Indkøbskurven er tom.
Manet og det moderne Paris
Kunstrejser

Stor Manetudstilling på Hamburger Kunsthalle.

Manet og det moderne Paris
Af Tove Thage

Frem til d. 4. september viser man på Hamburger Kunsthalle udstillingen Manet sehen - Der Blick der Moderne Manet. Denne stort anlagte åbningsudstilling er en fejring af én af den moderne malerkunsts mestre. Den franske realist og tidlige impressionist Édouard Manet var blandt de mest betydende malere i moderne maleri.

Manets billeder var allerede i samtiden og i Pariser-salonen publikumsmagneter. Billeder som Le Déjuener sur l’herbe / Frokost i det grønne (1862-63) og Olympia (1863) vakte skandalesucces, men også voldsomme protestester fra malersamfundet. Manets nye greb, et malerperspektiv, der demonstrativt anvendte en direkthed mellem personerne og deres blikke ud på beskueren, og tilbage via personen, der ser på modellen.


ÉDOUARD MANET, Nana, 1877, Öl auf Leinwand, 154 x 115 cm, Hamburger Kunsthalle © bpk/Hamburger Kunsthalle. Foto: Elke Walford

Denne måde at inddrage beskueren er Manets bidrag til malerkunsten, og, kan man vist roligt sige, til hele den visuelle kulturs udvikling også i det 20. og 21. århundreder. At se og blive set tydeliggøres i hans malerier. Dét at blive set i offentligheden betød alt i 1860’ernes Paris. Tidsanalytikeren, digteren og kritikeren Charles Baudelaire dyrkede begejstret Manets måde at male på og ikke mindst hans valg af motiver.

De to var venner siden 1850’erne. Baudelaire opfordrede Manet til at blive ved med at skildre sin samtid med denne kontante realisme. Som beskrevet af Baudelaire i bogen om hans samtids moderne malere: blikket og rummet omkring dette, hørte det til det moderne storbyliv. En selviscenesættelse, konstaterede Baudelaire, der i virkeligheden er mere til glæde for os, der ser på det, end for de portrætterede selv.


ÉDOUARD MANET, Le balcon / Der Balkon, um 1868/69, Öl auf Leinwand, 170 x 124,5 cm , Musée d’Orsay, Paris © bpk/RMN – Grand Palais. Foto: Hervé Lewandowski

Med blikket bliver vi mødt. Vi ser på Manets maleri, og maleriet ser tilbage på os, således at der opstår et koncentreret, klart defineret rum derimellem. Personerne på billederne er gådefuldt ligesom stoppet op midt i en handling. Tænk på portrættet af malerkollegaen Berthe Morisot, (for nylig vist på Ordrupgaard) gift med Manets bror, Eugène Manet, der er ét af verdenskunstens bedste portrætter. Denne kvindelige malers kulsorte blik stryger forbi vores højre øje og øre, og er så levende, som så vi et filmportræt med Morisot, der med sin impressionistiske malerstil fra 1870’erne også kom til at påvirke Manets malemåde. Olympia ligger nøgen og ser os direkte ind i øjnene.

Manet er den første, der indtager dette rum mellem kunstværk og beskuer, noget, der i senmoderne tid har udviklet sig til, at kunstværket så at sige er steget ned fra væggen, ud på gulvet som for eksempel i performancekunsten, konkretiserer Martin Gassner med et stort smil i vores samtale. Maleriet Frühstück im Atelier fra 1868 viser, hvad museumsdirektøren taler om. Vi ser tre personer i ét billede med tre forskellige blikke: den unge storby-dandy, der afslappet står ser ud for sig, lidt bag ved denne en tjenestepige, der ser på os, og til højre en hensunken kunstnerkollega, der sidder rygende med hat på og med nedslået blik ved det veldækkede bord.

Hvor bevidst Manet brugte blikket, viser sig på flere måder. Hvordan kunne man som kunstner gøre sig bemærket på Pariser Salonen blandt de 4000 andre kunstværker, der her var hængt op på den årlige udstilling? Manet malede sine modeller med et direkte blik, og dermed fangede han interesseredes opmærksomhed. Han malede øjne, der både ser én, beskueren, ser forbi én, og ser væk.


ÉDOUARD MANET Coin de Café-Concert / Ecke eines Konzertcafés, um 1878–80. Öl auf Leinwand, 97,1 x 77,5 cm. The National Gallery, London, Bought, Courtauld Fund, 1924 © The National Gallery, London

Det mageløse billede fra 1878, Ecke eines Konzertcafés (1878/79), udlånt fra The National Gallery i London, hvor to publikummer sidder med ryggen og nakken til os beskuere og ser på dansepigerne på scenen, mens servitricen, med ølkrus i hånden, allerede har sit blik rettet mod de næste ventende, utålmodige kunder i den tætpakkede café, handler også om blikket eller blikkene. Én blikvinkel udsendes fra de to personer med ryggen til, som vi ikke kan se, men som er så stærkt til stede, at vort blik uvilkårligt må følge deres.

Manet var centrum, beundret og udskældt på én gang hele sit liv. Han var alt for moderne og provokerende. Han forsvarede sig med, at han ikke malede andet end det, der allerede hang på Louvre, malerierne af for eksempel Tizian og Boucher. Han nægtede at udstille sammen med de noget yngre impressionister, som i 1874 viste deres første offentlige udstilling i fotografen Nadars atelier. Manet ønskede derimod den moderne kunsts malemåde og motiver antaget ved den officielle salon i Paris, og udtalte, at malerne skulle tage kampen op der.

Selv benyttede Manet sig af en række subversive strategier, således udstillede han maleriet Nana første gang i et forretningsvindue og andre af sine epokegørende kunstværker i private saloner. Han var kort sagt over alt, hvor Pariser-livet pulserede.

I Danmark kan vi på Ny Carlsberg Glyptotek opleve Manets Absinthdrikkeren fra 1859. Det er et af hans tidlige malerier og viser os et helfigursportræt af en fordrukken vagabond. Helfigursportrætter var dengang, siges det, helliget fyrster eller samfundets absolutte spidser. Manet har en egen måde at lade denne person tale for sig selv, trods det store format. Malemåden af figuren er ujævn, enkelte partier helt opløste og med tydelige penselspor, med de karakteristiske sorte konturer, og hvor kun den ‘forkerte’ skygge på muren og det løst tilsatte ben røber graden af fuldskab.

Der er atten långivere på denne store udstilling, én af de største i nyere tid, der præsenterer Édouard Manet uden for Frankrig. Udstillingen består af 35 mesterværker, perspektiveret med fem andre kunstnere: Velasques, Goya, Boucher, Rodin og Morisot - alle de store kunstnere som inspirerede Manet, og som han tog livtag med.

Profilbillede; ÉDOUARD MANET, Dans la serre / Im Wintergarten, 1878/79, Öl auf Leinwand, 115 x 150 cm, Staatliche Museen zu Berlin, Nationalgalerie © bpk/Staatliche Museen zu Berlin. Foto: Jörg P. Anders

Kunsthalle Hamburg: Manet sehen - Der Blick der Moderne Manetudstillingen åbner den 27. maj og varer til den 4. september 2016 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig