VIDNESBYRD OM NEW YORKS BARSKE FORTID

Af Anette Lindbøg Karlsen (red. Tina Kristensen). 30.09.2016.

Fra i morgen kan man på GL STRAND opleve en stor retrospektiv præsentation af den fotojournalistiske pioner Jacob A. Riis. Gennem Riis’ omfattende arbejde som journalist, skribent og forfatter får man et indblik i New Yorks skyggesider i slutningen af 1800-tallet. Riis beskrev dele af byen som ”et levende helvede” og netop dette helvede sætter han fokus på med billeder og ord.

Lille Katie
En lille pige står op ad en murstensvæg i sin sorte frakke og med en ulden hue på hovedet. Hendes hænder holdes sammen på maven. Blikket er fast og direkte. Hendes barneøjne udtrykker træthed og den sammenklemte mund signalerer, at tavshed kan sige mere end ord. Fotografiets titel ’I Scrubs -Katie, who keeps house on West Forty-Ninth Street’ afslører pigens levevis: et liv på kanten af samfundet - et liv, der ikke er rimeligt for et barn.

Mange kan måske nikke genkendende til dette fotografi, taget af ripenseren Jacob A Riis (1849-1914). I USA applauderes han i øjeblikket for sit fotojournalistiske arbejde, der i tiden omkring det forrige århundredeskifte var med til at belyse og forbedre elendige sociale forhold for tusindvis af mennesker i den hastigt voksende amerikanske storby New York.

BOHEMIAN CIGAR MAKERS AT WORK, 1889-90, JACOB A. RIIS COLLECTION, MUSEUM OF THE CITY OF NEW YORK (90.13.4.150)

Journalisten Riis
Som journalist skrev Riis om livet i byens slumområder og om de uhyrlige konsekvenser, som den stigende fattigdom førte med sig for tusindvis af mennesker, der var immigreret til USA.

Da Riis i slutningen af 1880erne begyndte at tage fotografier fra slumkvartererne på New Yorks Lower East Side, kom der pludseligt virkelige ansigter på den nød og elendighed, man hidtil kun havde kunnet læse om i aviser og blade, høre om fra mund til mund eller forsøge at forestille sig i sin fantasi.

Det fotojournalistiske arbejde blev et skelsættende vendepunkt for Riis. På kort tid skabte han sit livsværk, hvor håbet om at forbedre de fattiges trøstesløse levevilkår var drivkraften. Riis fik stor succes med sine illustrerede foredrag, som han rejste USA tyndt med frem til sin død. Beretningerne om personlige oplevelser i New Yorks slum og den - på daværende tidspunkt - ejendommelige måde at fortælle om, hvordan byens såkaldte ”anden halvdel” (som også er titlen på en bog, Riis udgav i 1890) levede - altså de fattige, de rigtigt fattige - satte markante og afgørende spor i det amerikanske samfund. Senere skulle Riis’ arbejde være med til at bevirke sociale reformer, hvilket ikke kun ændrede den sociale dagsorden. Fremadrettet fik det også reel indflydelse på amerikansk politik.

PEDDLER WHO SLEPT IN THE CELLAR OF 11 LUDLOW STREET, 1892, JACOB A. RIIS COLLECTION, MUSEUM OF THE CITY OF NEW YORK (90.13.4.207)

Ikoniske fotografier
Ingen før Riis havde vovet sig så langt ind i de fortrængte slumkvarterer, der i 1880erne voksede støt. Med nyopfundne fotografiske (re)medier fangede han sine hovedpersoner: hjemløse, vagabonder, gadedrenge, bandemedlemmer m.fl. De blev skildret på klos hold, men også med en tydelig distance. Ofte ser man dem agere som gådefulde, navnløse skabninger på de enten mørke eller stærkt oplyste fotografier. Der vises ingen direkte lidelser ”blot” mørke aspekter af livet i fattigdom.

Hos Riis var det enkelte menneske ikke i fokus. Det er deres omgivelser og det miljø, de kom fra. Og det er det liv, som de ufrivilligt blev nødsaget til leve - formet af en drøm om lykke i et andet land, en drøm som fejlede trods ellers så gloværdige fremtidsudsigter.

Udover visse former for iscenesættelse og en brug af chokeffekter har Riis’ fotografier noget særligt over sig. De kummerlige forhold beskrives indefra og altid i øjenhøjde med hovedpersonerne. Og under fotografiernes grynede overflader er der noget, som vi nok alle kan sætte os ind i eller identificere os med: Mennesket, der lever en kummerlig tilværelse, som ikke er noget menneske værdigt. På den måde taler Riis til noget almenmenneskeligt og grundeksistentielt - og vækker til refleksion, som synes så vigtig i dag.

FIVE CENTS A SPOT, 1888-89, JACOB A. RIIS COLLECTION, MUSEUM OF THE CITY OF NEW YORK (90.13.4.158)

Ej fotograf
Gennem tiden har mange navne knyttet sig til Riis: journalist, socialreformator, reformator, aktivist, filantrop - og ikke mindst fotograf. I dag beskrives hans fotografiske arbejde som enestående. Han bliver af mange regnet som en af de første dokumentarfotografer og som en af ophavsmændene til moderne fotojournalistik - ikke kun set i forlængelse af hans samtids historie og forhold, men også fotojournalistikkens udvikling og betydning i dag. Selv opfattede Riis sig ikke som fotograf.

Nogle af de billeder, der i dag tilskrives ham, er taget af assistenter - ud fra hans anvisninger vel at mærke. Det er anvisninger, der bygger på andre overvejelser end det rent æstetiske eller fototekniske. Riis var optaget af at undersøge og observere, og hans fotografier fungerede som dokumentation. De var sandhedsvidner, uden videre brug af fiktionalisering. De var effektive redskaber til at kunne bevisliggøre, hvordan virkeligheden reelt tog sig ud. Og i kraft af deres stærke visuelle udtryk kunne de åbne øjnene på uvidende borgere i New York, der nemt kunne overse eller misforstå de sociale problemer, som byen så umådeligt var præget af.

Dette er en anden grund til, at Riis’ fotografier er blevet så ikoniske. Han viser, hvordan fotografiet kan tale en social og humanistisk sag og få en betydning i en større politisk dagsorden. I dag har vi talrige eksempler på fotografier, der indgår naturligt som politiske skakbrikker i journalistiske sammenhænge - tænk blot på Jacob Holdt og Joachim Eskildsen. Men få før Riis havde arbejdet så indgående med fotografiet i journalistiske og dokumentariske sammenhænge. Derfor vakte det opmærksomhed - ikke blot i kraft af fotografiet selv, men også af de fortællinger, der ledsagede det - formidlet af Riis på skrift såvel som i tale.

BANDITS' ROOST, 1887-88, JACOB A. RIIS COLLECTION, MUSEUM OF THE CITY OF NEW YORK (90.13.4.104)

I oktober sidste år åbnede Museum of the City of New York en stor udstilling om Riis. Den turnerede derefter videre til Library of Congress i Washington og nu kan den så ses på Kunstforeningen GL STRAND dog i en lidt anden form. I starten af næste år rykker udstillingen videre til Ribe Kunstmuseum.

For amerikanerne står Riis i dag som en vigtig person i deres historiefortælling og som en, der har bidraget til den amerikanske forståelse af sig selv som et multikulturelt og pluralistisk samfund. På dansk jord søger man at uddybe andre aspekter, der knytter sig til Riis’ virke - ikke blot for at skabe en fornyet interesse for ripenseren i hans hjemland, men også for at give et mere nuanceret blik på det vigtige arbejde, han stod for uden for landets grænser - et arbejde, som kan give perspektiver til aktuelle problemstillinger, f.eks. immigration, assimilation, integration, by- og boligforhold såvel som journalistiske metoder.

Ligesom i USA giver udstillingerne herhjemme et unikt indblik i Riis’ omfattende arbejde, hvor både historisk og privat materiale vægtes. For første gang har man kombineret Riis’ fotooptagelser med uddrag af hans foredrag. En vigtig del af hans virke var naturligvis også bøger, aviser og magasiner, kombineret med dagbogsoptegnelser og korrespondancer - og herudfra skaber udstillingerne også opmærksomhed omkring den udfordring, det var for Riis at skabe en indsats for at reducere skellet mellem rige og fattige.

SALUTING THE FLAG IN THE MOTT STREET INDUSTRIAL SCHOOL, 1891-1892, JACOB A. RIIS COLLECTION, MUSEUM OF THE CITY OF NEW YORK (90.13.4.170)

Et stærkt personligt projekt
Fortællingen om Jacob A. Riis består af en række fantastiske og sammenflettede historier om, hvordan en mand med et stort projekt - bygget på et særegent personligt engagement og bundet af stærke holdninger - lykkes.

Og så er hans fotografier fængslende og vedkommende.

Når man i dag står foran Riis’ fotografier gribes man af følelsen af at blive taget tilbage til 1800-tallets New York. Men man gribes også af fotografiernes råhed og styrke. Af deres nøgterne og usentimentale udtryk. Og af deres lighed med liv, som vi ved, udspiller sig for mange mennesker i vores tid.

Jacob A. Riis – Light in Dark Places kan opleves på Kunstforeningen GL STRAND fra 1. okt. 2016 - 8. jan. 2017 og derefter på Ribe Kunstmuseum d. 20. jan. - 14. maj 2017.

www.glstrand.dk

Profilbillede: "I SCRUBS," LITTLE KATIE, 1891-92, JACOB A. RIIS COLLECTION, MUSEUM OF THE CITY OF NEW YORK (90.13.4.132)

Fakta:
Jacob A Riis blev født i Ribe i 1849. Han var uddannet tømrer. I 1870 udvandrede han til USA i håb om at kunne forme en ny og bedre tilværelse. Efter flere år i fattigdom blev Riis ansat som journalist, hvilket var hans levevej i mange år. I 1876 giftede han sig med sin ungdomskærlighed fra Ribe, som han fik fem børn med. I sine sene leveår helligede Riis sig sine foredrag, som han rejste rundt med i USA frem til sin død i 1914. Han er kendt for sin personlige, levende og humoristiske fortællerstil foruden flere publikationer, særligt bestsellerne ’How the Other Half Lives’ (1890) og ’The Making of an American (1901).

Nærværende portræt er publiceret første gang i Magasinet Kunst nr. 3, 2016.