Indkøbskurven er tom.
Charlottenborg Forårsudstilling
Udstillinger

Vi har været forbi Forårsudstillingen på Kunsthal Charlottenborg. Slutter 10.3.

CHARLOTTENBORG FORÅRSUDSTILLING

Omtale af Louise R. Christensen.

8. marts 2018.

Charlottenborg Forårsudstilling er den årlige åbne censurerede udstilling. I år blev 19 ansøgere udvalgt ud af 618. Samlet viser de 39 værker med genrer inden for arkitektur, design og kunst.

På vej ind i det første og største udstillingsrum ses et stort dias på væggen, et værk af Anna-Karin Rasmusson. Det viser en person, der laver hurtige febrilske sprællemands-bevægelser i hospitalstøj og flår røde strimler stof af tøjet. De voldsomme bevægelser udtrykker fortvivlelse og vrede. Værket hedder The System.

Skulpturer: Regitze Engelsborg Karlsen. Dias: Anna Karin Rasmusson. Foto venligst udlånt af Charlottenborg Fonden.

Menneskelige relationer
For enden af det store udstillingsrum høres lyden af trampen på trapper, ting der tabes og ramler ned af trappen. Det kæmpe dias viser to scenarier opdelt i højre og venstre side i filmen. Farverne er rød, hvid og lys beige.

Til højre på skærmen ses to personer klædt i dukkelignende dragter i et smalt hvidt trapperum, hvor de maler med rød maling i rummet. De ændrer hele tiden på bevægelserne, stopper med at male og starter igen uden at finde en bevægelse, de falder til ro med. Frustrationen fylder, og et overlap i filmen med endnu en person understreger dette. Det er et dramatisk dobbeltspil, hvor den førnævnte person fortvivlet prøver at deltage i de andres selskab.

Til venstre på skærmen ses en person også klædt i dukkelignende dragt i noget, der ligner det samme smalle hvide trapperum, men denne gang er vedkommende alene. Personen er dog på forskellige tidspunkter i filmen i selskab med henholdsvis en lille dukke eller en stor dukke udformet i samme materiale som personens dragt. Personen slæber den store dukke op ad trappen, og den falder ned igen. Personen trækker den store dukke i en rullestol op af trappen, og rullestolen med dukken vælter ned igen. Personen starter forfra uden at vise irritation over at skulle udføre den samme handling igen og igen.

Personerne i højre side viser frustration over handlingen, der umiddelbart ikke fører til noget. Personen til venstre fortsætter uden frustration, selvom det heller ikke fører til noget konkret. Det leder tanken hen på Sisyfosmyten med den absurde helt. Guderne havde dømt Sisyfos til at leve i underverdenen, hvor han til evig tid skal trille en sten op af en bakke og på toppen af bakken triller stenen ned igen på grund af egen vægt. Sisyfos fortsætter, hver gang stenen ruller ned med at bevæge sig ned i dalen for igen knoklende at hente stenen op.

Værket handler om magten og volden i menneskelige relationer.

Foto venligst udlånt af Charlottenborg Fonden.

Menneskers udvikling
ART+ (Arkitektur, rum og tid) har lavet en stor åben montre i metal, hvor der ses tre lag af forskellige materialer. Hvis man ser værket stående ved den korte side opstår der spændende landskaber. Hvis man ser værket fra den anden lange side, ses materialerne til landskaberne og metoderne i stedet.

De tre forskellige lag af landskaber, hvoraf det øverste lag er plader med silhuetter af bygninger, giver en lethed til landskabet og leder tankerne hen på de oplevelser, vi gemmer på gennem livet og de aftryk, vi sætter i naturen. Det midterste lag fremstår som et boblende landskab uden afslutning. Det kan symbolisere friheden i at drømme og i at udforske universets uendelighed. Det nederste lag viser et fladt landskab uden levende detaljer, hvor vi ikke eksisterer.

Billeder: Anton Bigum Kampe. Skulptur: Jonathan Houser. Foto venligst udlånt af Charlottenborg Fonden.

Menneskers aftryk i naturen
Jonathan Housers træskulptur, liggende på gulvet i midten af et af rummene, er lavet af mange stykker sammenpresset træ. Den viser et aftryk af en båd på havets bund omgivet af bølgernes aftryk i sandet. Aftrykket viser mange lag i forskellige nuancer af træets struktur og kunne tolkes som en reference til mennesket, der over tid sætter aftryk i naturen.  

Bagrunden: Emil Krøyer og Mads Sætter-Larsen. Skulpturer: Regitze Engelsborg Karlsen. Foto venligst udlånt af Charlottenborg Fonden.

Moder jords draperinger
Seks store skulpturer skabt af Regitze Engelsborg Karlsen i kalk, grus og lærred står som draperede figurer – nogle fremhæver de kvindelige former og andre viser forskellige positurer. Farverne og draperingerne leder tankerne hen på Leonardo da Vincis tegninger, hvor han sætter tekstilerne i fokus i sine studier om mennesket.

Kalk og grus blev skabt for mange millioner år siden. Det hårde materiale skabt af moder jord, der i værket leder tankerne hen på, hvordan vi, som mennesker langsomt har udviklet sig.

Der vises flere vigtige temaer om menneskelige relationer, menneskers aftryk i naturen og vores udvikling eller mangel på samme som mennesker. Der er alvor i kunsten og tankerne blev sat godt i gang på dette års Forårsudstilling i Kunsthal Charlottenborg.

Foto venligst udlånt af Charlottenborg Fonden.

Sidste års solovinder
Den danske kunstner Rodo Abdirahman har eget rum på udstillingen og har beklædt væggene med lyserød bobleplast og lagt gulvtæppe på gulvet. I midten ses et gyngestativ med to gynger og for enden vises en film i to afsnit. Flere gæster spørger hinanden: ”Mon det er ok at sætte sig på gyngerne?”, hvorefter nogle prøver et par sving, imens filmen vises.

Den første del af filmen viser to piger i pæne kjoler, der sidder ved et bord i et hvidmalet rum med kunst på væggen i baggrunden. De slår 50 æg ud i en skål, imens de griner og snakker. Deres grin smitter, og flere blandt beskuerne begynder at grine med dem, uden at vi bliver inddraget i emnet.

Den anden del af filmen viser to drenge i et rum med rå vægge, og et vindue i baggrunden med gitter for. Drengene sidder grinende og leger med våben.

Filmen viser symbolsk den rige og den fattige del af Somalia, hvor kunstneren er født. Disse børns tilværelse og fremtid er tydeligt forskellige, men børn er børn og lever i nuet med latter i deres leg. Som beskuer, griner man i begge tilfælde sammen med børnene, et umiddelbart grin, men føler empati for de to drenges liv og fremtid.

De øvrige deltagere
De andre kunstnere der er med er Anton Bigum Kampe, Emil Krøyer & Mads Sætter-Larsen, Emma Ainala, Galina Dimitrova-Galinsky, HEMULOORDI, Kim Richard Adler Mejdahl, Manuel Canu, Mikkel Rundin Ørsted, Ravid Freedman, Rune Bering, Sarah Vajira Lindström, Sofie Amalie Klougart og Timo Wright.

Solopris: Kim Richard Adler Mejdahl. Foto venligst udlånt af Charlottenborg Fonden

Årets solopris
Juryen nominerede tre af de udstillede kunstnere: Anna-Karin Rasmusson, Kim Richard Adler Mejdahl og Sarah Vajira Lindström. Valget faldt på Kim Richard Adler Mejdahl, der får muligheden for at udstille til næste års Forårsudstilling.

 

Udstillingen kan ses til 10. marts 2018.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig