Eva Louise Buus er netop nu aktuel med udstillingen "Forestillinger om skønhed" på Rønnebæksholm. Her fortæller hun til Magasinet Kunst om projektet.

Af: Annika Skaarup Larsen

 

Hvordan kan kunsten i 2016 forholde sig til et begreb som ”skønhed”? Den svære opgave har billedkunstner Eva Louise Buus stillet sig selv. Hendes udstilling ”Forestillinger om Skønhed” kan lige nu opleves på Rønnebæksholm.

 

Det er ikke ofte, at samtidskunsten forholder sig til begrebet ”skønhed”. Mens ”Det Skønne” har været et af kunstens vigtigste omdrejningspunkter op gennem kunsthistorien, såvel som et centralt vurderingsgrundlag, er det i dag noget nær udskilt fra vores kunstbegreb. I hvert fald som erklæret mål i sig selv.

For billedkunstner Eva Louise Buus (f. 1979) (ELB) er spørgsmålet om kunstens forhold til skønheden stadig relevant at stille. På Rønnebæksholm udstiller hun lige nu værker, som behandler dette tema gennem en fortolkning af akvarelmaleren Carl Johan Forsberg (1868-1938). Forsberg arbejdede i første halvdel af det 20. århundrede, og han havde skønheden som ekspliciteret mål for sin kunstneriske praksis. Udstillingen er kurateret af ELB selv, og præsenterer Forsbergs malerier side om side med ELBs egne værker i metal, keramik og på lærred. Gennem disse medier fortolker hun Forsbergs motivverden og hans søgen efter skønhed for derigennem selv at kunne nærme sig det diffuse og flygtige begreb. Hun fortæller her til Magasinet Kunst om sine undersøgelser, og om det kunstneriske slægtsskab, hun føler til en kunstner, der blev født 100 år før hende.

 

Eva Louise Buus: Syrener. 2016. Oxideret kobber. Foto: Léa Nielsen.

 

Metal og syre: Skønhed som forfald
Til udstillingen har ELB brugt metalplader, som hun har overhældt med forskellige syrer. De kemiske reaktioner, som opstår på fladen, bruger hun til at forme sine figurative motiver. Det er en proces, som kræver viden og nøjagtighed, men som i sidste ende overlader en del til tilfældet.

”Når jeg benytter metal i mine værker, har det flere årsager. Metal har en indbygget skønhed og en glat, strålende overflade, som spejler omverdenen og peger på det flygtige i billedet. Derudover arbejder jeg med nogle kemiske processer, som også indeholder forfaldet. Motiverne bliver ved med at stå og arbejde og ændre sig – også efter, at jeg har forladt værket – og på et tidspunkt vil de nærme sig den totale udslettelse. Så er fladen igen blevet helt monokrom.”

”Tidsligheden i processerne peger på, at det er en del af skønheden, at den er flygtig og umuligt at fastholde. Billedet eksisterer her og nu, for så at ændre sig.”

 

Eva Louise Buus: Under Vand. 2016. Oxideret messing. Foto: Léa Nielsen.

 

Udstillingsview fra "Forestillinger om skønhed", Rønnebæksholm. Foto: Mille Stengård.

 

Et sådant greb har formentlig ligget ELBs inspirationskilde, Forsberg, fjernt. Selvom han malede i en kunstnerisk opbrudstid, orienterede han sig mod det forrige århundrede og denne periodes regelbundne skønhedsidealer.

Han var på mange måder en kunstnerisk ener, hvilket også kommer til udtryk i hans foretrukne medie: akvarellen. Hans samtidige ville sandsynligvis bruge akvarellen til at foretage en hurtig skitse, men Forsberg selv arbejdede udelukkende i akvarel, også i de store formater, som han udstillede. Hans motiver er udført med høj detaljegrad og stor præcision, og til det formål er akvarellen et utaknemmeligt medie, som ikke efterlader plads til fejl og rettelser.

 

Eva Louise Buus: Våren. 2015. Oxideret kobber. Foto: Mille Stengård.

 

Carl Johan Forsberg. Våren. 1930. Akvarel på Papir. Foto: Léa Nielsen.

 

Også ELBs metalplader modarbejder ethvert ønske om kontrol. Forestillinger om perfektion og nøjagtighed har hun forladt til fordel for motiver, som er i konstant, selvskabt forandring.

”Jeg er meget optaget af ideen om kontroltab. Når jeg laver mine værker er der først en proces, hvor jeg skærer motivet ud, helt præcist og sirligt. Jeg synes at jeg nærmest maler eller tegner med kniven. Og derefter, når syren er påført, så slipper jeg kontrollen og det, der så opstår, det opstår uden for mig. Det kan jo både være godt og dårligt. Men hvis jeg allerede ved præcis hvad der kommer ud i den anden ende, så er der for mig ingen grund til at lave det.”

 

Eva Louise Buus: Idolino. 2016. Oxideret messing. Foto: Léa Nielsen.

 

Carl Johan Forsberg: Idolino (pompejansk yngling). 1908. Akvarel på papir. Foto: Léa Nielsen.

 

”Det er det samme, der er på spil i keramikken. Jeg styrer processen stramt i dekoreringen for så at slippe tøjerne når keramikken brændes. Der er altid et stort usikkerhedsmoment forbundet med brændingen, og man ved aldrig præcis, hvad der kommer ud i den anden ende.”

 

Kvinden: et belastet skønhedssymbol
Det var et udstillingsprojekt på Fanø Kunstmuseum, som satte Eva Louise Buus på sporet af det skønne. Forsberg tilbragte en stor del af sit liv på Fanø, og museet har en større samling af hans værker, som fascinerede ELB. Det var i udgangspunktet hans landskabsmalerier, som vakte genklang

”På Fanø handlede det om det slægtskab, jeg så mellem vores værker, og ikke om skønhed. Men udstillingen åbnede op for nogle store spørgsmål, som jeg i første omgang have svært ved at gå ind i. Det var spørgsmålet om skønhed. Hvad betyder skønheden for kunsten, for mig som kunstner – ja, for mig som menneske? Det har været en lang proces at nå frem til helhjertet at dedikere mig til mine forestillinger om skønhed. Men jeg tror på, at skønhed er noget alment menneskeligt, som vi har brug for. Et begreb og et behov på linje med kærlighed og det at tro på noget. Hvad det så end er man tror på.”

 

Udstillingsview fra "Forestillinger om skønhed", Rønnebæksholm. Foto: Mille Stengård.

 

Udstillingsview fra "Forestillinger om skønhed", Rønnebæksholm. Foto: Mille Stengård.

 

Projektet affødte endnu et problem, som ELB måtte tage stilling til. Mange af Forsbergs værker var nemlig befolket af nøgne kvinder – et motiv, der måske mere end noget andet er belastet af fortidens forestillinger om ideal skønhed.

”Det var en usynlig grænse, som skulle overskrides da jeg begyndte at se på kvindekroppen. For kan man godt male en nøgen kvinde i 2016? Jeg mener, der følger så meget med det motiv. Det er en kæmpe kunsthistorisk mundfuld at skulle sluge med et hav af referencer - både gode og dårlige.”

”Men da jeg gjorde det blev jeg vildt betaget af kroppen som motiv. Og pludselig var jeg fri til at undersøge de samme skønhedssymboler. Alt det, man har set som smukt op gennem kunsthistorien kunne jeg dykke ned i. Det frisatte min egen lyst til at arbejde med emnet, og det er netop denne lyst, som danner grundlag for udstillingen.”

 

Udstillingsview fra "Forestillinger om skønhed", Rønnebæksholm. Foto: Mille Stengård.

 

”Det interessante er, at de kvinder, som Forsberg maler på Fanø ikke er specielt skønne. I hans egen bog (Opera, udgivet 1913) er der gengivet malerier af hans kone, som han har malet som en klassisk madonnafigur, og her ophøjer han også familien til et universelt ideal. Men på Fanø går han amok i nøgne, badende kvinder, som ikke følger noget ideal. Her er det svært at se om det er en havfrue eller en havheks, han har malet. Så selvom han siger, han søger efter en ideel skønhed, så er det sjældent det eneste, der står tilbage i billederne. De har ofte også noget mærkeligt i sig, og der opstår en interessant kontrast mellem det han siger, og det han gør.”

 

Eva Louise Buus: Kvinde med blomster (La Primavera). 2016. Oxideret kobber. Foto: Léa Nielsen.

 

Skønhed og forførelse
ELB skriver i kataloget til udstillingen, at hendes projekt er ”en undersøgelse af det, jeg ikke kan forklare bedre med ord, men som griber fat et andet sted, hvor sanserne reagerer før intellektet.” Ifølge kunstneren er det netop her skønheden finder sin relevans:

”Jeg har altid set skønhed som betydningsfuldt. Jeg synes det er vigtigt at blive forført af kunsten. At man, når man står foran værket, ikke skal bruge en nøgle for at låse det op, men at man bliver ført direkte ind i det. For så senere at nå den bevidste refleksion omkring det, der ligger bag.”

 

Eva Louise Buus: Skibe ved Måneskin. 2015. Oxideret messing. Foto: Mille Stengård.

 

Når ELB har ladet Forsberg være et styrende princip for værkerne på udstillingen, har der også været en stor udfordring i at trække hans motivverden ind i en samtidig kontekst. For hvordan maler man nøgne kvinder, skibe, solnedgange eller Venedig i dag, på en måde hvor det stadig er relevant? Ifølge ELB er en stor del af det, som gør projektet interessant, netop de tidslige forskydninger, som gentagelsen synliggør:

”Jeg er meget interesseret i historien og gentagelsen. Selvom man tager noget historisk op, har man jo altid sin egen tid med sig, og det kommer til udtryk i de ting man laver. Når man så samler dem, kan man se denne her tidslighed. Det er jo også det, der optager mig i mine værker, hvordan ting forandrer sig over tid. Det er også derfor jeg interesserer mig for en gammel kunstner som Forsberg, fordi det er tiden, der går på tværs og både samler og adskiller.”

 

Udstillingsview fra "Forestillinger om skønhed", Rønnebæksholm. Foto: Mille Stengård.

 

Eva Louise Buus fotograferet i udstillingen på Rønnebæksholm. Foto: Mille Stengård.

 

Info:

Udstillingen ”Forestillinger om Skønhed” kan ses på Rønnebæksholm fra 18.09.2016-18.12.2016
http://www.roennebaeksholm.dk/udstillinger

 

Eva Louise Buus er uddannet fra Kunstakademiet i København 2009.
http://www.evalouisebuus.dk/