Indkøbskurven er tom.
Dansehallerne har indtaget Pakhus 11
Scene, Film & Bøger

Dansehallerne har indtaget Pakhus 11 på Østerbro. - 4 forrygende uger med et massivt program med forestillinger, samtaler, og fester.

Dansehallerne har indtaget Pakhus 11 på Østerbro.

- 4 forrygende uger med et massivt program med forestillinger, samtaler, og fester.

 

Foromtale af Christina Collet Hvolgaard, marts 2020.

Dansehallerne springer ind i foråret med fire forrygende uger i marts. Programmet er ambitiøst og stort, med besøg af bl.a. to centrale amerikanske skikkelser indenfor dansehistorien, nemlig kontaktimprovisationens ophavsmand Steve Paxton og den legendariske koreograf Deborah Hay. Derudover er der også forestillinger af tre af Danmarks stærkeste danske koreografer indenfor de seneste år. Dansehallernes program er både intensivt og bredt.


Solofunkband Stina Fors. Foto: The Watermill Center.

Vi kan remse den en oplevelse op efter den anden, for oplevelserne er mange. Den herboende norske koreograf Jon R. Skulberg / Convoi Exceptionnel vil give publikum en sanselig oplevelse. Vi skal forvente at blive strøget både med og mod hårene, når han præsenterer et musikalsk, koreografisk og eksistentialistisk værk, der insisterer på langsomheden som en modstand mod vor tids hurtigt accelererende verden.
 


Off All Its Parts: From Darkness / two-women-machine-show. Foto: Jefre Scott Stratton.

Det danske kompagni Running Sculptures byder på en forestilling for børn og unge. I en interaktive danseforestilling inviteres vi med på en performativ rejse gennem bevægelse, ord, krop og trådløse høretelefoner. Som et deltagende publikum vil vi blive præsenteret for en række valg, som vi skal tage stilling til. Running Sculptures er et københavnerbaseret dansekompagni med fokus på at dele, udvikle og udfordre koreografiske praksisser. Ikke to oplevelser er ens, og vores valg har indflydelse på både ens egen og de andre deltageres oplevelse.


For Ever Four Seasons af Jon R. Skulberg. Foto Søren Kjeldgaard.

Vi har en unik mulighed for at opleve, hvad der rør sig hos den nye unge generation af koreografer. Eventet NEW SH**T dækker over tre værker samlet i ét program udvalgt af gæstekurator Thjerza Balajhar, som er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole og har en særlig interesse for en fysisk praksis som drivkraft for koreografisk skabelse.


The Match af Deborah Hay & Cullberg. Foto: Urban Jôrén.

Vi skal reflektere over det at lytte og lydens hierarkier under soloforestillingen Oceanic. Her er det er den danske koreograf og danser Marie Topp og den svenske komponist Julia Giertz, der vil skabe et landskab af syngende kroppe, vedholdende lyd og bløde konstruktioner. En strøm der bevæger sig gennem mennesker, materialer og miljøer. Oceanic er del af en række værker skabt af Marie Topp, der omhandler, hvordan politiske og kulturelle strukturer er indlejret i sansningen. Topp og Giertz’ samarbejde beskrives i nogen sammenhænge som et grænseland, hvori man kan miste orienteringen. Deres forestillinger vil skabe rum af kraft, følelser og forestillinger, der tillader, at sansernes kompleksitet kan udfolde sig.


The Man Who Grew Common in Wisdom af Deborah Hay & Cullberg. Foto: Dajana Lothert.

Kroppen og fantasien er placeret centralt i det massive sanselige sceneprogram, som Dansehallerne byder på i Pakhus 11 i marts, og i løbet af de fire uger er der også DJ´s, fest, foredrag og mulighed for at møde kunstnerne.

 


Oceanic af Marie Topp & Julia Giertz. Foto Sigrid Nygaard.

Se mere på dansehallerne.dk, tag den kunstneriske ”ja-hat” på, fyld den med nysgerrighed, og sørg for at booke en billet til en af disse skæve, overraskende og berigende oplevelser.

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig