for dem, der er med i projektet, at det kan bruges til noget. Selvom det er grænseoverskridende at se sig selv på sådan et kæmpe lærred. De bliver jo på en måde foregangsmænd for det at stå frem med de her meget følsomme og personlige anliggender”.

_{Lotte Nielsen: YAOI – Istanbul, still, 2017. Foto: Lotte Nielsen og Catherine Pattinama Coleman}

”Der er flere grunde til at arbejde kunstnerisk med det her tema”, siger Lotte Nielsen. ”For det første får de unge en hel masse ud af det. For det andet vil jeg gerne være med til at give dem en større stemme i mainstream samfundet. Det er et miljø, der generelt er enormt underrepræsenteret. Kunsten giver mulighed for at åbne den verden op, fordi det er en æstetisk og mere sanselig oplevelse, i stedet for at vi læser om det i avisen. De unge bliver taget seriøst på en anden måde. De er selv med til at fortælle deres historie. Det er mest af alt et samarbejde mellem dem og mig, og jeg giver dem egentlig bare et visuelt interessant rum at udfolde sig i. Det er også et forum for dem, hvor de kan lære hinanden bedre at kende og udforske sig selv. Jeg håber, at det på den måde trænger mere ind under huden på folk.”

De forladte bygninger og ruinerne, som er filmenes setting har også deres egen fortælling. Deres egen symbolik. De repræsenterer en dyb og personlig overgang i os mennesker. Måske overgangen fra barn til voksen. Eller overgange mellem identiteter. De repræsenterer vores kroppe og vores psyke og på den måde bliver de, i Lotte Nielsens film, en metafor for mennesket.

”Livet er en omskiftelig proces, og det kan også ses i bygningerne omkring os. Det, der står nu, i dag, er måske helt forandret eller fuldstændig forsvundet om 10 år. Det er det, mine film handler om: Transformation og kærlighed og køn”.

Info:

Filmtrilogien kan ses på GL STRAND frem til d. 22 april.

GL STRAND: http://www.glstrand.dk/udstillinger/aktuelle/extract-solo-lotte-nielsen.aspx

Yderligere afholdes en SALON i samarbejde med Pride Festival, hvor et panel diskuterer repræsentationer af køn og seksualitet i nutidens visuelle kultur.

Onsdag d. 11. april 2018 kl. 17-18:30 i Kunstforeningen GL STRAND.

Pris: 55 kr. / 45 kr. for medlemmer af GL STRAND (ekskl. entré til udstillingen)