Indkøbskurven er tom.
Hvem er bange for Virginia Woolf: Sitrende intensitet på Det Kongelige Teater
Scene, Film & Bøger

Det Kongelige Teater, Store Scene Stykket kan ses fra 12. april - 7. juni 2019

HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF: SITRENDE INTENSITET PÅ DET KONGELIGE TEATER

Af Lærke Helene Askholm

Det legendariske skuespil Hvem er bange for Virginia Woolf fra 1962, opført på Broadway samme år af Edward Albee opføres i denne periode på Det Kongelige Teaters store scene i Skuespilhuset. Det kan stadig lige nå at opleves.

 

 

På samme måde som vi i Mike Nichols filmatisering af stykket ser Elizabeth Taylor og Richard Burton i glødende spydigheder og tilsvinelser, ser vi i Det Kongelige teaters opsætning samme sitrende intensitet, når Tami Øst og Jens Jørn Spottag, ligeledes ægtefolk i virkeligheden, udfolder det eksplosive drama mellem Martha og George, serveret i en lang alkoholtåge i en nedadgående psykologisk spiral.

 

 

De uhyggelige underliggende lag blottes lidt efter lidt i stykket, hvor det midaldrende par i de sene nattetimer får besøg af det unge nye nabopar, som de kun kender sporadisk fra en sammenkomst tidligere samme aften. Krakelereringerne fortsætter i stadig stigende grad løbende igennem det lange stykke med hele to pauser. Det er to pauser, hvor man lige sunder sig inden man er klar til de videre makabre detaljer i de indfiltrede psykologiske kampe. Det unge par viser sig også at indeholde hemmeligheder og Martha og George indvier dem til slut i deres uhyggelige opsatte løgn og de fattige og grå realiteter fremstår i al deres tragedie. Deres trang til dulmen og stærke sjusser forstås pludseligt endnu tydeligere.

 

 

Stykket er fra start til slut udfyldt og leveret med komplet overlegne skuespilpræstationer i en fantastisk smuk og eksklusiv ramme. De eminente portrætteringer spilles af henholdsvis Tammi øst (Martha), Jens Jørn Spottag (George), Johanne Louise Smidt (Honey) og Peter Christoffersen (Nick). Stykket er iscenesat af Thomas Bendixen og scenografi og kostumer er af Jonas Fly. Lys er designet af Mårten K. Axelsson og stykket er oversat af Madame Nielsen.

Stykket har været vist siden 12. april og kan opleves indtil 7. juni -så det kan stadig lige nås!

Herunder ses flere af de smukke pressefotos fra Det Kongelige Teater af Camilla Winther:

 

 

 

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig