Magasinet Kunst tegner et portræt af Thorbjørn Lausten i forbindelse med udstillingen 'Biovision' på Esbjerg Kunstmuseum.

PORTRÆT: af Karen Ægidius 9.2.2016

Hvor langt kan kunsten gå i sin søgen efter en afspejling af virkeligheden? Hvilken afspejling er den mest korrekte og hvad skal der til for at gøre den synlig?
Dette er blot nogle af de spørgsmål Thorbjørn Lausten forsøger at besvare i sit virke som teknologiens og kunstens mellemmand. Magasinet Kunst tegner et portræt af Lausten, som i disse dage er aktuel med udstillingen ’Biovision’ på Esbjerg Kunstmuseum.

Thorbjørn Lausten er på mange måder en pioner på den danske kunstscene. Som en af de første kunstnere i Danmark har Lausten medvirket til, at den konventionelle kunstverdens grænser flyttede sig ud af billedrammen og ind i naturvidenskabens laboratorium. Lausten har i sin næsten 50 år lange karriere skabt værker inden for en bred vifte af medier og teknikker, blandt andet tegning, maleri, skulptur og installationskunst. I 1960erne startede han som autodidakt kunstner med stærk tilknytning til denne tids kinetiske kunst og konstruktivisme. Disse stilarter blev hurtigt bindeleddet til Laustens senere virke.

Thorbjørn Lausten, Biovision, 2016

Teknologiens ansigt
I 1972 påbegyndte Lausten sit arbejde med de såkaldte ’datavisualiseringer’, der som noget helt nyt i Danmark har givet kunstnerisk ansigt til den moderne teknologis udvindinger.
Disse datavisualiseringer er oftest baserede på nøjagtige målinger og undersøgelser af naturvidenskabelige processer og fænomener foretaget i samarbejde med forskere. Lausten tager altid udgangspunkt i store og overordnede naturvidenskabelige emner, som umiddelbart er umulige at se med det blotte øje – for eksempel geomagnetisme og stråling. Værkerne er altid skabt ud fra en forsimplet datasystematisering af det gældende naturfænomen, som det herefter er Laustens opgave at videreformidle på æstetik vis.

Det enkle datasystem som udgangspunkt går tydeligt igen i værkerne, som ofte bærer et enormt simpelt formsprog med skarpe, klare farver. Her ledes tankerne hen på suprematismen, som med sine geometriske figurer skaber overvældende konstellationer med udgangspunkt i matematikken. Foruden denne finder minimalistiske elementer sig også ind i Laustens stil, der bærer computerdataens renhed og stringens. Værket ’Sol’ fra 2004 består for eksempel af præcise datamålinger fra solens stråling, vind og magnetfelt, der projekteres som enten levende billeder eller akustik.

Thorbjørn Lausten, Biovision, 2016

En menneskelig systematisering
Ved at lade sin kunst afspejle indsamlede data undersøger Lausten mulighederne for manipulation i naturvidenskaben. De indsamlinger af information vi foretager, er nemlig oftest udsat for subjektiv fokus og agenda og er dermed ikke en komplet og korrekt version af virkeligheden.

Ved at visualisere computerindsamlede data giver Lausten en filosofisk kommentar på, hvordan mennesket er en aktiv medskaber af sin opfattelse af sig selv og verden og ikke blot en passiv ’opdager’ af altings sammenhæng. En subjektiv vinkel og udvælgelsesproces vil altid være en naturlig del af et videnskabeligt arbejde.

Det er i denne forbindelse også interessant for Lausten at afspejle denne subjektivitet i sine værker, for eksempel i udvælgelsen af værkernes emner, materialer, farver og former. Dannelsen af værkerne skrælles ned til at være på linje med et videnskabeligt arbejde, hvor komplekse informationer sorteres i et givent system og videreformidles. Videnskabens tilfældighed genspejles i arbejdet med værkerne, som oftest udfolder sig over længere tid uden narrativ eller skematisk struktur. Der er altså tale om et ’levende’ værk, i konstant foranderlighed med kunstneren som udtænker for formen og katalysator for igangsætningen.  

Thorbjørn Lausten, Biovision, 2016

Teknologi og æstetik
For Lausten er kunsten ikke for sjov. Den skal ses som et direkte forbindelsesled mellem uhåndgribelige naturfænomener og mennesket. Det er nemlig, ifølge Lausten, først i det fysiske og visualiserede møde med videnskaben at mennesket for alvor forstår den.
Kunsten og teknologien kan altså siges at være gensidigt afhængige størrelser. Kunsten afhænger af teknologien til at kunne perfektionere sit formsprog og manifestere sig i diverse medier. Teknologien er med Laustens virke afhængig af kunsten for at kunne gøres synlig for mennesket.   
Denne enestående sammensmeltning af kunst og naturvidenskab understreger menneskets ukuelige stræben efter viden i en kaotisk og ubegribelig verden.  

Thorbjørn Lausten, Biovision, 2016

Datablik
Thorbjørn Lausten har i løbet af sin karriere været særligt optaget af lyset som emne for sine værker, da det på samme tid er et immaterielt men synligt fænomen. Hermed placerer lyset sig i det perfekte mellemstadie mellem teknologi og æstetik – den målbare videnskab og visualiseringen. Lausten har derfor gjort brug af lysets potentiale i sine værker. I værket ’Datablik’ fra 2003 skaber Lausten en direkte forbindelse mellem lysets målbare objektivitet og dets synlighed. En række projektionsskærme ville visualisere computerindsamlede målinger af solvinde, hvis hastighed og vinkler fremprovokerede en bestemt farve eller form på skærmene. Her blev de eksakte data transformeret til kunstneriske projektioner i en direkte oversættelse fra matematik til æstetik.     

Thorbjørn Lausten, Biovision, 2016   

Biovision
Som et nyt led i sin undersøgelse af naturen og menneskets forståelse af den, er Thorbjørn Lausten aktuel med udstillingen ’Biovision’ på Esbjerg Kunstmuseum. Ordet ’Biovision’ betyder direkte oversat ’at se det biologiske’, hvilket er en præcis beskrivelse af udstillingens essens.

Lausten har i samarbejde med Danmarks førende DNA-forsker, Eske Willerslev, og lektor på Center for GeoGenetik, Martin Sikora, udarbejdet et system for visualiseringen af DNA-data, der blandt andet vises som kontinuerlige film. I disse film ses diverse geometriske figurer i nøje udvalgte farver og former, som hver især og i deres kombinationer repræsenterer forskellige typer DNA og deres respektive sammenhænge.
Lausten, Willerslev og Sikora har sammen indsamlet genetisk data fra otte primater og syv populationer fra hele verden. Disse data sammenlignes i værket på kryds og tværs af hinanden. De syv populationer og otte primater sammenlignes og differentieres i forhold til deres respektive allel’er, hvilket er egenskaber ved gener, der bestemmer arvelighed. Den naturvidenskabelige konklusion viser, at forskellen mellem mennesket og primaten ikke er synderligt stor, hvis man taler genetik.
Det er her relevant at pointere Laustens kreative frihed til at udvælge sit emne, emnets specificitet samt udformningen af det indsamlede materiale. For kan vi nogensinde tale om en objektiv kunst? Hos Lausten synes vi at være kommet tættere på en sandhed. I hvert fald sandheden om menneskets aktive rolle i skabelsen af sin egen virkelighed.            

Foto: Anders Sune Berg

Om Thorbjørn Lausten
Thorbjørn Lausten er født i 1945. Som autodidakt kunstner debuterede han i 1969 på Kunstnernes Påskeudstilling. Han har efterfølgende udstillet på bl.a. Herning Kunstmuseum, Brandts i Odense og Statens Museum for Kunst. Han har desuden udstillet internationalt bl.a. i Boston, München og Edinburgh. I 1988 arbejde han som forsker på Center for Advanced Visual Studies, Massachusetts Institute of Technology, som specialiserer sig i sammenhængen mellem teknologi og kunst. Foruden sin kunstneriske karriere har Lausten været formand på Kunsthal Charlottenborg fra 1996-2000 og udgivet tre bøger om sine værker.     

Udstillingen ’Biovision’ kan ses på Esbjerg Kunstmuseum frem til d. 8. maj 2016.