Viborg Kunsthal runder efteråret af med 4 tankevækkende udstillinger.

Af Nanna Spettrup
D. 24-11-2016

Mangler du inspiration til efterårets sidste weekend? Juleræset står for døren, og den kommende weekend kan passende stå i de fromme fornøjelsers tegn. Frem til søndag d. 27. november kan du opleve hele 4 udstillinger på Viborg Kunsthal, så forkæl dit intellekt med udfordrende samtidskunst, før nisserne indtager loftet.

Det er fire alsidige og eftertænksomme kunstnere der har indtaget Viborg Kunsthal dette efterår. Amalie Smith, Michelle og Uri Kranot, Niels Pugholm og Ann Lislegaard bidrager hver især med soloudstillinger, der på forskellig vis forholder sig til det narrative. Fortælling, identitet og erindring er alle centrale temaer i de fire udstillinger, der gør brug af forskellige tidsbaserede medier i deres undersøgelser. Med referencer til både fortid, fremtid, film og litteratur er der god mulighed for at fordybe sig i værkernes væren, og udstillinger inddrager både krop og sind i processen.

Amalie Smith, Michanikos.
Amalie Smiths kunstneriske udgangspunkt er det skrevne ord. Før sin afgang fra Det Kgl. Danske Kunstakademi i 2015, blev hun uddannet fra forfatterskolen i 2009. Hun har udgivet flere bøger og har modtaget priser for både litteratur og billedkunst: i 2011 vandt hun Bukdahls Bet for filmromanen Fabrikken falder og i 2015 kunne lod hun sig hædre med Kronprinsparrets Stjernedryspris for sit arbejde som forfatter og billedkunstner. Hun kobler gerne tekst, foto, video og objekter og installation i sin billedkunst, lige såvel som hun gerne inddrager billedmateriale i sin litteratur. 

Amalie Smith, Michanikos, 2015.

Udstillingen Michanikos tager sit afsæt i den græske ”svampedykker dans”, som er udviklet over den dykkersyge krops mekaniske bevægelser. Man har indsamlet natursvampe i Grækenland i 3000-4000 tusind år, og der findes stadig en håndfuld aktive svampedykkerbåde i Grækenland. Gennem sammensmeltende digitale og analoge rum, udfoldes fortællingen om en enkelt græsk svampedykker, som under et dyk i år 1900 opdagede et skibsvrag med lasten fuld af antikke skulpturer. Udstillingen byder både på 3D-animation baseret på motion capture-optagelser af dans, neonakser og robotfræset skulptur.

Amalie Smith, Michanikos, 2015.

Michelle og Uri Kranot, Cosmopolitanism
I værket Cosmopolitanism udfordrer kunstnerparret Michelle og Uri Kranot os til at reflektere over vores universelle tilhørsforhold, der ikke begrænser sig geografisk. Ifølge ordbogen er en kosmopolit en ”verdensborger, person, der føler sig hjemme i hele verden”, og det er denne tilstand vi inviteres til at udforske. Med Cosmopolitanism skaber parret en totalinstallation med adskillelige videoprojektioner på gulv og loft, der kan siges at udviske grænserne mellem 2D og 3D projektion. Gennem animeret film, stills og lyd, præsenteres publikum for en mediestrøm, der reflekterer over vores fællesskab, ansvar og menneskelighed – dyder som må siges at være højaktuelle i vor kriseramte og globale tid.

Michelle og Uri Kranot, Cosmopolitanism, 2015.

Michelle og Uri Kranot er multimediekunstnere og animationsfilmskabere og sammen med dokumentarist Erik Gandini har de samarbejdet om at skabe filmen Cosmopolitanism. Michelle og Uri Kranot har deltaget i flere filmfestivaler og deres film er blevet belønnet med adskillelige internationale priser, senest ved Annecy Film Festivalen sommeren 2016. Projektet er støttet af ANIDOX:RESIDENCY, Viborg Kommune og Aarhus 2017.

Niels Pugholm, Det som står tilbage.
Gennem undersøgelser af narrativitetens mekanismer og virkning, sætter Pugholm kulturelle og identitetsskabende fortællinger i spil. Fortællinger er centrale for måden vi orienterer os på, og de har indflydelse på den måde vi påvirkes af verden, og på den måde vi selv påvirker vores omgivelser. I udstillingen Det som står tilbage nærstuderer han det dialektiske forhold mellem fortællingen og erindringen, og denne undersøgelse udfolder han gennem installation, skulptur og tekst.

Niels Pugholm, Glimt, 2016. Fra udstillingen Det som står tilbage.

I forbindelse med researchen til udstillingen læste Pugholm den franske forfatter George Perec’s bog W eller erindringen om en barndom, der omhandler den jødiske forfatters vanskelige barndom under krigen. Bogen kredser om den menneskelige erindring og hukommelse, og det er netop erindringens flygtighed der har givet inspiration til Det som står tilbage. Gennem tre installationer arbejder Pugholm med tre forskellige former for erindring: den monumentale, den flygtige og den billedlige.

Kunstneren Ann Lislegaard, Pollen Messages.
Den norskfødte kunstner Ann Lislegaard har en omfattende, international karriere bag sig. Hun er repræsenteret på anerkendte museer verden over, fra Guggenheim i New York til Reina Sofia i Madrid, og nu kan hun opleves på Viborg Kunsthal. Også hos Lislegaard er fortællingen central. Gennem tidsbaserede medier præsenterer hun os for helt nye billeddannelser, der gerne tager udgangspunkt i science fiction-film og litteratur, hvori hun finder nye tilgange til sprog, kønsroller, perception, fortælling og fremtid.

Ann Lislegaard, Pollen Messages, 2016.

Hendes double screen 3D-animation Pollen Messages introducerer publikum for en verden hvor grænsen mellem mennesker og planter udviskes. Her er pollenmålingerne eksploderende, og pollen binder sig til menneskets DNA, der efterhånden muterer og skaber hybrider mellem mennesker og planter. Hovedpersonen i værket er en computergenereret cyborg, der fortæller fra en underverden, hvor skyer af pollen skaber et nyt psykedelisk sprog, der skriver fremtiden. Værket er inspireret af Jeff Noons sci-fi-roman Pollen, og kan som de andre udstillinger opleves frem til søndag d. 27. november.

Ann Lislegaard, Pollen Messages, 2016.

Se mere på http://viborgkunsthal.viborg.dk