Surrealistisk eventyrfortælling

KITT BUCH - EN VISUEL EVENTYRFORTÆLLER

27. april 2020

Interview af Louise Jørgensen

Figurativ, farvestrålende og fascinerende. Skræmmende, pågående og underligt nærværende. Sådan er Kitt Buchs antagonistiske eventyrlandskab. Et univers, fyldt til randen af surrealistiske tegneserievæsener, fantastiske fortællinger fulde af symbolik, blomsterkranse og dødningehoveder. Kød, død og atombomber. Missiler, gasmasker og øjenblomster i én skøn, skræmmende og skæv kombination, i midten af pittoreske landskaber, der er en Jane Austin-roman værdig. Vi er lige her, der og midtimellem din, min og vores verden som vi kender den og som vi aldrig har set den før. På én og samme tid. Med andre ord, er der knald på, når man lader øjnene gå på opdagelse i Kitt Buchs magiske verden af pop-surrealisme, romantik og samfundskritik. Lad mig introducere: @kittbuch.

Kitt Buch, selvportræt.

Coronakrisen kradser, verden er endnu usikker og mange sidder fortsat alene – hver for sig. Din vante kunstinstitution og galleriet nede om hjørnet er lukket. Gaderne ligger øde, sofaerne kravler op på ryggen af os, hjemmekontoret bugner, ungerne keder sig og vi rykker sammen i de små, trygge fællesskaber og dyrker det nære, mens vi drømmer om en sommerfest, en ubekymret dag i Tivoli eller en tur på Louisiana. Eller, måske er det bare mig? 

Corona-kunst-stafet

Men mens verden, som vi kender den, holder lukket, indtager de sociale medier pludselig en rolle, der gør dem værdige til at bære deres eget navn. Her bugner det med sociale fællesskaber, der forsøger at opveje den hudtørst, mange begynder at føle. Der opstår pludselig live-sessioner med sundhedsplejersker, online mødregrupper, live stuekoncerter, gratis kreative tilbud, online træning, madlavning og kunst. Ja, lad os ikke glemme kunsten!

Sidstnævnte er noget, som jeg for alvor har fået øjnene op for over de sidste par uger. Og måske har du lyst til at få øjnene op for det samme?! Nu, hvor vi alligevel sidder alene, hver for sig, og passer på hinanden – særligt samfundets svageste – kunne vi måske bruge denne absurde, skræmmende og uvante situation til at se nærmere på et par kunstnere, hvis kunst vi fortsat kan nyde på behørig afstand over de sociale medier. Vi kan kalde det en Corona-kunst-stafet? Første uge gav jeg stafetten til Amanda Zimmerlund, der gav den videre til Anette Zimmerlund og i denne uge, er stafetten landet hos Kitt Buch og hendes figurative, surrealistiske univers.   

Kitt Buch, Icon, Olie på læred, 100 * 70 cm. 2019.

Hjem er hvor eventyret er

Som barn flyttede Kitt Buch (36 år) og hendes familie ofte. Derfor var det egentlig først, da hun som voksen landede i København, at hun fik fornemmelsen af “hjemme”, som værende knyttet til et bestemt sted. Nu har Kitt hjemme i København. 

Mens det stedspecifikke hjem lod vente på sig, søgte Kitt tilflugt i et andet hjem – eller rettere sagt, et univers, der tillod hende at drømme større end denne verden, føle mere end hun kunne forklare og tænke tanker, der overskred rationalet. Biblioteket var hendes andet hjem. Her sad hun i timevis, opslugt af bøgernes fantasiske verdener, som en flugt fra virkeligheden, når verden omkring hendes syntes svær eller blot farveløs. 

Kitt var ikke den eneste i familien med hang til gode fortællinger. Også hendes farmor satte en ære i den mundtlige fortælletradition, hvorfor hun fyldte Kitt med erindringer fra 2. Verdenskrig, spøgelseshistorier, eventyr og sagn fra en anden tid. Men også tegneserier- og film, som Kitt i dag kan se og genkende i sit kunstneriske univers. Og fantasien og eventyret følger Kitt i alt, hvad hun gør – også i hendes beskrivelse af ét af sine mange barndomshjem, der mest af alt lyder som essensen af kunstnerbarnets oase:

“Jeg husker, hvordan mit værelse med de gule vægge til kip var fyldt med tegne- og malegrej og bøger overalt. Langs væggene, under sengen, i bunker og spredt ud over gulvet. Mine tegninger var klistret op på de skrå vægge. Udsigten fra mit værelse var ud til marker og den lille vej, der førte forbi vores hus.  Langt ude på landet.“

Vejen

I 2015 færdiggjorde Kitt sin bachelor i tekstil, design og håndværk fra Håndarbejdets Fremme. Med sig i rygsækken havde hun allerede en selvbetalt designuddannelse fra Margrethe-Skolen og hun følte sig klædt på til at søsætte og etablere et avantgardistisk tøjbrand, der skabte og producerede tøj i farverne rød, sort og hvid.

Også som designer var dramaet i fokus, og det var da også i samme periode, at gasmaskerne for alvor begyndte at fascinere Kitt – et billede og symbol, der er tilbagevendende i hendes værker den dag i dag. Men i takt med virksomhedens udvikling, stod det pludselig klart for Kitt, at det var kunsten og den kreative proces, der havde hendes hjerte. Hendes mand bemærkede også, at hun langt fra var glad i sit virke som designer, hvorfor hun sideløbende med sin forretning begyndte at male farverige akvareller. Langsomt fyldte akvarellerne mere og tekstilerne mindre:

“Den 31. december 2016 forlod jeg endeligt designvirksomheden, og den 1. januar 2017 vågnede jeg op som billedkunstner på mere eller mindre fuld tid. Jeg havde ingen anelse om, hvordan jeg skulle gebærde mig i det nye miljø. Jeg kendte ikke rigtig andre billedkunstnere. Det første, jeg gjorde, var at melde mig til markeder landet over, og dét ud fra et håb om at komme længere ud med min kunst. Siden da har jeg brugt en del tid på at danne et netværk, tage til ferniseringer og søgt eksponering på gennem så mange kanaler som muligt.“

Kitt havde succes med sin plan. Tid, dedikation og passion resulterede i, at hun kort efter var med på Art Nordic og i 2018 fik en atelierplads i Galleri Kbh Kunst ved Søerne i København. 

Kitt Buch, Bombshell, Olie på lærred, 100 * 70 cm. 2019.

Kunsten, støjen & inspirationen

For nogle kunstnere er kunsten en mare, der hjemsøger dem; en slidsom proces, som de ikke kan leve uden, men som tæt på tager livet af dem. For andre er den kunstneriske proces et frirum fyldt med muligheder, leg og lethed. For langt de fleste skabende kunsterne er det nok en blanding. For Kitt bidrager kunsten med en ro, hun længe har manglet i sit liv. Igennem voksenlivet er behovet for fordybelse og indre liv vokset, alt imens behovet for social legitimering fylder mindre. Alligevel kender Kitt både til de malerier, der nærmest maler sig selv, og dem, der kræver krisehjælp undervejs.

I januar brugte hun tre uger non-stop på ét enkelt maleri: “On Point” (100x80 cm). Kitt fortæller, at hun under normale omstændigheder arbejder på flere værker samtidig, men dette ene krævede al hendes energi og fokus. Efter de tre uger var hun så vred og sur, at hun ikke var til at være i stue med og først, da det sidste penselstrøg havde ramt lærredet, gik det op for hende, hvor meget fokus, maleriet havde krævet af hende:

“Min hovedperson sidder og syr en mandedragt, som ganske tydeligt vil være for stor til hende. Hvis man ser godt efter, kan man se, at der står “too big” i nakken på den. Bag hende hænger vasketøj. En forræderisk rød sok har farvet den hvide skjorte lyserød. En slags stille, frustreret oprør mod vasketøjet i sig selv, der fungerer som en kommentar til ’kvindens lod i livet’.”

Kitt Buch, On Point, Olie på lærred, 100 * 70 cm. 2020.

Ofte laver Kitt blot en løs skitse eller har en løst defineret historie, hun gerne vil have ud af hovedet. Derfor kommer inspirationen også flere steder fra, og de udlever deres liv sammen på lærredet:

“Min inspiration et stort sammensurium af bøger, jeg har læst; film og serier, som jeg har set; musik, jeg har hørt. Jeg er fascineret af proteser fra 1. Verdenskrig og vintage fotos, og jeg værdsætter mine barndomsminder og en behandling af følelser – sidstnævnte har jeg været i forbindelse med under cornakrisen. Inspiration kommer også fra videnskaben og særligt fra de myter, der har formet os alle: Dem, som vi fortæller igen og igen, ukritisk, og til tider med et smil på læben. Det er de myter, som vi alle sammen er vokset op med og som former de ting, vi tror på af forskellige årsager.”

Kitt Buch, Standing Tall. Olie på lærred. 2020.

Kitt bruger historiske referencer og kulturelle artefakter som “brødkrummer”, hvormed hun kan give små hints til beskueren. Hun fremhæver, at hun er fascineret af de symboler, der er betydningsfulde på tværs af kulturer, tider og religioner. Symboler, der har en historisk og kulturel ballast. For eksempel øjet, som et universelt symbol – fra kristendom, over den egyptiske gud RA og til sjælens spejl og Iluminati. Men også et tal, en blomsts særlige placering eller et stjernebillede, der hver især bidrager med endnu et lag, endnu en tolkningsmulighed og endnu en referenceramme. 

Kitt Buch, A bird in the hand is worth two in the bush, mixed media, 2016.

Klovnepigen og skeletfuglen

Kitt husker ikke, hvornår hun skabte sit første værk, men hun husker tydeligt, hvornår hendes hovedperson så dagens lys. Det skete i 2016, da hun for første gang deltog i en gruppeudstilling på et lille galleri, langt ude på landet. Dette var også første gang, hun skabte et værk, hvis narrativ ikke kun begrænsede sig til det enkelte værk, men som derimod strakte sig som en rød tråd gennem udstillingens syv værker, der bar titlen ”Skæve Tanker”. Denne første udstilling blev ’Klovnepigens’ fødsel, en hovedperson, der fortsat følger Kitt den dag i dag og som kendes tydeligt på hendes enorme hår, der ser ud til at trodse tyngeloven. Værket, der startede det hele, bærer titlen ”A bird in the hand is worth two in the bush”:

“Værkserien fortalte historien om, hvordan skeletfuglen og Klovnepigen blev venner, men også om, hvordan de langsomt blev fremmede for hinanden.“

For Kitt er fremmedgørelsen en fast følgesvend. Det, både for hende selv og for hendes faste hovedperson eller “protagonist,” som Kitt selv betegner hende, Klovnepigen. Kitt ser og oplever fremmedgørelsen i forhold til mennesket forhold til sig selv, til naturen, teknologien og samfundet. 

Kitt Buch, Watching the world fall apart, 50 * 60 cm. 2020.

I ”Watching the world fall apart” ser vi, hvordan Klovnepigen nonchalant ser til, mens verden falder sammen om ørerne på hende. En zeppeliner er i frit fald mod jorden, der er gift i både flaske og kop. Et periskop i søen holder øje med scenariet. Et kritisk blik på samfundet, måske? Kitt er åben over for tolkninger. Den lille træfigur med pølsenæse i bunden til venstre, startede som et komisk indspark, men har sidenhen fundet vej til andre værker. Så måske, den betyder mere end først antaget?

”Narrativet i dette maleri, såvel som i størstedelen af mine andre, er både ”blot” en historie, der indeholder brudstykker af alt det, jeg har med mig i bagagen samtidig med, at det også er en kommentar til, hvad der sker omkring os i verden. Eller måske rettere; det er en række mulige historier kombineret med en række mulige kommentarer til verden. På den måde, handler det i virkeligheden om, hvad der sker i beskueren, når denne møder med mit værk.”

Kitt Buch, Thinking long and hard, olie på lærred. 2019.

Med Klovnepigen og hendes tilhørende antagonistiske landskab, har Kitt skabt et univers, hvor alt kan ske. Selvom det underskønne og smerteligt grufulde eventyrlandskab er hendes faste ledsager, er det til evig forandring. Intet er for skørt, grotesk eller voldsomt. Det må være surrealismens dogme, som Kitt lever ud til fulde:

”En af de ting, der har drevet mig over de sidste mange år, er et ønske om at vise verden, som jeg ser den. Jeg forsøger at skabe et univers, hvor man kan se verden uden nødvendigvis at forholde sig direkte til dens absurditeter. Der er ingen socialrealisme i mine malerier, men der er eventyr, humor og myter, som man kan se som direkte paralleller til vores samfund og den verden, vi lever i. ”

Med sit surrealistiske, figurative univers stiller Kitt flere spørgsmål end hun giver svar. Hendes værker åbner for undren, for store og små spørgsmål og ikke mindst for en egen kritisk sans. Havde socialrealismen haft førertrøjen på, havde beskueren måske gjort det, vi som mennesker ofte gør: kigget væk. Men med eventyret, sagnet og folkefortællingen som medie, kan Kitt vise os små bidder af en verden, der er grusom og kræver handling, men uden at det bliver for farligt for hurtigt. 

Kitt Buch, Homo Empaticus, Olie på lærred, 2019.

Kunstnere, du bør kende

Jeg spurgte Kitt, hvilke kunstnere, der inspirerer hende. Da, der var flere på listen, som jeg selv skal have tjekket ud, synes jeg, at det er på sin plads at viderebringe dem hér: 

“En kunstner, som jeg selv følger er Mark Ryden. Hans måde at fortælle historier på gennem kunsten er en stor inspiration for mig. Han er umiddelbart “popsurrealismens fader”. 

En anden er Gerda Wegener – særligt pga. hendes farver og figurer samt hendes egen historie, hvor hun malede sin ægtemand igen og igen, som den transkønnede kvinde Lili Elbe. 

Derudover vil jeg nævne Otto Dix, som var en tysk maler, jeg opdagede for et par somre siden, da jeg var på gennemrejse i Innsbruck og tilfældigvis så en udstilling på Tiroler Landesmuseum. Hans portrætter af groteske begivenheder under første verdenskrig og af mennesker, han har mødt gennem sin levetid, gjorde et stort indtryk på mig. Jeg vil også fremhæve Wilhelm Freddies surrealistiske og groteske fremstilling af verden, som jeg første gang stiftede bekendtskab med på Silkeborg Museum, da jeg som 14-årig var på skoleudflugt. Sidst, men langt fra mindst, vil jeg pege på Dada-kunstneren Claude Cahun og hendes udtryksfulde fotografiske selvportrætter.”

Kunsten som levevej 

Som mange andre yngre kunstnere, bruger Kitt Instagram til at invitere sine følgere, gallerier eller potentielle købere indenfor i sit atelier, i sin proces og verden. Hér viser hun processen bag sine værker og poster fotografier fra hendes udstillinger. Kitt anser Instagram, som et vigtigt redskab til at få kontakt med andre kunstnere, gallerier og kunder udenfor Danmarks grænser. Det er hendes oplevelse, at køberene engagerer sig mere personligt i hendes kunst, nu hvor de kan følge hende og hendes univers over de sociale medier. Det handler om en særlig “connection”, som Kitt selv formulerer det.

Kitts kunst er en oplagt mulighed for at få noget farve, fantasi, eventyr og samfundskritik indenfor vesten i en tid, der måske kræver netop dét. En varm anbefaling herfra.

Kitt Buch, Gone Rogue, olie på lærred, 60 * 50 cm. 2020.

Foruden på Instagram kan du gå på opdagelse i Kitts værker på hendes hjemmeside og også se dem live på Galleri Kbh Kunst. 

Galleri Kbh Kunst, Sommerudstillingen, gruppeudstilling, Øster Søgade 34, Kbh, 16. maj – 27.juni, 2020.

Læs mere på galleriets hjemmeside.

Kunstgalleriet Odense, gruppeudstilling, Søndergade 3, Odense, 3. oktober, 2020

The Art Fair Kunst For Alle, Lokomotiv værkstedet, 2.- 4. oktober, 2020 (stand A4)