Indkøbskurven er tom.
Studio Mumbai - Imellem solen og månen. På Dansk Arkitektur Center frem til d. 6. marts 2016.
ARKITEKTUR IMELLEM VESTEN OG ØSTEN
4. februar 2016
ANMELDELSE af Pernille Britt Franch Pedersen
På Dansk Arkitektur Center kan man netop nu se, hvordan den indiske arkitektvirksomhed Studio Mumbai arbejder. I udstillingen ’Studio Mumbai – imellem solen og månen’ får vi indblik i inspirationskilder, arbejdsproces og prototyping. Som en rød tråd gennem udstillingen fortæller grundlægger Bijoy Jain, hvordan og hvorfor designprocessen foregår i tæt samarbejde med lokale håndværkere – frem for på tegnebrættet.
Resultatet er bygninger, der med respekt for stedets energi og konstrueret af lokale håndværkere med lokale materialer og traditionel byggeskik, interagerer med landskab og klimaforhold. Studio Mumbai viser os, hvad vi har glemt i Vesten: Vi er ét med naturen, og den tætte kontakt med jord, materialer og håndværkstraditioner er ikke et levn fra fortiden. Tværtimod kan de, modsat Vestens konceptuelle og distancerende tilgang, være en konkret og nærværende del af løsningen på fremtidens udfordringer inden for miljø, urbanisering og resurseknaphed.
Foto: Pernille Britt Franch Pedersen
Bijoy Jain fortæller
Når vi træder ind i de højloftede lokaler på Dansk Arkitektur Center, bliver vi mødt af et væld af udstillede byggematerialer, store prototyper, miniaturemodeller og afstøbninger. På væggene hænger plancher med fotos af inspirationskilder, projiceringer af hverdagsbilleder og film fra Indien, der viser håndværkere i gang med det praktiske arbejde samt fotoprojiceringer af de færdige byggerier. Alt dette akkompagneres af en række plancher med forklarende tekster, som skaber sammenhæng - det er her vi via citater fra grundlægger Bijoy Jain får indblik i metoder, arbejdsprocesser samt historie og filosofi bag Studio Mumbais metoder.
Foto: Pernille Britt Franch Pedersen
Tværfaglige læringsprocesser
Studio Mumbai består af omkring 100 medarbejdere, hvoraf kun en tiendedel er arkitekter, mens 9 ud af 10 er håndværkere. Bijoy Jain, der selv er uddannet arkitekt på Washington University i St. Louis, måtte finde på nye kommunikationsformer, da han vendte tilbage til Indien. De indiske håndværkere kunne ikke forstå en arkitekttegning, og derfor udviklede Jain en inkluderende designproces, hvor arkitekter og håndværkere fra forskellige fag samarbejder om produktion af store 1:1 modeller. Modellerne skaber et konkret udgangspunkt for i fællesskab at håndtere materialer, afprøve ideer og overkomme forhindringer i det konkrete arbejde.
Foto: Pernille Britt Franch Pedersen
Noget magisk, der lever og ånder
Når vi dykker ned i udstillingen og læser de opstillede plancher, erfarer vi via Jains forklaringer, at der bagved den tværfaglige og samarbejdende arbejdsproces ligger et anderledes tankesæt og en tilgang til verden og naturen, som indeholder en vigtig lektie for os i Vesten: naturen er en del af os, og vi er en del af naturen. Et byggeprojekt handler derfor ikke om at beherske et stykke jord eller tilføje et byggeri til et landområde. For som mennesker er vi allerede en integreret del af det landområde, vi bygger på, og vi skal lytte til omgivelserne og samarbejde med dem.
Som eksempel på denne tilgang kan vi læse om, hvordan arkitekter fra Studio Mumbai har konstrueret en forsimplet model af et hus udformet i ståltråd og presenning ’on site’, for så selv at flytte ind og afprøve deres hypoteser om stedet. Her spiste de måltider, overnattede og gjorde alt det, folk gør, når de bor i et rigtigt hus. Vi kan også læse, hvordan arkitekterne i forbindelse med konstruktionen af Palmyra House – et refugium i en kokosplantage – behandler landskabet med samme følsomhed og respekt som en gammel bygning eller en gammel by: ”Efter en grundig observationsfase begynder vi arbejdet med stor opmærksomhed på at bevare stedets energi. Vi begrænser os for at fremhæve området”, forklarer Jain. Resultatet af processen og respekten for stedet og dets energi, er ikke blot et refugium til ly og beskyttelse, men Studio Mumbai formår også at skabe ”noget mere magisk, der lever og ånder.”
Foto: Dansk Arkitektur Center
I synergi med monsunen
Selv i hjertet af storbyen Mumbai, der har 22 mio. indbyggere, er Studio Mumbai ved at skabe et lille højhus i tæt kontakt med naturen. Højhuset skal interagere med monsunregnen og fungere som et regnfilter, der vil sænke vindens hastighed men samtidig lade den trænge ind. For på den tid af året hvor monsunen raser, er temperatur og luftkvalitet behagelige og fordelagtige. Også bygningens udseende og patina skal være aktivt og spille sammen med monsunen ved at skifte farve med regnen og årstiderne. På den måde kommer højhuset til at reagere med monsunregnen, og bruge den til egen fordel, i stedet for at forsøge at skærme sig og beskytte sig imod den.
Foto: Pernille Britt Franch Pedersen
Vi skal lytte
Det vi skal lære, handler ikke kun om en ydre proces. Vi skal også kigge indad og lære at lytte til vores intuition. Jain forklarer, hvordan en brøndgraver instinktivt fandt frem til vand ved konstruktionen af familiehuset Tara House. For en dygtig brøndgraver ”har ikke brug for måleinstrumenter for at vide, hvad der ligger under overfladen. Han lader blot sin intuition guide sig med ekstraordinær præcision.” Og Jain konkluderer, at et projekt altid kan baseres på intuition ”hvis vi lærer, hvordan vi skal lytte til den.”
Foto: Dansk Arkitektur Center
Imellem Vesten og Østen
Udstillingen, der er udviklet af Studio Mumbai selv i samarbejde med det franske arkitekturcenter Arc en Rêve, vil med undertitlen ’imellem solen og månen’ signalere, at det er i mødet mellem to næsten modsatrettede verdensanskuelser, at vi kan lære noget.
Jain forklarer, hvordan de to opfattelser – den vestlige repræsenteret ved solen og den østlige repræsenteret ved månen – for ham udgør en dobbelttydighed, han selv som inder skolet i USA har måtte lære at navigere i: ”På den ene side har vi det, jeg kalder ”Greenwich-tid”, der er globaliseret, fyldt med koder og baseret på solens bane. På den anden side er der månens tid, der er baseret på variationer i vand, tidevand og monsuner.” Det er i kontrasten imellem de indiske og de vestlige metoder og traditioner, at Studio Mumbai arbejder, og det er også her Bijoy Jain ser et stort potentiale.
Foto: Dansk Arkitektur Center
Vi er ét med naturen
Med udstillingen fortæller Bijoy Jain, at vi igen må huske på, hvad vi i Vesten har glemt: Vi er ét med naturen, og den tætte kontakt med jord, materialer og lokale håndværkstraditioner er ikke et levn fra fortiden. Når vi i Vesten udvikler teorier og koncepter, når vi rykker udviklingsarbejdet væk fra den lokale byggeplads, ind i kontorerne og over på tegnebrættet, så mister vi noget. I vores stræben efter systemer og effektivitet fjerner vi os fra naturen, fra de lokale byggeskikke og gamle traditioner.
I processen mister vi også vores evne til at mærke og spille sammen med den verden og de omgivelser, som vi selv er en integreret del af. Vi har brug for noget mere ”måne” – noget mere af det intuitive, det subjektive, det ambivalente. Jain forklarer, hvordan vi har brug for kaos – for det er i uklarhedens søgen, at vi slipper alle indlærte teorier og anskuelser og bliver i stand til at udvikle de konkrete løsninger, som der egentlig er behov for. Selv opdagede Jain, hvordan han i begyndelsen af sin karriere instinktivt forsøgte at viderebringe den modernistiske stil, han havde lært på universitetet. Han erfarede hurtigt, at for at opnå et markant bedre resultat, måtte han opgive arkitekturens kultur til fordel for den praktiske, tværfaglige byggekultur, der er Studio Mumbais varemærke.
Foto: Pernille Britt Franch Pedersen
Løsning på fremtidens udfordringer
Vi skal ikke lade os narre af billederne af indiske håndværkere, der arbejder på Studio Mumbais gårdsplads midt ude i den indiske jungle. For der er intet primitivt over de bygninger og bud på tværfaglige og lokalt forankrede arbejdsprocesser, som Studio Mumbai leverer. Tværtimod kan den tætte kontakt til natur, nærområde og de lokale forhold repræsentere en konkret og nærværende del af løsningen på fremtidens udfordringer inden for miljø, urbanisering og resurseknaphed. En af Bijoy Jains mere subtile pointer er også, at vi ikke løser fremtidens udfordringer på byggeområdet med en vestlig, teoretisk og konceptuel tilgang, der udstikker retningslinjer omkring eksempelvis bæredygtighed og co2-neutrale byggerier.
Foto: Dansk Arkitektur Center
En lidt læsetung oplevelse
Som publikum på udstillingen kunne man godt have ønsket sig en mindre læsetung oplevelse. Vælger man at springe de forklarende tekster over, efterlader udstillingen et lidt usammenhængende og forvirrende indtryk – som en eklektisk samling af indiske modeller, afstøbninger, lysbilleder, lyde og byggematerialer. Så husk læsebrillerne! Vi møder kun Bijoy Jain via citater på de ophængte plancher, og det er ærgerligt, da man efter at have være igennem hans relevante betragtninger, bliver nysgerrig på resten af hans person. Et videointerview, lyd eller levende optagelser med Jain ville have været meget velkomment.
Udstillingen ”Studio Mumbai – imellem solen og månen” kan ses på Dansk Arkitektur Center frem til 6. Marts.
