Myter og Drømme på Nivaagaard frem til d. 6. september

HANS SCHERFIG - Den evige drøm om en bedre verden
Foromtale af Emil Valdemar Meyer
(Publiceret første gang i Kunst#1, februar 2020)

Den store modernistiske forfatter, journalist og ikke mindst maler Hans Scherfig udstilles i foråret på Nivaagaard. Gennem hans litteratur kender vi ham, som en af Danmarks mest kradse samfundskritikere. I udstillingen, med titlen ’Myter og Drømme’, møder vi stadig den skarpe Scherfig, men i hans malerier ses også en drømmende og poetisk tilgang til kritikken.

Girafferne nipper af de øverste blade på træerne eller de traver omkring. Alt i deres nærvær ånder af bekvemmelighed; ingen rovdyr, ingen fare og uendelige mængder af føde. Den golde savanne, giraffens naturlige omgivelser, er blevet ligeså frodig som junglen, og den tætte jungle har åbnet sig, så selv et savannedyr som giraffen kan bevæge sig rundt i den.

Sådan er motivet i Hans Scherfigs maleri ’Grøn Savanne - 32 giraffer på en grøn savanne’ (1949). Det er en umulig utopi – en drøm om et perfekt samfund, som er fri fra overlevelsens tyngde og det moderne samfunds angst. En umulighed, der understreges af Scherfigs unikke, naive og farverige malestil.

Maleriet er i Scherfigs karakteristiske og folkekære stil, og er naturligvis en del af Nivaagaards udstilling ’Myter og Drømme’. Det er en udstilling, der vil drømme og kritisere, men den er også en hyldest. Som det står i pressemeddelelsen: ”’Myter og drømme’ er en hyldest til maleren og forfatteren – og til naturen og den biodiversitet, der i dag er truet.” Museet skriver sig hermed direkte ind i et af de hotteste spørgsmål i tiden, nemlig klimakrisen. Med et andet medie – romanen – viser Scherfig også sin relevans i dag; Gennem hans berømte roman ’Det Forsømte Forår’ (1940) finder vi et brutalt og hårdt skolesystem. I dag har vi præstationssamfundet, der på mange måder er ligeså karakternedbrydende som systemet i klassikeren. Scherfig er dermed i mere end én forstand aktuel i vores samfund i dag – og det er præcis dét, som Nivaagaard ønsker at vise os.

Hans Scherfig, Urskov, 1946. Ribe Kunstmuseum. (c) Ribe Kunstmuseum.

Naturen er mytisk og mystisk
Det mærkelige forhold som ’Myter og Drømme’ tager op, er netop Scherfigs interesse for myten. Blandt hans malerier finder vi en overraskende mængde, som er dedikeret til traditionelle fortællinger fra Biblen og klassisk græsk mytologi.

Som inkarneret kommunist og samtidskritiker virker dette fokus besynderligt. Er det ikke præcis traditionen, vi skal bryde med, for at få et bedre samfund? Hos Scherfig er det mere en dialog. I ’Adam og Eva’ (1950) (red. billedet øverst) og ’Orfeus der spiller for dyrene’ (1975) finder vi denne tilgang. I den første værk ser vi den bibelske scene med Adam og Eva nøgne, omgivet af dyr, i paradisets have. I det andet ser vi Orfeus, der spiller for dyrene. Han er flygtet ind i skoven efter at have oplevet sin elskede Eurydike blive sendt tilbage til Hades i dødsriget. Skoven og naturen er perfekt, harmonisk og fredelig. Men kun i et kort øjeblik – før syndefaldet indtræder og, i Orfeus tilfælde, før han tilflugtssted opdages, og hans hoved bliver revet af og kastet i havet.

Hans Scherfig, Adam og Eva, 1950. Privateje. (c) LAMBERTH

En del af Scherfigs maleriske historie er naturen som tilflugtssted, hvilket også tegner sig som en central del af udstillingen. Allerede i barndommen fandt Scherfig Botanisk Haves og Zoologisk Haves naturunivers, som en fortryllende flugt fra verdens problematikker. Han begyndte oven i købet på zoologi-studiet på Københavns Universitet, hvilket han dog opgav for sin kunstneriske karriere.

Scherfigs kunst hungrer på alle måder efter noget andet. Og naturen er ikke perfekt nok; De dyr, han maler er flere tusinde kilometer væk fra Danmark og fra steder, han aldrig selv fik besøgt. Samtidig er de altid fredelig i modsætning til den dystre sandhed. Naturen i Scherfigs billeder er også mytisk, ligesom de traditionelle fortællinger. Derfor er traditionen ikke så fjern, at vi aldrig ville kunne forstå den. I dialogen med traditionen viser Scherfig en tidløs kærlighed til drømmen og samtidig en umulighed i at udleve den. Det er den balance, som ’Myter og Drømme’ giver os et indblik i.

Hans Scherfig maler i sit atelier. (c) LAMBERTH

Samfundskritikeren og idealisten
Langt de fleste kender Scherfig som forfatter, trods han debuterede allerede i 1928 som maler og først i 1937 som forfatter. I sine bøger, ’Det Forsømte Forår’ og ’Den forsvundne Fuldmægtig’ møder vi et samfund og et system, der presser og tvinger individet. Samfundet virker i det hele taget i stand til at knuse alle drømme, som det enkelte menneske end måtte have. Det er som om, at det modsatte er på spil i hans malerier: Hvor Scherfig i bøgerne slår hårdt ud efter og peger fingre ad det hykleriske kapitalistiske samfund, så åbner hans malerier sig op for et samfund imellem fantasi og virkelighed. Scherfigs billeder er aldrig et rent produkt af fantasien – og heller ikke af virkeligheden. Myterne er ikke blot en imaginær konstruktion – de er konstrueret ud fra en idé om, at de er ægte. Ligesom dyrene og deres omgivelser i Scherfigs billeder eksisterer, er forholdet mellem dyrene og omgivelserne ren fantasi.

Scherfigs malestil kan på mange måder virke så karakteristisk, at man glemmer kunstnerens brogede vej til sin stil. Heldigvis har Nivaagaard taget billedet ’Elefanternes Kirkegård’ (1941) med i udstillingen, og det viser på ingen måde Scherfigs kendte idealiserede natur. Nok er der elefanter på billedet, men de ligger døende, døde eller som skeletter på jorden. Stilen er stadig naivistisk, men farverne viser ikke et frodigt landskab, men snarere en forrådnelse. Måske har Scherfig endnu ikke adskilt sin samfundskritiske litteratur helt fra sit idealistiske maleri? Værket er desuden malet under besættelsen, og det har klart sat sit præg på værket, der nærmest stiller sig opgivende over for verden.

Hans Scherfig, Elefanternes Kirkegård, 1941. Folketinget. (c) LAMBERTH

Klimaet og kunsten
Meget omkring udstillingen kommer til at omhandle klimaets aktuelle trussel for biodiversiteten. 2020 skulle være det år, hvor FNs Naturmål om biodiversitet skulle overholdes og året, hvor USA endegyldigt forlader Paris-aftalen. I den forbindelse har Nivaagaard lavet et samarbejde med WWF Verdensnaturfonden og Danmarks Naturfredningsforening – Fredensborg. Det er en interessant form for formidling, hvor kunst og viden sammenflettes i en symbiose. Og kunne man forestille sig et bedre tidspunkt at åbne en sådan udstilling på end i foråret? Den årstid, der netop specifikt kendetegner opblomstring. Næppe.

I ’Myter og Drømme’ får vi muligheden for at møde en gammel kending, der på ingen måde er glemt eller uaktuel. Og med klimaet som sit aktuelle emne har udstillingen mulighed for at præge de besøgende og vise, at konflikten ikke blot er et nyt problem, men noget selv en modernistisk kunstner har kunnet reflektere over.

En kunstner, der både vil have os til at drømme og kritisere, til at tænke og reflektere, er et tiltrængt indslag til vores noget dommedagsprægede fremtidsudsigt.

’Hans Scherfig. Myter og Drømme’ kan ses på Nivaagaard frem til 6. september 2020.