Stor udstilling med The London School Painters på ARoS

FOROMTALE

Af Karen Klifoth
19.09.2017

The London School besøger ARoS med en udstilling, der indleder et unikt samarbejde med Tate, London.

Lucian Freud, Girl with a White Dog, 1950-51.
Courtesy Tate © The Lucian Freud Archive / Bridgeman Images

Lad det være sagt med det samme: Man griber ikke bare telefonen og ringer til Tate, London og beder om at låne 90 værker. Derfor er det værd at lægge mærke til, at det i museets foromtale af udstillingen hedder, at udstillingen: ”indleder et unikt samarbejde med Tate, London”. Betyder dette i virkeligheden en ’game changer’ for ARoS og dets fremtidige placering på det museale verdenskort?

Lucian Freud, Naked Portrait, 1972-73.
Courtesy Tate © The Lucian Freud Archive / Bridgeman Images

Udstillingen, der åbner d. 14. oktober på ARoS, viser værker af London-skolen, hvor i blandt de meste kendte er Francis Bacon og Lucian Freud (psykoanalytikerens barnebarn). Herudover består gruppen af kunstnerne af Frank Auerbach, Michael Andrews, Leon Kossoff, David Bomberg, William Coldstream, Paula Rego, Euan Uglow og initiativtageren R.B. Kitaj. En gruppe, der absolut ikke kan betegnes som homogen, hvad angår det kunstneriske udtryk. Det, der forener dem, er deres base i London og deres fundamentale læggen afstand til det abstrakte og konkrete og stik imod tidsånden i efterkrigstiden fokuserede på det figurative.

Frank Auerbach, Head of E.O.W., 1959-60.
Courtesy Tate © Frank Auerbach, courtesy Marlborough Fine Art

Da udstillingen i skrivende stund ikke er åbnet, har jeg bl.a. taget en snak med udstillingens kurator, museumsinspektør Pernille Taagaard Dinesen. Hun kan fortælle, at der er tale om en vandreudstilling, hvor præsentationen på ARoS er turens tredje venue. Forud for Danmark har værkerne været vist på Getty Museet i LA, USA og Museo Picasso i Malaga, Spanien. Der er dog tale om tre vidt forskellige konceptuelle præsentationer; man kan sige tre unikke kurateringer, hvor man på ARoS tager udgangspunkt i den eksistentialisme, der fulgte i kølvandet på rædslerne efter 2. Verdenskrig.

Francis Bacon, Study for Portrait II (after the Life Mask of William Blake), 1955.
Courtesy Tate © copydanbilleder.dk 2017

Efter såvel Første som Anden Verdenskrig så man hos kunstnerne et sandt 'tabula rasa' – tavlen vaskes ren – med de store fortællingers endeligt og for de flestes vedkommende en flugt ud i abstraktionen. Men som nævnt ovenfor holdt denne gruppe stædigt fast i figurationen.  Lucian Freud og Francis Bacon skiller sig voldsomt ud ved deres meget pågående seksuelle tilgang til motivet. Men alligevel er de forbundet med gruppens øvrige medlemmer i et fælles kunstsyn, hvor de skildrer venner, kærester og nære omgivelser, som de følte påtrængende og dybt personlige. Opfattelsen af, at angst og håbløshed er grundvilkåret for menneskets eksistens, løber som en understrøm i disse kunstneres individuelle praksis, og deres værker reflekterer som allerede nævnt det eksistentialistiske livssyn, som hastigt spredte sig gennem Europa i kølvandet på de to store kriges massemord og ødelæggelser.

Det er i det lys, man skal se deres behandling af den menneskelige figur. For dem blev det et totalt brud med århundreders skildring af menneskekroppen som indbegrebet af skønhed og harmoni. Denne idealisering af kroppen blev kanoniseret under nazisterne. Det blev dermed magtpåliggende at distancere sig og gå helt andre veje og vise mennesket som sårbart, skrøbeligt og yderst ufuldkomment. Denne opgave tog kunstnergruppen School of London på sig.

 ARoS glæder sig til at vise os 90 mesterværker herunder en række papirarbejder, som for en stor dels vedkommende er skitser til de store formater i olie. Man vil blandt andet kunne opleve Bacons store triptykoner og Freuds skildringer af intimiderende kropsstillinger, hvor man med skæve synsvinkler har udsyn til blottede køn, hængende bryster og synlige blodårer.

Fancis Bacon, Second Version of Triptych 1944, 1988.
Courtesy Tate © copydanbilleder.dk 2017

Magasinet Kunst siger TILLYKKE med denne blåstempling af ARoS, som hermed internationalt er kommet blandt sværvægterne – et museum, det er værd at rejse efter.

Vi ser med spænding frem til åbningen af denne udstilling og resultatet af det nye samarbejde med Tate, London.

R.B. Kitaj, The Wedding, 1989-93.
Courtesy Tate © R.B. Kitaj Estate, courtesy Marlborough Fine Art

Læs mere om udstillingen her.