Årets særudstilling på Hempel Glasmuseum, ”TILL”, er skabt af modtageren af Hempels Glaspris 2023, Anett Biliczki, og kan opleves indtil d. 20. oktober 2024.

ANMELDELSE: Af Anna Kjærulf Hansen
03.05.2024

Hempel Glasmuseum blev grundlagt af Skibsfarvefabrikant, Jørgen Christian Hempel, i 1964 og åbnede for offentligheden i 1965, hvor man kunne opleve Hempels private samling. Samlingen gemmer på glas fra over 2000 års historie og er i dag den største private samling i Nordeuropa. Drømmen var, at museet skulle blive et kulturhus med kunstudstillinger, kulturelle aktiviteter, som samtidig skabte liv i Odsherred.

I dag omfavner Hempel Glasmuseum stadig J. C. Hempels drøm. Museet fokuserer nemlig på at være en attraktiv kulturinstitution i Danmark, med både faste samt skiftende udstillinger og varierende kulturprogram.

Hvert år uddeler museet Hempels Glaspris til en særlig udvalgt kunstner. I 2023 var det Anett Biliczki, som blev glasprismodtageren og derfor kan man opleve hendes særudstilling på museet indtil d. 20. oktober 2024.  

Inspiration fra morænelandskabet

Anett Biliczki er født i Ungarn, men er bosat og arbejder i København, som en del af værkstedsfællesskabet Luftkraft. Hun har en bachelor fra Moholy – Nagy Universitet for Kunst og Design i Budapest, og I 2017 fik hun en bachelor fra Det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole på Bornholm med speciale i glas.

Anett arbejder primært med glas og med at transformere sine oplevelser til glaskunst. Hun formår at udtrykke både naturens kraft og skrøbelighed. Hendes værker tolker oplevelser i naturen, steders historie eller særlige geografiske egenskaber. I særudstillingen ”TILL” på Hempel Glasmuseum er det istidslandskabet som fortolkes ind i værkerne.

Titlen på udstillingen refererer til det usorterede sediment, som er de aflejrede efterladenskaber fra istidslandskabet, der kendetegner morænelandskabet. Istidslandskabet i Odsherred, hvis aflejringer af blandt andet flint, kridt og kalk fra gamle havlejringer har inspireret Anetts seneste værker.
Derudover har Anett Biliczki skabt en forbindelse gennem sine værker til Ørnsø i Silkeborg. Dette skyldes, at søen er rig på mineraler og indeholder en betydelig mængde jern i sit vand. Hun anvender sandkorn, krystaller og jern til at skabe strukturen og de rosa nuancer, som man kan observere i hendes nyeste værk.

Hempel Glasmuseum er placeret på en randmorænebakke og dette er en detalje, som styrker forbindelsen mellem Anett Biliczkis værker og museet samt omgivelserne.

Et univers af skønhed, råhed og skrøbelighed.

Jeg udforsker hele museet og begynder med at opleve J.C. Hempels private samling, hvilket giver mig en indsigt i glasproduktionens historie og de forskellige former og stile, der er blevet skabt gennem årene. Jeg oplever en overgang fra brugskunst til glaskunstværker. Det store rum, hvor den private samling er udstillet, har højt til loftet og lyset falder smukt ind fra de store vinduer. Derfor skiller særudstillingen sig ud allerede ved første øjekast, da rummet er uden vinduer og opdelt af en form for lette mørkeblå gardiner. Før man træder ind i rummet, hvor Anett Biliczkis særudstilling er præsenteret, kan man høre lyde som rumler i det fjerne. Lyden giver mig associationer til istidslandskabet. Isstykker der bevæger sig og revner, vand der render.  Anett formår at skabe et sanseindtryk selv før publikum får øje på hendes værker.

Det gennemgående tema er det rå kaos til skrøbelig skønhed. Flere af værkerne har denne rå og hvide overflade, hvor man hurtigt fornemmer inspirationen fra det smukke istidslandskab. De former sig skulpturelt og indbyder iagttageren til at betragte dem indvendigt, hvor strukturen er glat på en smeltet og yndefuld måde. De står som isoleret istidsskønheder.

"TILL" 2024. Fotograf: Ida Buus

Anett Biliczki har skabt et nyt værk til netop denne særudstilling på Hempel Glasmuseum. Værket er kaldt ”TILL” og er udstillingens største kreation. Kunstværket er dragende ved første øjekast og det store element tiltrækker publikum kropsligt. Kunstværket består af otte elementer, som er sat sammen til at skabe værket som helhed. Når man kigger direkte på overfladen, udstråler den en rå styrke, men når man bevæger sig rundt om værkets detaljer, opdager man en skrøbelighed i den skønhed, som den udtråler. Man kan iagtage værket under overfladen, da kreationen bliver løftet en smule op på tableauet. Man kan fornemme de sammensatte dele, der former værket. Dette perspektiv indfanger den kontrastfyldte essens af istidslandskabet, der både er barskt og skrøbeligt.

Lyset, som Anett nøje har placeret i rummet, laver et spot ned på overfladen, så lyset skinner og nærmest danser hen over den rå struktur. Denne effekt giver kunstværket en magisk atmosfære, som fastholder ens opmærksomhed. Lyset skaber samtidig et værk i sig selv, da skyggerne fra ”TILL” danner sit eget landskab, der udspringer fra de eksisterende former.

Det er gennem dette værk, at Anett Biliczki får skabt sin forbindelse til Silkeborg. Det er netop spande fyldt med vand fra Ørnsø, som Anett har brugt til at skabe kunstværket ”TILL”. Det jernholdige vand blandes med glasstøv, smøres ud på gibs forme og varmes på syvhundrede grader. Dette er en proces, som publikum kan blive en del af, da man kan opleve en kort video med indblik i Anetts arbejdsproces, som en del af udstillingen.     

”I Was Here – Frauenau – 1.10. 2019 – 31.1. 2020”. Fotograf: Ida Buus

Anett Biliczki inddrager også tidligere værker i særudstillingen. Hun præsenterer kunstværker, som går under titlen ”I Was Here – Frauenau – 1.10. 2019 – 31.1. 2020”. Det er i denne del af udstillingen, at forfaldsæstetikken bliver fremhævet.

Frauenau var en egn i Tyskland, som i mange år var hjemsted for en stor industriel glasproduktion. Den dag i dag er det forfaldet bygninger, der er efterladt. Anett har lavet silikoneaftryk af væggene, hvor hun derefter har skabt forme, som hendes værker efterfølgende er blevet støbt eller blæst i. Formene har derfor dette rå og abstrakte aftryk, som kan ses i de værker, der er en del af ”I Was Here”. Kunstværkerne er en del af særudstillingen ”TILL” og dette kan ses, da de har en overflade, der korresponderer med istidslandskabet. De kolde nuancer, æstetiske former og krystalliseret indre er en smuk sammenfletning af det rå kaos og skrøbelige skønhed. Forfaldsæstetikken bliver et ekstra element i præsentationen af udstillingen som helhed.

Afsluttende vil jeg understrege, at Anett Biliczki's særudstilling ”TILL” på Hempel Glasmuseum udstråler en sublim sammensmeltning af rå styrke og skrøbelig skønhed, inspireret af istidslandskabet og forfaldsæstetik. Hendes værker indfanger naturens kraft og historiens spor i glas. En udstilling som både præsenterer kunst, men samtidig inviterer publikum gennem en sanselig oplevelse.

Særudstillingen "TILL" kan opleves indtil d. 20. oktober 2024 på Hempel Glasmuseum.