Indkøbskurven er tom.
Interview med Maria Kjær Themsen om ”Kunstnerbøger – Vildt voksende” som kan ses på Den Frie i øjeblikket
Af Maja Gro Gundersen.
11.02.2016.
Del 1 af interviewserie i 3 dele.
Kunstnerbøger er til forskel fra bøger om kunst nærmere bøger som kunst og af kunstnere, der arbejder med andre medier ved siden af. De er en udbredt fænomen, men bliver sjældent udstillet. Det rådes der bod på med udstillingen Kunstnerbøger – Vildt voksende som kan ses på Den Frie i øjeblikket. Bøgernes sanselige, kropslige sider er i fokus i den tre-sporede udstilling, der også sætter nye bøger i verden.
I en serie på tre interviews om udstillingen har Magasinet Kunst i første omgang talt med en af dens to kuratorer, Maria Kjær Themsen.
- - - -
Hvad fik i første omgang Louise Hold Sidenius og dig til at kuratere en udstilling om kunstnerbøger?
Vi stod for bogen Danske Kunstnerbøger sammen med Thomas Hvid Kromann og Marianne Vierø, og med udgangspunkt i den inviterede Den Frie os til at lave en udstilling med et historisk blik på kunstnerbogen. Vi har den dimension med, men vi har også bevæget os ud over det.
Kunstnerbøger - Vildt voksende, 2016, Arkivet, installationsview
Fotograf: Anne Thomasen
Vil du introducere udstillingen og hvordan den behandler kunstnerbogen?
Kunstnerbøger er et underbelyst emne i den danske kunsthistorieskrivning, og ofte får de en lidt stedmoderlig behandling af gallerier og kunstinstitutioner. Det sker også at kunstnerne selv ”glemmer” at de har produceret kunstnerbøger, fordi de udgør en perifer del af deres praksis; de bliver skabt som supplement til en udstilling eller i forlængelse af forskellige interesser. Oftest bliver de blot givet til venner og bekendte, solgt eller vist på kunstnerbogmesser - som er et voksende fænomen og efterhånden findes i de fleste større byer. Det er sjældent de bliver udstillet, og det skyldes nok også at de er svære at udstille.
Måden vi har grebet det an på, er via tre spor: et slags arkiv med et udvalg af bøger, en udstilling med otte samtidskunstnere og et trykkeværksted drevet af Officin, hvor nye bøger bliver skabt undervejs i udstillingsperioden. I arkivet, som er udstillingens ’hjerte’ er bøgerne udvalgt af en række kunstnere og samlere samt af Louise og jeg. Vores udvalg afspejler et forsøg på at sanseliggøre og kropsliggøre oplevelsen af kunstnerbogen, i højere grad end det hidtil er set i udstillingssammenhæng.
Når jeg fortæller folk at jeg laver en udstilling med bøger, synes de umiddelbart det lyder tørt og akademisk - meget oppe-i-hovedet-agtigt. Men når man åbner de danske kunstnerbøger, er der er helt vildt meget krop, sensualitet, seksualitet og sanselighed i dem. Vi har en del bøger af kvindelige kunstnere fra 1970’erne med, hvor det kropslige aspekt er ret udtalt til stede. Forholdet mellem bog og læser er jo også intimt; mange ligger i sengen og læser. Det er blandt andet derfor Lea Porsager er med på udstillingen med sine ”masturbationssenge” og et ”masturbationsblad” som hun producerer undervejs i udstillingsperioden.
Kunstnerbøger - Vildt voksende, 2016, installationsview
Fotograf: Anne Thomasen
I har inviteret otte kunstnere til at bidrage særligt til udstillingen. Hvad har været deres opgave?
Idéen har været at sige: hvad sker der hvis I laver en læsning af en bog fra arkivet, og udfolder den rumligt, så man kan føle den, opleve den og sanse den i rummet? Det har at gøre med, at bøgerne ellers er lukket inde i montrer, hvor man ikke kan bladre i dem. Der er forskel på hvordan forbindelsen mellem kunstnernes værker og bogmediet er. Hos nogen er det meget konkret og hos andre mere abstrakt. Rolf Nowotny har f.eks. skabt en installation der ligger i direkte forlængelse af Kirsten Ortweds bog 3 rækker med 17 forskellige, som en rumliggørelse af nogle af hendes tanker. Anni's og Mette Winkelmann har anlagt en mere arkitektonisk vinkel, hvor bogen og arkitekturen forstås som en slags parallelle fysiske rammer for det at kunne udfolde og udtrykke sig.
I har et fungerende bogtrykkerværksted med i udstillingen…
Vi ville have noget af den kraft med som ligger i processen omkring at skabe bøger. Man kan gå hen og røre ved papiret og kigge på trykkemaskinerne, og hvis man har lyst kan man komme og være vidne til hvordan bogproduktion foregår, når der to gange om ugen bliver produceret bøger i værkstedet (torsdag og søndag red.).
Fornemmelsen af værksted fik mig til at tænke over hvilken rolle kunstnerbøger kan spille i en kunstnerisk produktion. At de f.eks. kan være et forarbejde. Og at de måske kan give mulighed for et kig ind i ”maskinrummet”...
Der er mange kunstnerbøger som har karakter af notesbøger eller optræder som en slags tanker omkring en praksis, og de giver netop et indblik i den kunstneriske tankegang og proces. Det kan både være på skrift og i en mere fysisk form. Det var helt klart også et aspekt i kunstnerbøgerne, som vi gerne ville materialisere og konkretisere i udstillingen.
Anni's og Mette Winckelmann, Hjælpens Sten, 2016, installationsview
Fotograf: Anders Sune Berg
Hvordan har det været at arbejde med bogen som udstillingsgenstand?
Bøger er rigtig svære at udstille. I arkivet bliver de vist i montrer, og dilemmaet er så, at man faktisk ødelægger dem lidt ved at vise dem sådan. Men omvendt bliver de også ødelagt, hvis man giver folk fri adgang til at røre ved dem. Mange af bøgerne er sjældne, gamle og unikke så derfor er de bag glas. Men jeg synes egentlig også der kan være noget særligt ved at de på den måde ophøjes til æstetiske objekter på linje med et eller andet artefakt på Nationalmuseet. En anden problematik handler om, at kunstnerbøgerne i mediets unge år i 1960'erne blev skabt med det udgangspunkt at blive uddelt gratis eller billigt til så mange som muligt. Kunstnerne begyndte f.eks. at lave bøger på fotokopimaskiner for at bryde med den ophøjede aura som hidtil havde knyttet sig til kunstnerskabte objekter som maleri og skulptur. Når man putter bøgerne i montre, modarbejder man jo lidt den demokratiske tilgængelighed og den ideologi der ligger i det.
Lea Porsager, #THoTH_LoPLoP_bed (The Avian Menance: Masturbatory Powertool for Leviation and Absorption into Foam, 2015, detalje.
Fotograf: Anne Thomasen
Er der en kunstnerbog som har særlig betydning for dig personligt?
Jeg har en forkærlighed for bøgerne fra 1970'erne; af Jens Birkemose, som jeg skrev om i Danske Kunstnerbøger, men også af mange af de kvindelige kunstnere fra den tid. Line Storm, Anne Behrndt, Ursula Reuter Christiansen, Kirsten Justesen, Jytte Rex og Lene Adler Petersen har skabt nogle helt fantastiske bøger, som jeg synes er underbelyste i dansk kunsthistorieskrivning.
Jeg har også stor passion for nogle af de aktuelle praksisser, som er karakteriseret ved en særlig keren for materialer: papir, indbinding osv. Louise Sidenius arbejder netop på den måde som grafiker og grafisk designer. Nogle af de bøger hun har været med til at producere for kunstnere som Lea Porsager, Tove Storch og Marie Kølbæk Iversen er nogle af de smukkeste og lækreste bøger, jeg kender. Flere er lavet som unika i meget få eksemplarer. Og der kan man spørge, om ikke det bryder med det demokratiske projekt omkring kunstnerbøgerne fra 1960'erne, som handlede om, at bogen skulle være billig og kunne masseproduceres, så den kunne udbredes til flere end bare en lille elite.
På mange måder synes jeg måske det projekt var naivt, for jeg ved ikke hvor mange der i sidste ende har interesseret sig for de udgivelser. Men man kan i hvert fald sige, at den måde der bliver skabt bøger på nu minder mere om et traditionelt kunstnerisk projekt på linje med skulptur og maleri. Og er det så et problem? Ikke i mine øjne, det er bare et andet medie at udtrykke sig i.
Udstillingen ”Kunstnerbøger – Vildt voksende” kan ses på Den Frie frem til d. 6. marts.
