Indkøbskurven er tom.
PARTNERS - Vejle Kunstmuseum.
Udstillinger & Omtaler

PARTNERS Særudstilling på Vejle Kunstmuseum. 14.04.19 - 15.09.19

PARTNERS - Vejle Kunstmuseum.

 

Af Ann Sofi Holm Svenningsen.

 

Vejle Kunstmuseum åbnede lørdag d. 14. april op for den aktuelle særudstilling ”PARTNERS”. En udstilling der undersøger hvad der sker, når en kunstner og en forening samarbejder og skaber et partnerskab på et kunstmuseum. Denne konstellation har resultatet i en mere utraditionel og eksperimenterende særudstilling på Vejle Kunstmuseum, der nu kan iagttages i museets foyer og i Utzonsalen.

 

Syv lokale foreninger har inviteret syv danske kunstnere ind, der hver især har skabt et kunstværk med udgangspunkt i det overordnede emne, de har mødt ude i en forening. De repræsenterede kunstnerne har selv valgt hvilken type forening, de har ønsket at beskæftige sig med. Afsættet for samarbejdet er et fælles interessefelt, dog med vidt forskellige baggrunde for selve deltagelsen.

 

Udstillingen ”PARTNERS” undersøger, hvad der sker i mødet mellem de to forskellige verdener, og hvorledes det er muligt at skabe en fælles forbindelse – og ikke mindst, hvad der efterfølgende kommer ud af dette partnerskab. Publikummet kan således opleve en samtidskunst der åbner op for en mere tværfaglig dialog og tillige belyser uvante foreningsemner som; kaninavl, gymnastik, svævefly, boksning, rollespil, ornitologi og dansk naturfredning. Kunstudstillingens deltagerer har forinden den kunstneriske produktion, alle været på feltarbejde ude i de lokale foreninger, for at indsamle informationer og viden til deres syv forskellige værker.

 

 

 

Kunst & Kaninavl.

 

Den danske kunstner Kasper Hesselbjerg har skabt kunstværket ”Til middagsselskab med kaninerne”, et todelt værk, der tager udgangspunkt i kaninen som fænomen. Kasper Hesselbjerg særkende er hans kontinuerlige arbejde med både visuelle og skulpturelle genstande, ofte med et finurligt og dobbelttydigt indhold - hvilket også kommer til udtryk på Vejle Kunstmuseum.

 

 

Kasper Hesselbjerg har skabt en forhindringsbane i lav skala, der kan knyttes til de kaninhop, han har observeret hos Danmarks Kaninavlerforening i Horsens. Denne skulpturelle installation, med titlen “Oh dear! Oh Dear! I shall be too late!” er det første der møder publikummet i museets foyer. Titlen er hentet fra hentet fra Lewis Carolls fabel ”Alice i eventyrland”, hvor netop en kanin tildeles en betydelig rolle. Eventyret om Alice, der forvilder sig ned i et kaninhul i jagten på en talende kanin, der er ved at komme for sent til en fest.

 

 

I Utzonsalen har Kasper Hesselbjerg udstillet tre fotografiske værker, et spisebord og tolv bemalet tallerkner. De fotografiske værker iscenesætter en kanins og en skildpaddes mere makabre skæbner - som festens hovedret. Og illuderer et billede af det middagsselvskab, som kaninerne muligvis kom for sent til i det førnævnte værk. Hans værker udfolder sig i krydsfeltet mellem skulptur, fotografiet og tegn, hvor kaninen undersøges fra forskellige associationslag og tematiske vinkler.

 

 

Geologisk æstetik.

 

Kunstneren Regitze Engelsborg Karlsen har med det stedspecifikke kunstværk ”Havet gav mig drømmene”, indsamlet information og materialer i landskabet omkring Vejle. Værket har udgangspunkt i idéen om landskabet som et datacenter, der er i besiddelse af utallige indlejrede informationer om både tid, sted og miljømæssige påvirkning. Kunstneren undersøger individets forhold til geologien og er optaget af, hvorledes vi forholder os til vores egen tid, både i forhold til miljøet, tillige det relationsmæssige sammenspil.

 

Regitze Engelsborg Karlsen undersøgelser befinder sig i spændingsfeltet mellem kultur og natur, hvor opmærksomheden rettes mod både den konkrete videnskabelige praksis, kontra individets mere subjektive og æstetiske billede af omgivelserne – som værktitlen også påpeger. Gennem en sammenkomponering af skulptur og fotografier, baseret på indsamlet sten og sedimenter, afsøges forholdet mellem menneske og miljø. Regitze Engelsborg Karlsen har i udstillingen allieret sig med Danmarks Naturfredningsforening.

 

Partnerskaberne:  

Sofie Amalie Klougart + Dansk Ornitologisk Forening, Sydøstjylland, Regitze Engelsborg Karlsen + Danmarks Naturfredningsforening, Hedensted, Alex Mørch + Bokserforeningen BK Nørremarken, Kristoffer Ørum + Vitar Horsens Rollespilslaug, Kasper Hesselbjerg + Danmarks Kaninavlerforening, Horsens, Jens & Morten + Vejle Svæveflyverklub, Nike Åkerberg & Hanna Una Holmquist + Vejle Gymnastik-Forening.

 

I hele udstillingsperioden forsætter samarbejdseksperimentet, når de lokale foreningerne delagtiggør publikum i deres forskellige artede aktiviteter, der alle knytter sig til de udstillede værker på museet. Vejle Kunstmuseum vil fra april og frem til september, danne ramme om en slags ”Foreningens hus”, hvor de syv foreninger benytter museet som platform til at vise publikummet, hvad de laver ude i deres pågældende foreninger.

Man kan finde yderlige informationer på Vejle Kunstmuseums hjemmeside: http://vejlemuseerne.dk

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Ingen kommentar mulig