Indkøbskurven er tom.
Galleri Inuit: Mindeudstilling og genåbning
Udstillinger & Omtaler

Den 25. oktober 2019

Galleri Inuit: Mindeudstilling og genåbning

Af Lærke Helene Askholm

Udstilling til minde om den altid farverige og karismatiske galleriejer Kurt Wolfsen. Han åbnede sit galleri for første gang på Grønland helt tilbage i 1968 og drev det indtil sin død tidligere i år selv i den nordjyske hovedstad. Nu er der, helt i Kurts ånd, samlet en masse inspirerende værker af kvindelige kunstnere der stod Kurt nær. Ferniseringen og genåbningen finder sted på Ladegårdsgade 6 i Aalborg.



Portræt af Kurt Wolfsen malet af Bente Rytler i 2009.

Kurt Wolfsens søn, Kent Wolfsen der ejer Galleri Wolfsen, fortæller, at hans far var meget taknemmelig for livet og et utroligt positivt væsen: ”Min far havde et fantastisk liv, og dem der var så heldige at møde ham fik ham ind under huden på en måde, som man aldrig glemmer”, fortæller Kent og uddyber sin fars helt særlige kærlighed til kunst: ”Mest af alt elskede min far kunsten, og det er selvfølgelig årsagen til, at jeg er, hvor jeg er i dag. Min far elskede farver, og specielt farven gul havde ramt ham lige i hjertet. Vigtigst af alt er kunstnerne som laver kunsten, og dem bød han altid velkommen med åbne arme, og han tog sig altid tid til en kop kaffe eller to og snakkede begejstret om, hvordan man kunne udvikle lige netop dennes kunst.”, fortæller Kent der tog et foto af sin far Påskesøndag, hvor de var på en dejlig kunsttur til Slettestrand på Galleri Lien. Kurt Wolfsen var dermed på farten lige til det sidste.

 


Foto af en glad Kurt Wolfsen ved Prins Henrik Skulptur ” Næsehorn ”,
taget påskesøndag.

 

På mindeudstillingen vil der være værker af følgende kunstnerne:

Anne Marie Johansen, Benthe Rytler, Grethe Marian Maurseth, Line Rune Balling, Louise Elkjær, Natalia Quattromani og Trine Panum. Udover de kvindelige kunstnere vil der også være værker af Troels Trier.

 


Kurt Wolfsen foran maleri af Benthe Barnekov.
 

Genåbningen af Galleri Inuit, der er Aalborgs ældste galleri, sker efter Kurt Wolfsens eget ønske.

Fernisering lørdag d. 26. oktober: https://www.facebook.com/events/2628493753879872/

Galleri Inuits facebookside: https://www.facebook.com/GalleriInuit/

Galleri Inuits hjemmeside: http://www.inuit9000.dk/

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig