Udstillingen 'Disney - kunsten at fortælle' på Brandts i Odense kommer alle ved.

Af Ditte Haugstrup. 05.10.2016.

Udstillingen ‘Disney - kunsten at fortælle’ er en hyldest til alle de mange kunstnere, der står bag Disneys animationsfilm. Kunstnerne skaber den hjerteskærende sorg, den altoverskyggende glæde og den håbefulde forundring som filmene udtrykker i deres farveglade miljøer og karakterernes ekspressive mimik. Med fokus på Disneys særegne historiefortælling og kreativiteten der ligger bag denne, fremvises et udvalg af skitser og 3D skulpturer af de velkendte klassikere lige fra Mickey Mouse og Anders And frem til fortællingen om Anna og Elsa i ‘Frost’.

‘Nu er det nat, en bedårende nat, som de kalder Bella Notte’ lyder det over højtalerne til åbningsfesten på ‘Disney - kunsten at fortælle’ på Brandts. Tonerne fra den romantiske scene fra ‘Lady og Vagabonden’ klinger genkendeligt og erindringen om barndommens sorgløse glæde fylder kroppen med en varm fornemmelse.

Det er ikke kun mig som har varme følelser for Disney. Da næsten totusinde gæster træder gennem døren torsdag aften på åbningsdagen, og næsten fjortenhundrede kom på den planlagte ‘familiedag’ om lørdagen, kan vi vidst godt slå fast, at Danmark rimer på Disney.

Folkemængden bestod af personer i alle aldre, både med og uden børn, fordi Disneys historiefortælling rummer alle de monumentale følelser: forelskelse, forræderi, kærlighed, fremmedgørelse og ensomhed, som de fleste kan leve sig ind i. Derudover formår deres historiefortælling, at vække et glimt af en troskyldig længsel efter et ægte kærlighedskys, og det er med en salig ro, at vi læner os tilbage og ser at Robin Hood og Lady Marian får hinanden, og at det hele ender lykkeligt.

Rough animation drawing; graphite on paper. The Little Mermaid, 1989, Glen Keane. Foto: Venligst udlånt af Brandts

Disse store følelser er ligeledes tilstede i de mange originale skitser, som nu vises på Brandts. Vi ser havkongen Kong Tritons oprejste pande, mens hans datter havfruen Ariel med et længselsfuldt blik i øjnene drømmer om menneskeheden.

Historiefortælling er en kunstform
En udstillet bid af manuskriptet til ‘Herkules’ afslører underverdenens gud Hades’ sarkastiske temperament, ‘How nice to see your tortured faces’ siger han med himmelvendte øjne. Hades’ sarkastiske attitude, Ariels røde hår og det eventyrlige slot i ‘Frost’ er imidlertid ikke blot karakterer og objekter på et filmlærred. De er produktet af et omfattende kunstnerisk arbejde, som har til formål at skabe dybest set alt det, vi oplever i Disneys film heriblandt karaktererne og deres imaginære og mytiske miljø. Derfor er det magtpåliggende for Disney, at understrege, at deres historiefortælling ikke alene er formidling, det er en kunstform, og at deres detaljerige skitser er en del af en mangfoldig proces inden for historiefortælling.

Der ligger heri et ønske om, at folk begriber og anerkender selve arbejdet bag historiefortællingen, og skitserne skal klarlægge, at forarbejdet rummer lige så mange følelser, farver og former som den endelige film.

Det kræver over hundrede kunstnere, i et tæt samarbejde, at skabe en animationsfilm. Til filmen ‘Herkules’ sad ti-femten kunstnere og tegnede den samme karakter Herkules, fordi han optræder på næsten alle scener i filmen. Det krævede en utrolig præcision, da de mange Herkuleser skulle være fuldstændig identiske med hinanden og meget væsentligt skulle de alle udtrykke den samme personlighed.

Hercules and Meg, Concept art, Hercules (1997), Sue Nichols, (c) Disney. Foto: Venligst udlånt af Brandts

Historieformidlingen bliver en langvarig proces, og udstillingen belyser den udvikling, som animationsfilmene har været igennem for at finde frem til det helt rigtige udtryk. Vi ser havfruen Ariel med rødt hår og buttede kinder, vi ser hende herefter med brunt hår i en hestehale, og vi ser hende til sidst med løst blond hår.

Ligeledes har slottet fra ‘Frost’ været igennem en forvandling, for at finde sit endelige ydre og udtryk. Slottet har været en særlig udfordring, da det gerne skulle formidle en nærmest bundløs dybde, og skitserne viser hvordan slottet varierer i farve, facon og baggrund. Lige præcis disse tre elementer er af stor betydning for historiefortællingen.

Rough model sheet; photostat print on paper. Brave Little Tailor, 1938, Disney Studio Artist. Foto: Venligst udlånt af Brandts

Brandts har fanget farvernes essentielle betydning og dekoreret udstillingens rum i bløde nuancer, babyblå, pastelgul og lyserød, som indhyller publikum i en tegnefilmslignende atmosfære. Udstillingens rum er videre dekoreret med transparente snefnug, bøger hængende fra loftet og citater på væggene, som giver positive associationer til Disneys magiske univers.

Mickey Mouse og Roosevelt
I et af udstillingens glasmontre udstilles et brev af Eleanor Roosevelt. Hun skriver til Walt Disney at hendes mand, Franklin D. Roosevelt, er ovenud begejstret for Mickey Mouse, og at Mickey ville egne sig suverænt i rollen som ‘Stupid Peter’, der på dansk må minde om en tarvelig Drilleper.

Disney mente dog ikke, at Mickey Mouse ville passe ind i denne karakter, da Mickey besidder heltemodige træk. Derimod anså de Anders And som egnet til denne til tider utidige rolle, og derved blev Anders Ands ‘dobbelte jeg’ skabt, med en djævel på den ene skulder og en engel på den anden.

Story sketch; graphite and colored pencil on paper. Donald's Better Self, 1938, Disney Studio Artist. Foto: Venligst udlånt af Brandts

Væk med spaghettiarmene!
Udstillingens purpurrøde tråd er Disneys stærke forbindelse til den nordiske og europæiske fortællertradition. Det er H.C. Andersens eventyr, der nu eksisterer som Disneys ’Frost’ og ’Den Lille Havfrue’, og det er Brødrene Grimms indsamlede fabler og myter om f.eks. Askepot, Snehvide og Tornerose, der danner fundamentet for Disneys sympatiske prinsesser.

Disneys animationsfilm er kunstnernes fortolkninger af disse eventyr og mundtlige overleveringer, og i deres viderefortolkning har de tilføjet farverige illustrationer, lykkelige slutninger og underbyggende musik.

Concept art; graphite, ink, and watercolor on paper. Sleeping Beauty , 1959, Marc Davis. Foto: Venligst udlånt af Brandts

Udstillingens skitser beretter om fortællinger med overdimensionerede kroppe, spaghettiarme, kæmpestore næser og dunede andenumser. Spaghettiarmene er især tilstede i ‘Rottefængeren fra Hameln’ fra 1933, som just er en af Disneys fortolkninger af et tysk sagn fra middelalderen, der er bevaret af Brødrene Grimm.

Fra ‘Rottefængeren fra Hameln’ frem til ‘Snehvide og de syv dværge’ i 1937 sker der en markant udvikling. Spaghettiarmene bliver afløst af mere akkurate bevægelser, og karaktererne begynder at fremstå mere virkelige og troværdige. Udstillingen viser også, at skitserne med Mickey Mouse og Anders And tilbage i 1920erne og langt hen ad vejen både med ‘Herkules’ og ‘Den Lille Havfrue’, er kreeret med blyant eller kuglepen på papir. Skitserne fra ‘Frost’ er derimod skabt med digitaltryk på papir.

På trods af at blyanten er udskiftet med digitaltryk, og at barndommen er lagt bag os, efterlader udstillingen stadigvæk gåsehud på armene, når vi genoplever, at Tornerose vækkes tilbage til livet i et kys, og i udstillingens fabulerende stemning synes barndommens drømme stadig at kunne gå i opfyldelse. Disney leverer overlegent de magiske glimt vi beundrer dem for.
 

Concept art; graphite and gouache on illustration board. Sleeping Beauty, 1959, Eyvind Earle. Foto: Venligst udlånt af Brandts

Udstillingen “Disney - kunsten at fortælle” vises på Brandts i perioden 30. september 2016 - 12. marts 2017.

Profilbillede: Concept art; digital print on paper. Frozen , 2013, Brittney Lee. Foto: Venligst udlånt af Brandts

Link til Brandts hjemmeside: https://brandts.dk/