Indkøbskurven er tom.
Overvåget hos Kunsthal Aarhus
Udstillinger

Gruppeudstillingen Watched! Surveillance, Art And Photography hos Kunsthal Aarhus

Af Eline Eggers, 29. november 2016

NSA. Edward Snowden. Personlig annoncering. Antiterrorlov. GPS. Aflytning. Grænsekontrol. Er overvågning den beskyttende ven? Eller den usynlige fjende? Hos Kunsthal Aarhus udstiller tretten kunstnere fra Watched!, et forskningsprojekt, der blander overvågning, kunst og fotografi i et sammensurium af tankevækkende, urovækkende og interessante værker.

Kunsthal Aarhus. En enestående perle i Aarhus. Man skulle tro at Kunsthal Aarhus ville lægge sig i skyggen af mastodonten ARoS, og helt geografisk, gør den også det, nogle gange. Men kunsthallen har formået at erhverve sig pladsen som den eksperimenterende, grænsesøgende institution, der er helt sin egen. Lige nu er samtlige vægge dedikeret overvågnings-udstillingen, og i kælderen bliver der freestylet over fremtiden, i en stor gruppeudstilling under den komplicerede titel iwillmedievalfutureyou5.

Efter en halv omgang om bygningen, langs en rød sti, der til forveksling ligner en løbebane, rammer varmen kinderne indenfor. Her dufter af kaffe og kataloger, og et venligt smil følger en ind i gallerierne. Aarhus Kunsthal har eksperimenteret med at lave studiehjørne og siddepladser foran den hyggelige café, og i dag er der fuldt hus. På begge sider af caféen starter udstillingen Watched! og gæsterne føres ind i en verden af både statsovervågning og den overvågning du bliver udsat for lige nu ved din computer. På Facebook og på Google.


James Bridle, ”Homo Sacer”, Foto: Jens Møller/Kunsthal Aarhus

Holo sapiens
Tager man udstillingen fra det første galleri til højre for caféen sker det første møde allerede i døren. James Bridle fra Storbritannien har lavet et hologram, et uforgængeligt væsen, ”Homo Sacer”, der på en gang er spillevende og stendødt. Mens det står der i døråbningen bliver tingesten ved med at recitere, i det uendelige. Lytter man efter giver hologrammet en grundig indføring i hvordan statsborgerskab ophæves, og hvordan man kan blive et flydende, rodløst og retsløst menneske.


Hanne Nielsen og Birgit Johnsen,  ”Drifting”, collage. Foto: Jens Møller/Kunsthal Aarhus

En mystisk mand og hans tømmerflåde
Næsten samme emne føres videre i næste værk ”Drifting” af Hanne Nielsen og Birgit Johnsen, som her på udstillingen vises som en række stils fra selve videoværket. Værket kredser om en virkelig historie fra 2006, hvor en mand blev fundet alene på en tømmerflåde i Skagerrak. Vi ser manden, den mystiske mand, der blev fundet, men nægtede at sige sit navn. Han havde ingen papirer på sig, han havde ingen identitet, og han ønskede, at det blev ved det. Men hvad gør man ved en person uden identitet? spørger Hanne og Birgit i overskriften til værket. Kan man godt være ingenting? Og hvis man ikke vil være ingenting, må man så godt opfinde en ny identitet? Myndighederne havde intet begreb om, hvad de skulle stille op med manden, og værket gengiver de mange spørgsmål om identitet, tilhørsforhold og eksistens, der opstod, og ikke bare i forhold til manden, men også i forhold til migration og stat.


Adam Broomberg og Oliver Chanarins, ”Spirit is a Bone”. Foto: Jens Møller/Kunsthal Aarhus

Du ser mig ikke, men jeg ser dig!
I det næste rum kigger en række portrætter på beskueren fra endevæggen. Det er Adam Broomberg og Oliver Chanarins værk ”Spirit is a Bone”. Portrætterne er lavet ud fra en særlig russisk ansigtsgenkendelsesteknologi. Personens ansigt bliver fotograferet fra fire vinkler, og derefter kan ansigtet genskabes fuldstændigt. Teknologien er skabt til sikkerhedsovervågning og grænsekontrol i store folkemængder, og det særligt skræmmende er, at den kan bruges helt uden subjektets vidende eller tilladelse. Portrætterne viser blandt andet Pussy Riot medlem Yekaterina Samutsevic og mange andre borgere fra Moskva. De er placeret efter de portrætteredes sociale status og arbejde, som fotografen August Sanders gjorde det i Tyskland med ”Citizens of the Twentieth Century” fra 1920’erne sin død i til 1960’erne. Portrætterne på kunsthallens bagvæg røber personernes særegne skønhed, som et menneskes ansigt nu engang har, med de fejl, skønhedspletter og ar der følger med. Alligevel kan vi ikke løbe fra, at portrætterne også viser individer der, kæmper og ofte fejler i mødet og i forhandlingen med statsmagten.


Charlotte Haslund-Christensen, ”Who’s next?”. Foto: Jens Møller/Kunsthal Aarhus

Kriminel indtil det modsatte er bevist
Rundt om i lokalet går det op for en, hvilket dystert edderkoppespind overvågning trækker ned over tilværelsen. Det er som om alt bliver en lille smule grimmere igennem et overvågningskamera. Måske er den første hensigt, at overvågning skal beskytte, men hvor langt er vi egentlig fra George Orwells ”Big Brother” og ”1984”?

Omkring en væg i caféens fjerne ende slynger et smukt lille værk sig i to baner. Det viser fyrre mennesker fra LGBTQ-miljøet i Danmark, men de er kriminaliserede. Billederne er såkaldte ”forbryderfotos”, der på en meget fin måde sætter den personlige frihed på spidsen. Værket er lavet af Charlotte Haslund-Christensen og drager paralleller til det faktum, at i 78 lande i verden er homoseksualitet en forbrydelse, der nogle steder kan have dødsstraf til følge. Titlen, ”Who’s next?”, referer til Pastor Martin Neimöller, der protesterede i mod det gryende totalitære styre, der ulmede lige omkring nazismens fremkomst.


Charlotte Haslund-Christensen, ”Who’s next?”. Foto: Jens Møller/Kunsthal Aarhus

Så er den personlige frihed begrænset? Må vi egentlig gerne være, den vi er? Både ja og nej, og måske. Kunsthal Aarhus tør med Watched! tage et yderst kompliceret og uhyggelig vigtigt emne op. Overvågningen er blevet en integreret del af det moderne liv, om vi vil det eller ej. Spørgsmålet er bare, om vi vil tillade det?

Udstillingen Watched! Surveillance, Art And Photography kan opleves frem til 30. december 2016.

Læs mere her

 

Profilbillede: Meriç Algún Ringborg, Foto: Jens Møller/Kunsthal Aarhus

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig