Indkøbskurven er tom.
De Lange 1970'ere: Symposium på Louisiana
Reportage & Debat

Fredag d. 16. september bragte Golden Days festivalen en bid af 1970’erne til Louisianas koncertsal, da 14 forskere fra Københavns Universitet formidlede interessante perspektiver i et symposium om de

Af Jane Valeur

28.09.2016

Der blev talt om alt lige fra politik og økonomi til kunst og populærkultur, da 14 veloplagte forskere indtog Louisianas koncertsal med spændende fortællinger og skæve vinkler på 1970’ernes Danmark i forbindelse med dette års Golden Days Festival. 

En festival om historiefortælling
Golden Days Festival har siden 1994 været en tilbagevendende festival i København. Festivalen sigter efter at bringe historien helt tæt på publikum og inddrage dem i oplevelser, der sætter historien i relation til i dag. Dette års festival har fokus på et af de mest interessante årtier i både dansk og international historie, nemlig 1970’erne.

Symposiet var arrangeret af Instituttet for Kunst og Kulturvidenskab i samarbejde med Saxo Instituttet, og havde til formål at belyse, hvordan det i virkeligheden var at leve 1970’erne og hvilken betydning årtiet har for os i dag. Golden Days arrangementet har tidligere fundet sted på Amager, men i år flyttede den for første gang ud i Louisianas smukke rammer, med museets aktuelle Poul Gernes-udstilling som samlingspunkt for årets 70’ertema.

Der sidder godt og vel 80-90 veloplagte fremmødte, som har modstået det gode vejr og indtaget plads i den kølige koncertsal, da arrangementet starter tidligt på eftermiddagen.

Institutleder ved Instituttet for Kunst og Kulturvidenskab, Mette Sandbye, lægger ud med at give en kort præsentation af festivalen og de kommende talere. Blandt dem findes forskningsbaseret ekspertise inden for en bred vifte af 70’er-relaterede emner: kvindekamp, økonomisk krise, kunstnerisk udfoldelse og meget mere.

Indholdet af dagens oplæg varierer bredt fra politik og økonomi til kunst og populærkultur, men fælles for alle er den afgørende indflydelse af et årti fyldt med nyskabelse, krise og kulturelle omvæltninger.


Anders Kold præsenterer Gernes og Tabernakel. Foto: Magasinet Kunst. 

Gernes og Tabernakel
Anders Kold,  som er kurator ved Gernes udstillingen, holder dagens første oplæg der omhandler Poul Gernes og den skandaløse Tabernakel-udstilling på Louisiana i 1970.

Kold peger på et billede af Gernes som står nøgen i en brusekabine som er en del af udstillingen. Han udbryder højlydt: ”Kunstneren har jo ikke bukser på!” hvilket vækker latter i salen. Der var, og er stadig, noget lidt absurd ved Tabernakels jordnære hyldest til hverdagens ritualer, men samtidig står præget af Gernes, Bjørn Nørgaard, Per Kirkeby og Peter Louis-Jensens banebrydende opgør med museets snurrelige sponsorkunst stadig tydeligt for det moderne Louisiana publikum.


Tania Ørum fortæller om kunstens utopi og kvindebevægelse. Foto: Magasinet Kunst.

Kvindebevægelsens kunst
Lektor Tania Ørum beretter ligeledes om de kunstneriske udskejelser som Gernes og hans kollegaer stod for i 1970. Særligt interessant er dog hendes beretning om den mindre kendte Kanonklubben; en kvindebevægelse a la Gernes’ Eks-skole med kunstnere som Kirsten Justesen i front. I april 1970 åbner Kanonklubben for udstillingen Damebilleder som bringer kvindebevægelsen frem i offentligheden ved at sammensmelte det kunstneriske og politiske med syv tableauer af den frigjorte og på samme tid tabubelagte kvindekrop. Ens tanker kan nemt ledes hen på den nylige sag om fotograf Mathilde Grafströms kunstprojekt på Nytorv ”Female Beauty With An Edge”, hvis hyldest til den nøgne kvindekrop blev krævet censureret af Københavns Politi.

Det er også da særligt lighederne mellem 70’erne og i dag, som er slående i højere grad end kontrasterne. Selv på et punkt hvor nutidens samfund føles progressiv til sammenligning med datidens, er der måske i lige så høj grad brug for nytænkning i dag som dengang.


Louise Zeuthen udforsker 70'ernes kvindebillede. Foto: Magasinet Kunst.

Lektor Louise Zeuthens oplæg om køn og identitet i 70’ernes kunst sætter ligeledes fokus på de nærmest ubrydelige diskurser som feministisk kunst har forsøgt at gøre op med i årtier. ”Hvorfor er det så svært for os at komme ud af det bur som vi er blevet placeret i?” spørger Zeuthen. Selv mener hun, at vi i dag kan stille mange af de samme spørgsmål omkring kvindebilledet, som man stillede i 70’erne. Zeuthen interesserer sig særligt for selvportrætter og bruger blandt andet Yayoi Kusamas ”Sex Obsession Food” fra 1962 som eksempel på en fremstilling, hvor kunstneren både er objekt og subjekt. Hun konkluderer, at vi måske aldrig vil kunne frigøre os fuldstændig fra visse diskurser omkring kvindekroppen, men at vi kan udfordre og forhandle dem gennem kunst.


Mette Sandbye fremviser 70'ernes feriefotos. Foto: Magasinet Kunst.

70’ernes familie- og feriefotos
Professor Mette Sandbye stod for et af dagens mest underholdende oplæg, da hun præsenterede sin undersøgelse af familie- og feriefotos fra 70’erne. Her er det særligt samtidens Instamatic kamera som sætter sit præg da det bliver folkeligt at eje et kamera, hvilket flittigt medbringes på charterrejser og bilferier.

Sandbye har medbragt et rigt slideshow af nostalgivækkende fotos som hun har indsamlet fra forskellige kilder i forbindelse med sit projekt. I billederne gemmer sig både en uskyldig og nærmest naiv mentalitet, hvor man ikke er bange for at tage billeder af dansebjørne og hotellets andre turister, og samtidig hænger en tung sky af materialisme over utallige snapshots af datidens velfærdssymboler, heriblandt biler, parcelhuse, hjørnesofaer og vaskemaskiner.

Til kontrast, fremviser Sandbye også et andet populært motiv; nemlig anti-materialismen i hippiebevægelsens stolte gør-det-selv fotos af hjemmestrikket interiør og håndmalede barnevogne. Hendes oplæg belyser på underholdende vis hvordan 70’ernes tidsånd findes cementeret i almene familiefotos på en måde som vi måske aldrig vil kunne opleve igen, på trods af at vi lever i en tid hvor der tages flere billeder end nogensinde før.


Peter S. Meyer fortæller om Jan Groth. Foto: Magasinet Kunst.

Groth - Den glemte kunstner
Ekstern lektor, Peter S. Meyer, beretter passioneret om den norskfødte kunstner, Jan Groths, forunderlige status som international kendt men et forholdsvist glemt navn herhjemme. Meyer begrunder sin fascination af Groths kunst i det enkle og samtidigt dybt komplicerede udtryk i kunstnerens værker, som kan bestå af så lidt som en enkelt streg på et kanvas. ”Enten lykkedes det, ellers lykkedes det ikke” forklarer Meyer, og uddyber at hver streg i Groths værker har ”lige det der skal til; ikke mere eller mindre”. Jo mere enkelt et motiv, des mere betydning må det bære.

Groth begynder alle sine tegninger i midten af papiret og arbejder ud ad derfra. Tvivlen er essentiel i hans værker: ”Er alt som det skal være?” Samtidig bærer tvivlen en magtfuld autoritet som konkluderer at ”Ja, alt er præcis, som det skal være”. Meyer undrer sig over at Groth ikke er et mere alment kendt herhjemme i Danmark, eftersom kunstneren har opnået stor international succes og anerkendelse. Han spekulerer, at det sandsynligvis skyldes Groths eksil: ”Når man melder sig ud af samfundets fællesskab, så ender man nemt i glemmebogen” forklarer Meyer. Han konkluderer at Groth, såvel som andre kunstnere, er gået ufortjent i glemmebogen og efterspørger en fornyet anerkendelse og belysning af nogle af kunsthistoriens mindre kendte navne som fortjener et moderne gennembrud.

En mættet tidsrejse
Saxo-instituttets leder, Anders Holm Rasmussen, fungerede som ordstyrer under eventen, og selvom han et par gange undervejs måtte minde de fortællelystne deltagere om tidspresset, lykkedes det dog på imponerende vis at holde talerne indenfor tidsplanen, som dikterede et stramt program med kun 15 minutters taletid til hver oplægsholder.

Der fandtes kortvarige kaffepauser undervejs, men da både publikum og forskerne forlod Louisianas koncertsal senere på dagen var alle godt mættet efter en fem timers fascinerende og lærerig tidsrejse gennem 70’ernes kulturelle historie på godt og ondt. Uden for salen var museet blevet stille og solen havde sænket sig ned i havets horisont. Kantinepersonalet var ved at pakke sammen, det rumsterede ude fra køkkenet mens de få resterende museumsgæster nød stilheden ved at fordybe sig i de udstillede værker. Kontrasten mellem Louisianas liv og stemning før og efter symposiet efterlod et indtryk af koncertsalen som en form for tidsmaskine. Sammen trådte vi atter ud i det familiære Louisiana anno 2016 igen, med et fornyet syn på 70’erne som et årti i dansk historie fyldt med paralleller og kontraster til nutidens samfund.

Læs mere om Golden Days Festival og se hele programmet for De Lange 1970'ere eller besøg Louisianas hjemmeside.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig