Matthew Barney er lige nu aktuel med udstillingen ”Bildungsroman” på Astrup Fearnley Museet i Oslo.

ANMELDELSE: af Elsa Fanney Jonsdottir, 31.3.2016.

Den amerikanske kunstner Matthew Barney (f. 1967) er en af verdens mest omdiskuterede kunstnere. Gennem de seneste 25 år har han gradvist cementeret sin position som en af de mest ambitiøse skulptører, filmskabere og performancekunstnere på den internationale kunstscene. Det er en kombination af storskala-filmprojekter, en unik sammenblanding af medier, koblet med et slående billedsprog og vældig komplekse fortællinger, som gør ham unik.

Det er derfor med store forventninger, at jeg rejser til Oslo for at se hans aktuelle udstilling på Astrup Fearnley Museet.

Alligevel ved jeg, at Matthew Barneys kunst kræver noget af sin beskuer. Hans værker er spækket med ikonografiske symboler, referencer og metaforer, som er alt andet end nemme at afkode. Barney er en meget vidende kunstner, og han indlejrer en forventning om, at publikum tør gå på opdagelse i hans mystiske, absurde og, til tider, vanvittige univers. Barney har endda selv udtalt, at hans kunstværker ikke er for alle i The Guardian.

Matthew Barney, Cremaster 5: Lánchíd: The Lament of the Queen of Chain, 1997. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

Skæve, forførende og besynderlige verdener
Udstillingen strækker sig over hele 24 år af Barneys kunstnerskab. Helt fra hans tidligste produktion i starten af 1990’erne med The CREMASTER Cycle (1994-2002) frem til hans nyeste værk River of Fundament (2014), som tog syv år at fuldføre. Værkerne, der spænder fra film, skulpturer, fotografier og tegninger inviterer både til fordybelse og forundring. Man bliver draget ind i skæve, forførende og besynderlige verdener, hvor et væld af temaer som seksualitet, krop, køn, energi, tid, biologi og død udforskes.

Matthew Barney & Jonathan Bepler, River of Fundament, 2014. Production Still. Foto: David Regen. Venligst udlånt af Astrup Fearnley

Udstillingens filmprogram sættes op i samarbejde med Cinemateket i Oslo, hvor man kan opleve de 35 mm-film i sin helhed. Kurator Therese Möllenhoff fortalte mig, at det ville tage hele 14 timer (!) at se alle filmene. Desværre er skærmene på Astrup Fearnley ret små, hvilket betyder at filmene ikke bliver vist under helt optimale visningsforhold på museet. Vil du se filmene fra start til ende må du derfor en tur forbi Cinemateket i Oslo.

Matthew Barney, Bildungsroman. Installationsfoto fra udstillingen. Foto: Christian Øen. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

For at formidle og uddybe sammenhængen mellem værkerne i udstillingen og filmene, får beskueren et programhæfte – en såkaldt playbill – som er noget, der ofte benyttes som supplement til forestillinger i koncerthus, teatret og operaen. På denne måde kan du læse en synopsis om hvert værk både før, under og efter udstillingen.

En dannelsesrejse
>>Matthew Barney er uden tvivl den 1900-talskunstner som mest indgående har ændret skulpturtraditionen.<< Således siger Astrup Fearnleys direktør og en af kuratorerne af udstillingen, Gunnar B. Kvaran, om Matthew Barneys særegne æstetik. Med sin unikke sammenblanding af medier og genrer som performance, film og skulptur, samt sin nyskabende brug af ukonventionelle materialer som vaselin, træningsudstyr og termoplast, har Barney redefineret skulpturtraditionen.

Udstillingens titel ”Bildungsroman” tager udgangspunkt i det litterære begreb dannelsesroman, hvilket hentyder til, at værkerne netop kan oplevelses som en dannelsesrejse i Barneys kunstneriske oeuvre.

Før Barney blev billedkunstner havde han en lovende karriere som fodboldspiller. Han byttede herefter fodbold ud med en kortvarig modelkarriere for at betale for sine medicinstudier på Yale, hvor hans planer var at blive plastikkirurg. Dette tog en drastisk drejning for han endte i stedet med at studere billedkunst på samme universitet. Allerede to år efter han blev færdig med sin bachelorgrad på Yale i 1991, udstillede han på Barbara Gladstone Gallery i New York. Det store gennembrud kom i forbindelse med denne udstilling i 1991 da Barney lavede skulpturen >>Transexualis (decline)<<. Værket er et kølerum med en træningsbænk, der er formet og støbt i vaseline. Modstand betragtes i dette værk som en katalysator for kreativitet.

Matthew Barney, Transexualis (Decline), 1991. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet. 

Med sin bagrund som idrætsudøver, model og medicinstuderende, og hans inspiration af 1970’ernes koncept- og performancekunstnere som Nauman og Beuys, udforsker Barney grænserne for fysisk udholdenhed. Kroppen sættes ind i en større kontekst som indbefatter alt lige fra græsk mytologi til religion.

Kunstfilm i Hollywood-format
Med film som The CREMASTER Cycle og DRAWING RESTRAINT, har Barney kombineret Hollywoodproduktioners budget og produktionsstørrelse med billedkunstens æstetik og symbolske fortællingsstruktur. Gunnar Kvaran har i et interview med Aftenposten i Norge udtalt, at filmverdenen i gennem tiden har haft svært ved at placere Barney i en større sammenhæng. Først blev han sat i forbindelse med Hollywood og sammenlignet med David Lynch, men i dag ser man på hans film som en reel del af hans skulpturproduktion. Kvaran påpeger, at det er de forskellige performances i filmene som genererer hans skulpturer.

Matthew Barney, Cremaster Suite 3/5, 1994 – 2002. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

The CREMASTER Cycle
Barneys mest kendte værk, The CREMASTER Cycle, er en serie af fem forskellige film lavet over en periode på otte år. Titlen på filmen er hentet fra musklen med samme navn, hvis funktion er at sænke og hæve testiklerne. Temaet for CREMASTER-serien er det mandlige fosters udvikling fra en intetkøn-tilstand til en mandlig kønnet tilstand. Filmene udforsker desuden ritualistiske atletiske handlinger og magiske transformationer.

Matthew Barney, Cremaster Suite 1994-2002 & skulpturer fra Cremaster 2,3 & 5. Installationsfoto fra udstillingen: Christian Øen. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

De skulpturelle objekter fra de forskellige filmsets udstilles efterfølgende som installationer. På den måde fungerer skulpturerne som en fysisk udvidelse af filmen. Barney betegner dette som projektets sekundære stadie. Fotografier og stillbilleder fra filmene udgør det tredje stadie, og Barney anser ikke værket som fuldført før alle tre stadier er gennemført.

Matthew Barney, Cremaster 3: The Five Points of Fellowship, 2002. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

Matthew Barney, Bildungsroman. Installationsfoto fra udstillingen. Foto: Christian Øen. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

På udstillingen præsenteres man ved første øjekast for en monumental skulpturel installation, >>The Five Points of Fellowship<<, som udspringer fra en bestemt scene i CREMASTER 3. I filmen møder vi lærlingen, spillet af Barney selv, og arkitekten spillet af kunstneren Richard Serra. Lærlingen og arkitekten arbejder sammen med opførelsen af Chrysler bygningen i New York. Denne handling væves sammen med keltisk mytologi, frimurerritualer og et mellemspil kaldet ”The Order”, som udspilles i Guggenheim museet i New York. Handlingen i The Order tager form som en konkurrence, hvor lærlingen skal komme igennem fem forskellige niveauer: et for hver af filmene i CREMASTER-cyklussen.

Matthew Barney, Cremaster 3: Entered Apprentice, 2002. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

River of Fundament
Barneys nyeste værk, River of Fundament, er et omfattende Gesamtkunstwerk som tog ham syv år at fuldføre. River of Fundament er en opera, eller libretto, i tre akter, baseret på den amerikanske forfatter Norman Mailers 700 sider tykke roman ”Ancient Evenings” fra 1983. Mailers bog foregår i en periode i Egypten, hvor man gjorde store fremskridt inden for arbejdet med metal og støbning. Norman Mailer, som i øvrigt spillede Harry Houdini i Cremaster 2, fik Barney til at læse romanen da han mente at det var materiale som ville interessere ham.

Matthew Barney, Cremaster 2: The Book of Mormon, 1999. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

River of Fundament handler om Norman Mailers genfødsel i tre forskellige akter. Norman genopstår tre gange i forskellige legemer gennem en magisk indtræden i livmoderen af sin kone Hathfertiti. I sit forsøg på at blive genfødt må Norman gennemgå sjælens syv mytologiske tilstande. I hver inkarnation må de forskellige skuespillere som spiller Mailer krydse en flod af afføring så han kan blive genfødt som en bil. Tre generationer af klassiske amerikanske biler fungerer som bærere af fortællingen: en Chrysler Crown Imperial fra 1967 transformeres til en Pontiac Firebird Trans Am fra 1979, og til sidst bliver denne omskabt til en Ford Crown Victoria Police Interceptor 2001-model. River of Fundament udspiller sig i det moderne amerikanske industrimiljø i New York og Detroit. Udover Barney selv, er Hollywood-skuespillere som Paul Giamatti og Maggie Gyllenhaal med i filmen.

Matthew Barney & Jonathan Bepler, River of Fundament, 2014. Production Still. Foto: Hugo Glendinning. Venligst udlånt af Astrup Fearnley Museet 

River of Fundament er et meget visuelt krævende værk med en hel del shock-value og et væld af referencer man skal afkode. Filmens fascination for afføring og kropsåbninger kan virke stødende, og bestemte scener kan virke grænseoverskridende. Blandt andet scenen hvor en kvinde har sex med en bilmotor og scenen med en mand, der forsvinder ind i maven på en ko. 

En udvidelse af filmen
Et højdepunkt på udstillingen, er skulpturen >>Water Cast 12: White Dwarf fra 2015<< som er støbt i bronze. Denne skulptur udspringer fra de mytologiske fortællinger i filmen River of Fundament (2014). Water Castings-skulpturerne er en serie på 14 værker som referer til den egyptiske myte om guden Osiris, hvilket også er en central karakter i River of Fundament. Osiris blev i filmen dræbt af sin bror og skåret op i 14 dele. Skulpturerne er skabt med en helt speciel og nyskabende støbeteknik som Barney har udviklet. Selv beskriver Barney skulpturerne som relikvier fra en handling eller en performance. På denne måde videreudvikler skulpturen endnu engang tematikken i hans film.

Matthew Barney, Water Cast: White Dwarf 12, 2015. Courtesy of: the artist & Regen Projects, Los Angeles. 

Begrænsningerne brydes
Der er altid noget, som er under omdannelse i Barneys univers. Mennesker omdannes til mytologiske figurer, objekter og dyr. Myter bliver genskabt. Grænserne for fysisk udholdenhed udfordres. Og materialernes begrænsninger brydes. Hos Barney kan det aldrig beskrives enkelt. Udstillingen kaster således flere spørgsmål af sig, end den besvarer. Men er det overhoved meningen, at vi skal have svar på de spørgsmål Barneys værker stiller? Og de spørgsmål vi, som beskuere, stiller til Barneys værker? Det tror jeg egentlig ikke. Jeg tror snarere vi skal give slip og tage på en opdagelsesrejse, der balancerer mellem det sublime og det skrækkelige, det humoristiske og det monstrøse. 

Udstillingen Bildungsroman præsenterer en række hovedværker i Matthew Barneys kunstneriske praksis, som samlet set er både imponerende, slående og uransagelige. Udstillingen var på én og samme tid fascinerende og grotesk. Jeg gik derfra forvirret – og dog inspireret. For, hvis der er noget Barneys kunst er i stand til, så er det, at bryde grænser, og minde os om, at intet er stabilt.

Astrup Fearnley
Astrup Fearnley Museet er et privat samtidskunstmuseum som åbnede i 1993. Museet er grundlagt og støttet af stiftelsen Thomas Fearnley, Heddy og Nils Astrup. Efter 18 år flyttede museet fra lokaler i Dronningensgate til en ny museumsbygning designet af den verdenskendte arkitekt Renzo Piano, og er nu placeret i Tjuvholmen ved havnefronten, som i disse år undergår en større udvikling.

Fakta
Udstillingen kan ses på Astrup Fearnley Museet i Oslo frem til den 15. maj 2016
Udstillingen er kurateret af Gunnar B. Kvaran og Therese Möllenhoff
​Læs mere om udstillingen her
Program og billetter til filmvisningerne findes på Cinemateket i Oslo