Ann Veronica Janssens gæster Danmark for første gang

HOT PINK TURQUOISE

Ann Veronica Janssens gæster Danmark for første gang

Anmeldelse

D. 27. januar 2020

Af Anette Lindbøg Karlsen

På Louisiana kan man opleve en lys- og farvefyldt udstilling med en af Belgiens største nulevende kunstnere, Ann Veronica Janssens. Det er hendes første store udstilling i Skandinavien, og det er Louisianas første store udstilling i 2020 – en udstilling, der byder på tyk tåge, effektfuldt glas, kontrollerede væsker, glimmer og optiske fænomener, der stiller spørgsmålstegn ved det, vi ser og den måde, vi ser på.

Det er med stor forventning, at jeg ankommer til Louisiana på en solbeskinnet januardag: Jeg skal se den nye udstilling med Ann Veronica Janssens, som jeg ikke kender, men som jeg i den seneste tid har hørt og læst en del om. Og da jeg hører flere af de andre fremmødte sige, at de heller ikke kender kunstneren eller har set hendes værker, ånder jeg lettet op. Det gjorde jeg også, da jeg læste Louisianas pressemateriale, hvori de antyder, at kunstneren er noget nær ukendt på dansk jord. Et af de store spørgsmål i dag er derfor at få opklaret, hvem Janssens er og hvad hun vil med sin kunst, som – jeg har læst mig frem til – ”sætter vores sansning på spil, så vi faktisk ikke forstår, hvordan det, vi ser, er frembragt” (jf. Louisianas pressemeddelelse).

Foto: Ann Veronica Janssens. Hot Pink Turquoise, 2016. 2 x 700/1000 watt halogen lamp, dichroic color filter, 1 tripod. Foto: Andres Rossetti. Courtesy Institut d’Art Contemporain Villeurbanne/Rhône-Alpes, France.

Sanselig udfoldelse

Ann Veronica Janssens (f. 1956) har siden slutningen af 1970’erne været aktiv som kunstner. I begyndelsen skaber hun interventionskunst af naturlige og industrielle materialer. Interessen for at etablere, adaptere eller forme rum i allerede eksisterende rum – indendørs som udendørs – fortsætter ind i 1990’erne, hvor hun med værket ’Tunnel’ (1999) skaber en bevidsthed om ”et andet rum” ved at tilføje et tyndt, flygtigt slør af kunstig tåge i en offentlig tilgængelig tunnel i Utrecht. Det store gennembrud kommer i 1999, hvor hun i den belgiske pavillon på Venedig Biennalen skaber et værk med lys og tåge, der vækker genklang i kunstverdenen. Herfra tager tingene fart og med sin eksperimentelle tilgang sætter Janssens tydelige spor i samtidskunsten – med værker, der spænder vidt, idet de på én og samme tid er materiale, genstand og begivenhed. Effekten og oplevelsen af værkerne er dog altid det uomtvistelige centrum, og alle Jansens værker bruger rummet som scene for sanselig udfoldelse. Et perfekt eksempel herpå et værket ’Blue, Red and Yellow’, der var placeret uden for det tyske museum Neue National Galeri Berlin tilbage i 2001.

Foto: Ann Veronica Janssens. Blue, Red and Yellow, 2001 – open date. Steel, wood, polycarbonate, blue, red and yellow films, artificial fog. Foto: Ann Veronica Janssens. Courtesy Neue National Galerie Berlin.

Når man læser eller hører om Janssens kunst og kunstneriske udvikling er det interessant at bide mærke i, at hun er en af dem i sin generation, som har arbejdet koncentreret og (særdeles!) vedholdende med den europæiske tradition fra konstruktivismen, Op Art og den amerikanske ”optiske minimalisme” (Light & Space). Samtidig har hun skabt sit helt eget udtryk, hvor man foran værkerne ikke kan betvivle afsenderen – eller nærmere dennes tankevirksomhed. For Janssens værker er ikke ”færdige” værker – de skabes sammen med beskueren, med dennes krop og sanselige oplevelse.

I et rum fyld med tåge, lys og changerende farver

Janssens har fået lov til at udfolde sig i Louisianas sydfløj, hvor hun sammen med udstillingens kurator, Anders Kold, har skabt nogle smukke rum med de af hendes udvalgte værker til udstillingen – værker, som er blevet til i 1990’erne og frem til i dag. Og museets karakteristiske hvide vægge indgår i et perfekt samspil med de lysende og farvestrålende værker, hvilket klart er en af udstillingens styrker. Janssens værker er smukke, og man bjergtages på afstand såvel som på tæt hold. Desværre er der forbavsende lidt formidlende tekst i udstillingen – og det er på godt og ondt. For det er svært at tilgå Janssens værker uden lidt hjælp fra museets fagligheder. Ja, nogle vil måske nok forlade udstillingen mere forvirrede og spørgende end da de kom ind. Men hvis man husker på, at det vigtigste, man begiver sig ind i udstillingen med, er sit sanseapparat, ja så kommer man langt. Det er den sansende oplevelse, der er i centrum, og når man først ”slipper sig selv løs”, sker der fantastiske ting.

Foto: Ann Veronica Janssens. Blue, Red and Yellow, 2001. Foto: Pascual Merce Martinez.

Udstillingens ubestridte hovedværk er ’Blue, Red and Yellow’, der kan tælle 5-6 besøgende på samme tid. Som jeg står og venter på at komme ind i det, der på afstand mest af alt ligner et væksthus eller en oversize lanterne, tænker jeg på Olafur Eliassons ’Your atmospheric colour atlas’, idet dette også er et værk, der på samme måde som Janssens slører ens syn med en tæt tåge og således udfordrer orienteringsevnen. Men det, der venter mig, er en noget andet oplevelse. Ulig Eliasson, så er Janssens værk er en skulptur (og ej en installation), idet man som beskuer bevæger sig ind i et rum – i en boks – hvor tågen ikke er let og lys, som hos Eliasson, men tyk og tung. Ja, nærmest kvælende. Mine sanser sætter mig virkelig på prøve i dét, der synes fantastisk og ubehageligt på samme tid; jeg kan ikke navigere, min vejrtrækning virker besværet og rummet virker uendeligt. Alligevel smiler jeg. Og da jeg (endelig) finder udgangen og træder udenfor, ånder jeg lettet op – bogstavelig talt – for den ”friske” luft er skøn at indånde. Det er svært at sætte få ord på oplevelsen af ’Blue, Red and Yellow’, idet mange tanker og følelser presser sig på. Derfor vil jeg citere Troels Petersen, Associate Professor i fysik, som i en af de film, der er skabt til udstillingen, siger: Det er helt fantastisk oplevelse, bl.a. fordi du bliver nødt til at stole på de sanser, som du føler, du ikke har.

Foto: Ann Veronica Janssens. Bike, 2001. Chrome Coated bike with brushed aluminium wheelcaps. Installation View. Foto: Petri Virtanen. Courtesy: Finnish National Gallery, Kiasma.

Et andet af udstillingens fremtrædende værker er ’Bike’, hvor man inviteres til at sætte i gang på en blank cykel med reflekterende spejlhjul – i udstillingsrummet vel at mærke. Som udstillingens kurator udbrød, idet han satte sig op på en af cyklerne: ”Hvor tit får man lige muligheden for at cykle på et museum?!” De i alt fem cykler er specialfremstillede og som beskuer – eller aktør – indgår man ikke ”kun” i samspil med værket og rummet, men også med de andre cyklister, som man må se på og orientere sig efter.

Making the invisible visible

Et helt nyt værk er blevet skabt specifikt til udstillingen på Louisiana. Og det er ikke hvilket som helst rum, det er skabt til: Rummet for enden af museets sydfløj har i årtier inviteret besøgende til kontemplation i en blød sofa – med udsigt til Øresund og Sveriges kystlinje. Det bryder Janssens nu med, idet hun har skabt ’Horizon’, hvor hun har hældt 16 liter paraffinolie i den nederste del af vinduet, således vandets synes mørkere og horisontlinjen ”buer” besyndeligt. Jo, i mere end én forstand udvider Janssens vores horisont og leger med vores ind- og udsigt. Samtidig har hun skabt et værk, der næsten er usynligt – for hvis man ikke sætter sig i sofaen, ser man det ikke.

Et andet værk, der begejstrede undertegnede var Louisianas eget, ’Golden Dream’ fra 2011-15, hvor Janssens har arbejdet med lysets refleksion: Hun har fyldt et kvadratisk glasakvarium med en transparent væske, der på overfladen danner en guldfarve. Det interessante er imidlertid, at den farven ikke ligger på overfladen – den ligger nederst, i bunden af akvariet. Det er lysets refleksion, der leger med vores optik og skaber en overgang – en forvandling – der ikke kan ses med det blotte øje.  Hér viser Janssens for alvor, hvordan hun prøver at gøre det usynlige synligt, og dette på forunderligste vis, idet hun leger med vores sanser, som vi i mødet med hendes kunst ofte betvivler.

Herfra kan det på det varmeste anbefales at se udstillingen. Hav god tid og tag en ven i hånden, da udstillingen både kræver indlevelse, refleksion og efterfølgende samtale. Man skal også unde sig selv at se de to film, der er blevet produceret til udstillingen, hvor Janssens ses i samtale med to danske fysikere, henholdsvis Kristine Niss og Troels Petersen. Hvis koncentrationsevnen lader sig udfordre i udstillingsrummet kan man med fordel se filmene hjemme – på Louisiana Channel – før såvel som efter udstillingsbesøget. På Louisiana Channel ses desuden andre film, bl.a. Ann Veronica Janssens’ ’Passion for Light’ fra 2016.

Foto: Ann Veronica Janssens. Bluette, 2006. Foto: Bruno Serralongue. Courtesy: Air de Paris.

Fakta:

Udstillingen kan opleves på Louisiana Museum of Modern Art fra 23. januar – 17. maj 2020.

Kurator: Museumsinspektør Anders Kold

Publikation: Der er blevet udgivet et katalog på engelsk (176 sider), som kan erhverves i museumsbutikken.

Film: Der er blevet produceret en serie korte videoer om Ann Veronica Janssens på Louisiana Channel.

https://www.louisiana.dk/