Indkøbskurven er tom.
Stedet for det afviste
Udstillinger

Salon des Refusés - af Tina Maria Nielsen. Den Frie Udstillingsbygning. 18. juni - 18. september 2016

Af Mathias Belli d. 29.08.2016

Anmeldelse

I en tid med stor iscenesættelse af vores liv gennem diverse digitale kanaler, ønsker vi at vise de bedste sider af os selv og vores liv på bekostning af noget andet: de mindre pæne sider af vores personlighed, tanker og vores liv. Vi plukker ud og censurerer kraftigt når vi skal vise os selv i offentlige fora. Hvilke historier vil vi fortælle om os selv – og hvad fortæller de ting vi vælger ikke at vise? Hvordan vil vi blive opfattet hvis omverdenen ser det vi gemmer væk? Det er spørgsmål Tina Maria Nielsen rejser, når hun tager fat i det skjulte, det vi ikke vil kendes ved – det ”afviste”. Hendes udstilling Salon des Refusés kan lige nu ses i Den Frie Udstillingsbygnings underetage.
 

Navnet ”Salon des Refusés” er taget fra en kunstudstilling i Paris fra 1863 af den kunst, der var blevet afvist af juryen ved den årlige udstillingspræsentation for fransk kunst - ”Paris Salon”. Det var kunst der blev anset som værende underlødig, smagløst og som behandlede tabuiserede emner. Den censurerede kunst fik hermed egen udstilling. På samme måde er lokalerne i Den Frie, der i dag huser ”Salon des Refusés”, en kommentar til Den Frie Udstillingsbygnings historie – et modsvar til datidens censurerede udstilling på Charlottenborgs etablerede kunstscene.

Tina Maria Nielsen vil tage fat i ”kælderen” som begreb – stedet hvor vi gemmer de ting af vejen, der ikke tåler dagens lys, der hvor ting hober sig op, og kuriositeter og hobbymaterialer samler sig. Stedet for ”det afviste”. Jeg går ned ad trapper, langt under jorden og træder ind i et rum uden dagslys. Der er køligt som i et underjordisk kælderrum. Udstillingen har en konkret afsondrethed i linje med dens tematik, og som man går ned, er det samtidig som at overtræde en privatsfære og gå ind i en fremmed persons inderste hemmeligheder.
 


Tina Maria Nielsen, Blind, 2016
Foto: Mathias Belli


Som i de fleste kældre, er der hernede hengemte materialer, vi ikke vil skille os af med, men samtidig ikke vil flytte op i dagligstuens klare lys. Vi er knyttet til de ting, vi har i kælderen, de former vores historie og identitet, og gemmer både på de positive højdepunkter i vores liv såvel som på skamfulde nederlag og fortrydelse. I freudiansk psykoterapi er kælderen stedet for det fortrængte og vores underbevidste ønsker og længsler. Det er her, vi holder ting nede – både bogstaveligt og i overført betydning. Her gemmer vi det af vejen som ikke, efter samfundets givne normer, passer ind i fortællingen om os selv. Kælderen er således både et symbol på de hengemte sider af os selv, det underbevidste, såvel som et minde- og gemmested.

Tina Maria Nielsen blev uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1999. Hendes erfaring som billedhugger ses tydeligt i de ni værker der er placeret rundt om i lokalet. Hun arbejder med flere forskellige materialer – bl.a. bronze, gips, paraffin og beton. Værkerne er oplyste af sparsomme lysspots, der leder tankerne hen på kælderen og loftsrummets mørke, hvor man må helt op til genstanden for at identificere den og se dens detaljerigdom. Her er et væld af tilsyneladende modsatrettede objekter, fra mobiltelefoner, en persienne, strudseæg og en paraply støbt i bronze, henover en hvalryghvirvel i gips, små edderkopper i sølv og en figur af Thorvaldsens Jesus. Ved nærmere eftersyn er sidstnævnte fyldt med sprækker, der vidner om, at den har været limet og sat sammen igen.
 


Tina Maria Nielsen, Seeds of All Life, 2016
Foto: Mathias Belli             


Værket ”Blind” viser en bronzebelagt, medtaget persienne der understreger opdelingen af det private modsat det offentlige, ”os” overfor ”dem”. Persienner er til for at holde noget ude og skærme os fra omverdenens nysgerrige blikke. I modsatte ende af lokalet finder man værket ”Seeds of all Life” – strudseæg er spredt ud på et bord mellem de bronzebelagte forme de muligvis er blevet støbt med. Tina Maria Nielsen fik idéen, da hun hørte, man i tidligere tider brugte strudseæg til at få bugt med edderkopper og andet kryb i loft- og kælderrum. Edderkopperne (”Spiders from Mars”), der er lavet af forsølvet plast, kan man nemt komme til at overse i farten, idet de gemmer sig tæt ved en lyskilde på gulvet.

 


Tina Maria Nielsen, Generations, 2016
Foto: Mathias Belli                              


På gulvet ses en ituslået og vindblæst paraply (”Protection”), sat i scene som en æstetisk bronzeafstøbning. Værket fortæller, i samme ånd som de forladte og forældede telefoner i bronze (”Generations”), om en samlermani og ophobning af genstande, alle med hver deres historie og tilhørende minder. Endelig er værket ”Re-stored” placeret bagerst i lokalet - en figur af Thorvaldsens Jesus. Når man kommer tæt på, kan man se, hvordan den er skåret flere steder, og det tyder på, at den er gået i stykker, blevet limet og sat sammen igen. Værket blander en storslåethed og rig symbolik sammen med en hjælpeløs fortabthed, som den står der blandt de bygningslignende konstruktioner, der tårner sig op.
 


Tina Maria Nielsen, Re-stored, 2016
Foto: Mathias Belli


Samtidig med at disse værker rummer tanker om de negative og fortrængte sider om os, rummer de forestillinger om noget positivt – om levet liv og muligheder. Hernede kan der være minder om gamle bekendtskaber, gamle fritidsinteresser og hobbier man måske en dag genoptager, antikviteter og encyklopædiske samlinger af viden. Her kan man frit udfolde sin samlermani, sin private fetichisme, uden regelsæt og nysgerrige øjne udefra. Der er mulighed for både fordybelse, nostalgi og læring

Tina Maria Nielsen viser med ”Salon des Refusés” hvordan vi alle hver dag foretager en selektion omkring hvad vi vælger at vise frem, og hvad vi vælger ikke at vise. Hun ønsker med udstillingen at udviske grænsen mellem virkelighed og forstillelse. Det er en spændende, om end begrænset, udstilling der har en klar styrke i at være lagt i Den Fries mørke underetage. Udstillingen ville dog have været bedre tjent med et større og mere ruminddelt lokale, der ville understrege kælderen som sted, og de mange opdelinger og kringelkroge i vores sind.

 


Profilbillede: Overblik over udstillingen
Foto: Mathias Belli

 

”Salon des Refusés” kan ses i perioden 18. juni - 18. september

Udstillingens hjemmeside

Kunstnerens hjemmeside

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig