To banebrydende kunstnere, kan lige nu opleves side om side på Munchmuseet i Oslo for første gang.
ANMELDELSE: af Elsa Fanney Jonsdottir, 16.3.2016.
Mapplethorpe + Munch er den fjerde udstilling i Munch+ serien på Munchmuseet, hvor nøje udvalgte kunstnere iscenesættes i samspil med Edvard Munch (1863-1944). I 2015 har Gustav Vigeland, Vincent van Gogh og Bjarne Melgaard delt rum med Munch, og nu er turen så kommet til en af de mest kendte og kontroversielle fotografibaserede kunstnere fra vores samtid, Robert Mapplethorpe (1946-89).
Edvard Munch og Robert Mapplethorpe er ikke to kunstnere man umiddelbart forbinder med hinanden. Munch er berømt for sine ekspressive, symbolske og angstfyldte værker. Mapplethorpe er derimod kendt for sine sort/hvide, kontrollerede og perfekt lyssatte fotografier. Derfor er det svært at forestille sig, hvilke forbindelser og ligheder der kan udforskes mellem de to kunstnere. På trods af dette, formår udstillingen at pege på flere interessante fællesstræk i Munchs og Mapplethorpes værker. Nogle berøringspunkter fremstår dog stærkere end andre.
Robert Mapplethorpe: "Pictures/Self-portrait", 1977. © The Robert Mapplethorpe Foundation
Udstillingen er delt op i fem sektioner: selvportrætter; maskulinitet; kvindelige nøgenstudier; seksualitet; samt ansigter og blomster. De fem genrer er ret generelle tematikker, hvilket byder på uendelige mange vinkler. En personlig favorit er rummet med temaet ”Selvportrætter”, hvor Mapplethorpe og Munch udforsker sin egen identitet som kunstnere.
Edvard Munch: "Self-portrait on the beach with brush and palette", 1907. © Munchmuseet
Selvportrætter – dramatiske iscenesættelser og døden
Udstillingen indledes med to selvportrætter af Munch og Mapplethorpe, hvor døden er et gennemgående tema. Mapplethorpe døde af AIDS i 1989, blot 42 år gammel, og hans selvportræt er taget blot et år før hans død. I forgrunden ser man Mapplethorpes højre hånd holde fast om en stok med et dødningehoved. I baggrunden ser vi Mapplethorpes ansigt som stirrer direkte ud på én, men hans ansigt er sløret. Det er som om han er på vej mod at forsvinde ind i billedets mørke baggrund - som om han ser sin egen død i øjnene.
Installationsfoto. Edvard Munch: "Self-portrait", 1895. © Munchmuseet & Robert Mapplethorpe: "Self-portrait", 1988. © The Robert Mapplethorpe Foundation
Munchs liv var præget af en række traumatiske oplevelser med sygdom og død. I en alder af 5 år mistede han sin tuberkuloseramte mor. Herefter mistede han sin storesøster, Sophie, da hun blot var 14 år og sin lillebror, Andreas, som døde af lungebetændelse i en alder af 31 år. Dette selvportræt, som er indbegrebet af døden, lavede Munch det samme år som han mistede sin lillebror.
Går man videre ser man blandt andet Munchs selvportræt i helvede og Mapplethorpes selvportræt som djævlen, hvor de begge iscenesætter sig selv på en dramatisk måde. Her er det uden tvivl de motiviske og symbolske ligheder, der er omdrejningspunktet. I Munchs maleri spiller skyggerne og de glødende farver i motivet en dominerende rolle. Munch kom fra et religiøst hjem og her henviser han til de kristne fortællinger om synd og forbandelse. Han bruger helvede som en metafor for sin egen følelsesmæssige tilstand. Maleriet er præget af en sårbarhed idet han poserer nøgen og er eksponeret i lyset, men hans positur er stærk, hvilket også kan betegne et slags oprør, en lidelse eller en trussel.
Edvard Munch: "Self-portrait in Hell", 1903. © Munchmuseet
I Mapplethorpes selvportræt fra 1985 fremstiller han sig selv som en diabolsk skikkelse med horn på hovedet. Lyset kommer nedefra, hvilket også kan referere til helvede. Hans skildring refererer til den kristne tradition, hvor djævelen er herre over de ondsindede kræfter. På den anden side trækker selvportrættet også på satyrer og fauner fra græsk og romersk mytologi; væsener som er halvt dyr og halvt mennesker.
Robert Mapplethorpe: "Self-portrait", 1985. © The Robert Mapplethorpe Foundation
Maskulinitet og femme fatale
I det næste rum er der fokus på ”Maskulinitet” og ”Kvindelige nøgenstudier”. Her peger man på Mapplethorpes og Munchs fremstilling af mande- og kvindekønnet. Fra Munchs maleri af de unge, nøgne og stærke mænd som bader på stranden fra 1904 til hans mand i krise i maleriet ”Despair” fra 1894 og Mapplethorpe, der ligefrem dyrker den mandlige skønhed.
Edvard Munch: "Bathing Young Men, 1904. © Munchmuseet
Edvard Munch: "Despair", 1894. © Munchmuseet
Kroppen som udtryk og skulpturelt materiale spiller en væsentlig rolle hos begge kunstnere. Men hvor Munch er mere ekspressiv og åben for tilfældigheder, er Mapplethorpes æstetik kontrolleret. Dette kommer eksempelvis til udtryk i Mapplethorpes ”Thomas” fra 1987, hvor den hvide kasse som modellen poserer inde i skaber visse begrænsninger og således dikterer, hvordan modellen kan bevæge sig. Der er tydelige referencer til klassisk antik skulptur. Modellen er fastfrosset i en bevægelse og har noget statuarisk over sig. Lyset i fotografiet giver desuden motivet en skulpturel effekt, hvilket fremhæver modellens muskler.
Robert Mapplethorpe: "Thomas", 1987. © The Robert Mapplethorpe Foundation
Men det var ikke kun mænd Munch og Mapplethorpe skildrede i sine billeder. Fra 1980 til 1983 tog Mapplethorpe næsten 200 fotografier af verdens første bodybuilder, Lisa Lyon. Her legede de især med iscenesættelsen af kvinderoller.
Robert Mapplethorpe: "Lisa Lyon", 1982. © The Robert Mapplethorpe Foundation
Mapplethorpe har desuden lavet adskillige albumcovers for sin tidligere elsker og veninde Patti Smith. Og i bogen ”Just Kids” fra 2010, beskriver Patti Smith netop deres inspirationsforhold.
Robert Mapplethorpe: "Patti Smith", 1975. © The Robert Mapplethorpe Foundation
Seksualitet
Robert Mapplethorpe: "Joe/Rubberman", 1978. © The Robert Mapplethorpe Foundation
Hos Mapplethorpe er seksualitet meget eksplicit tilstede. Mapplethorpe fotograferede S+M scenen i New York, hvor han både observerede og var en del af miljøet. Billederne er således en skildring af kunstnerens eget liv.Flere af billederne er pornografiske og viser bl.a. erigerede penisser, nøgne kroppe og skildringer af sex. Et af Mapplethorpes mest opsigtsvækkende værker, ”Man in Polyester Suit” fra 1980, viser en penis, der hænger ud af et jakkesæt som en afroamerikansk mand har på, og er et af de værker som er blevet kritiseret for at objektivisere afroamerikanske mænd.
Robert Mapplethorpe: "Man in Polyester-Suit", 1980. © The Robert Mapplethorpe Foundation
I Munchs værker er stemningen mellem mand og kvinde ofte præget af konflikter. Hans forhold til kvinder var fyldt med modsætninger: kærlighed og smerte, undertrykkelse og dominans, magt og impotens. På den ene side så han kvinder som beundringsværdige, men på den anden side som skræmmende væsener. En form for femme fatale. Denne angst kommer især til udtryk i Madonna-skikkelsen, som manden både tilbeder og afskyr. Hans Madonnabilleder var i sin tid en radikal kunstnerisk udforskning af kvindelig seksualitet.
Edvard Munch: "Madonna", 1895/1902. © Munchmuseet
To forskellige kunstnere med et moderne blik på sin samtid
Ideen bag udstillingen er ifølge Munchmuseet, at bringe de to kunstneres værker i spil i håb om at åbne op for nye måder at forstå deres kunst på. I tilfældet af Mapplethorpe + Munch er det efter min mening, mest Mapplethorpe, man ser på med friske øjne. Men noget som de begge var i stand til, var at skabe debat med sine værker. Vi mindes derfor om at grænserne inden for kunst har rykket sig fra Munch til Mapplethorpes tid – helt frem til den dag i dag, hvor der næppe bliver hævet lige så mange øjenbryn over Mapplethorpes erotiske fotografier. Alt i alt er det en gennemtænkt udstilling, og de første to udstillingsrum er især veludførte. Jeg kan således klart anbefale udstillingen til både Mapplethorpe- og Munchentusiaster.
Fakta:
Udstillingen kan ses frem til den 29. maj 2016 på Munchmuseet i Oslo.
Adresse: Tøyengata 53, 0578 Oslo
http://munchmuseet.no/