Statens Museum for Kunsts udstilling 'Alberto Giacometti - Hvad øjet ser' løber indtil 20. maj 2024.

GIACOMETTI SÅ FÆNOMENER OG SKABTE FORUNDERLIGE KUNSTVÆRKER

ANMELDELSE: Ulrikke Due Hagenau
09.05.2024

Et orange banner med "GIACOMETTI” pryder den majestætiske museumsbygning på hjørnet af Sølvgade og Øster Voldgade i København. Siden februar har Statens Museum for Kunst vist særudstillingen med den berømte schweiziske kunstner. Nu er det ved at være sidste chance for at opleve udstillingen med titlen "Alberto Giacometti - Hvad øjet ser". Udstillingen løber frem til d. 20. maj 
 
Kunstner Alberto Giacometti er internationalt kendt blandt andet for sine spinkle og langlemmede menneskefigurer og skæve og rå buster. Her i Danmark vil mange måske have hørt om 'Kvinde på kærre', den dyrebare statue i Holstebro, der hver aften går i skjul under gaden, og hver morgen står op på ny. På Statens Museum for Kunst har man dette forår kunnet opleve en række af Giacomettis hovedværker og lære Giacometti og hans kunst endnu bedre at kende.

Rød mand stå 
I udstillingen præsenteres vi for skulpturer, malerier og tegninger af den menneskelige figur. I skiftende perspektiver og materialer kommer vi tæt på og langt fra Giacometti, hans modeller og menneskekroppen. Skitserne er rå, grålige blyantstreger eller kuglepensblå. Bronzeskulpturerne og den bemalede gips trækker gule og røde nuancer gennem udstillingshallen. De forestiller buster, torsoer og slanke, spinkle skikkelser. De står stille og ret, og nogle få er i bevægelse. De er navngivet Annette, Diego eller Rita og andre gange er de kategoriseret generisk som kvinde, hoved eller figur*ine. I få tilfælde hedder modellerne Isaku Yanaihara, Jean-Paul Sartre eller Simone de Beauvoir, og tid og sted er intet tilfælde.

Alberto Giacometti. Hoved af Simone de Beauvoir. ca. 1946. Gips, 14,8 x 8,5 x 9,4 cm. Fondation Giacometti © Succession Alberto Giacometti / Adagp, Paris, 2024

Parisiske bevægelser
Giacometti blev født i 1901 i Schweiz, og i 1922 flyttede han til Paris. I den franske storby mødte han kunstnere og tænkere og var en del af en tid, som fik markant indflydelse på Giacomettis idéer og kunstneriske udtryk.

I udstillingen præsenteres vi for Giacomettis kunstneriske vending: Fra mødet med forfatter og digter André Breton og de franske surrealister blev Giacometti inspireret til at skabe sine værker med udgangspunkt i det underbevidste, drømmende. Et par af udstillingens værker er kubistiske, abstrakte. Senere vendte han sit kunstneriske udtryk mod det virkelige liv og verden. Giacometti vil gengive sine egne synsoplevelser i modeller og malerier, han ville efterligne fænomenerne.

Mødet med de franske filosoffer og 20’erne og 30’ernes tidsånd fik betydning for det kunstneriske udtryk, som præger udstillingens hovedværker. Tid, sted og bekendtskaber slår fast, at Giacometti er uløselig forbundet til filosofien.

Efterligningens kunst
Vi skal først mod udstillingens afsluttende del, før de idéhistoriske og geografiske forhold bliver introduceret og udfoldet i relation til Giacometti og hans kunst. Værkerne taler for sig selv, og som tilskuer inviteres vi til at forstå og fortolke de præsenterede kunstværker.

Mens jeg gik rundt og ledte efter dybden i mig selv og Giacomettis værker, overhørte jeg en interessant analyse udfolde sig hos en omviser. Han kobler den filosofiske retning fænomenologien til Giacomettis værker og kalder dem “en manifestation af Sartres projekt”. Det var ellers ikke så lidt. Giacomettis mission for kunsten er at indfange verden, som han ser og oplever den. Gennem sin kunst inviterer han os til at forholde os til menneskets kropslighed, tingenes form og vores eget perspektiv.

Små værker gør stort indtryk
Giacometti indkapsler menneskets synlige detaljer i sine skitser og skulpturer; Ansigtets folder, linjer og udtryk, kroppens fine bevægelser og kompositionen af ansigter eller kroppe i forhold til deres omgivelser. Mest interessant bliver det, når detaljerne træder frem på afstand.

Flere af de 90 værker er kun på størrelse med min knytnæve, og kroppen synes på lang afstand. Jeg bevæger mig et skridt tilbage, så frem og nærmer mig figuren, og museets censor afgiver en advarende lyd. Uden alarm og glas får jeg lov til at studere miniaturene i den til anledningen udgivet bog med samme titel. På de aflange sider er flere værker fotograferet og gengivet i deres naturlige størrelse, og den filosofiske formidling, som jeg ledte efter i udstillingen, er til stede på siderne. Det er også her, jeg kan læse museets ønske om “skabe en bredere forståelse for Giacomettis arbejde og for hans væsentlige bidrag til kunsthistorien”, og jeg synes på mange måder, at missionen lykkes.

Alberto Giacometti. Meget lille Figurine. 1937-1939. Gips, 4,5 x 3 x 3,8 cm. Fondation Giacometti © Succession Alberto Giacometti / Adagp, Paris, 2024

Skala, dimensioner og rammebrud
Vender jeg blikket væk fra glasmontrer og vægge, møder jeg skulpturer i større skala med 'Næsen', 'Den gående mand' samt 'Skoven' og 'Lysningen' som ikoniske og dragende hovedværker. Giacomettis figurer står på tæer, og de bryder med rammen og rummet og leger med dimensioner i deres frie præsentation uden glas og med luft om sig.

Som modstykke til værkerne med de mange dimensioner præsenteres vi i starten af udstillingen for Moderens hoved' (fladt) og Faderens hoved (fladt), der minder om Giacomettis skitser. Hans skrivende og tegnende evner bliver udfoldet i udstillingens sidste rum. Her tegner Giacomettis litografier et billede af byernes by i de brølende 20’er, hvor han mængede sig med intellektuelle og gav sine filosofiske betragtninger og besyv med essays og tidsskrifter.

Udstillingen balancerer mellem at formidle kunsten og kunstneren, og efter eget ønske at placere Giacomettis rolle og bidrag til kunsthistorien. Udstillingen introducerer os til virkelige værker, og Giacomettis kunst giver anledning til refleksion over perspektiv, propositioner og placeringer. Museets formidling i udstillingen og bogen “Alberto Giacometti - Hvad øjet ser” øger appetitten for de franske tænkere og idéer. 

“Alberto Giacometti - Hvad øjet ser” kan opleves indtil den 20. maj 2024 på Statens Museum for Kunst.

Billedet øverst: Foto: Alberto Giacometti. Skoven. 1950. Bronze, 57 x 61 x 49,5 cm. Fondation Giacometti © Succession Alberto Giacometti / Adagp, Paris, 2024