Nikolaj Bendix Skyum Larsen: End of Dreams. På Fotografisk Center frem til d. 13. marts 2016.

NÅR DRØMMEN DRUKNER

ANMELDELSE af Pernille Britt Franch Pedersen. 29. Januar 2016
 

Lige nu er Nikolaj Bendix Skyum Larsen (f. 1971) aktuel med udstillingen End of Dreams på Fotografisk Center i Kødbyen. Udstillingen behandler et højaktuelt emne: hvordan drømmen om fred og sikkerhed i Europa for mange ender på bunden af Middelhavet - og Skyum Larsen formår på foruroligende vis med en på én gang æstetisk smuk og klaustrofobisk totalinstallation af video, fotografi og skulpturer at trække beskueren med ned under vandoverfladen. Vi skal føle på egen krop, hvordan det er at gå i opløsning i det blå dyb. Med End of Dreams åbner Skyum Larsen vores øjne for den grufulde virkelighed og leverer samtidig en kraftfuld, ordløs kommentar til en debat, der ofte reducerer menneskeskæbner til en ”invasion” eller ”strøm”, som truer Europa.
 

Fotografisk Centers rustikke, højloftede rum i det tidligere slagteri i Kødbyens bygning 55 danner en vellykket ramme om udstillingen, der er bygget op omkring 4 pladskrævende lærreder i biografstørrelse. På lærrederne kører projiceringer af undervandsoptagelser fra det Tyrrhenske hav ud for Italiens tåspids akkompagneret af lyden af havet under overfladen. Lærrederne er stillet op, så den besøgende træder ind i et mørkt, kvadratisk rum og kan gå rundt eller sætte sig omringet af videoprojiceringer til alle sider. 11 skulpturer er placeret i rummet, og mellem lærrederne kan man bevæge sig ud og om på bagsiden og her se fotografier og en serie foto-gravurer. De 11 skulpturer, der forestiller eller ”mimer” ligposer i barnestørrelse - druknede mennesker svøbt i anonyme lagener - er det centrale motiv for hele udstillingen. 

Foto: Tina Umer

Middelhavet som skjult massegrav

Skyum Larsen producerede oprindeligt 48 skulpturer, som i juni 2014 blev fastgjort til en tømmerplatform og sat ud i havet uden for den syditalienske kyst. Den oprindelige tanke var at lade figurerne hænge som makabre penduler lige under havoverfladen, hvor de ville blive udsat for erosion og algevækst for efter nogle måneder at tage dem op udstille dem. Men ved en slags skæbnens ironi slog en voldsom storm tømmerplatformen i stykker, rev de fleste skulpturer løs og førte dem længere til havs. Som de virkelige skæbner skulpturerne ”mimer” blev Skyums Larsens projekt offer for naturens kræfter. Det lykkedes for Skyum Larsen og en undervandsfotograf at bjerge udstillingens 11 skulpturer, mens resten er forsvundet i havets dyb. Og det er denne søgen under vand optaget med et HD-undervandskamera og gengivet i slowmotion, som er blevet til de 4 centrale videoprojektioner.

Foto: Tina Umer

Foruroligende, klaustrofobisk og bjergtagende smukt

Man bliver med det samme draget mod de æstetisk smukke mørkeblå film og det dystre lyddesign, som gengiver en undervandsoplevelse af bølger, bevægelser og bobler. De naturlige lyde kombineres med abstrakte, klagende toner, der kan minde om dramatiske strofer fra underlægningsmusikken til en dyster krimi i Nordic Noir-stil. Vi ser en enkelt itureven beklædningsgenstand drive rundt med strømmen i det blå dyb, før der klippes til rester af reb og fragmenter af platformen, som roligt flyder i vandet. Et bølgeskvulp spreder et hav af smukke lysende bobler, som stiger mod overfladen, før billedet skifter til en af ligposerne, der ligger livløs blandt småfisk og glimtende lysstråler på havets bund. Kontrasten mellem den stramme grålige, mørkeblå æstetik, de rolige bevægelser, det smukke lys og så det altopslugende hav, som fortærer og forstummer, er næsten usmagelig.

Foto: Tina Umer

Vidner til tavs desperation

Ved at placere beskueren i midten af lokalet blandt de bjergede skulpturer og omringet af videoprojektioner gør Skyum Larsen os til en del af værket. Vi er under vand, nedsunket blandt ligposer og de virkelige menneskelige ofre, som havet har krævet. Når kameraet stiger mod overfladen uden at lade os komme op og få luft, overmandes vi af en kvælende, klaustrofobisk fornemmelse, og vi bliver vidner til en situation, som ingen har lyst til at opleve. Naturen og havet har magten, og vi er fanget under vandet i tavs desperation. Ved at placere os i ofrenes sted sætter Skyum Larsen gang i vores følelser - for vi skal opleve og forstå via vores følelser – ikke via beskrivende ord og forklarende fakta. Vi skal selv føle og erfare, hvordan det er at forsvinde og forgå på havets bund.

Foto: Tina Umer

Befriende og forfærdeligt

Der er ikke mange ord i End of Dreams, men alligevel fremstår budskabet klart og tydeligt. Skyums Larsens forsvundne skulpturer minder os om, at Middelhavet ikke kun er et ferieparadis men også en skjult kirkegård, der har forstummet et utal ofre druknet i forsøget på at nå sikkerhed og fred. Ofre der nu ligger som forgængeligt skrald på havets bund. Og netop fordi udstillingen undlader at komme med facts og konkrete forklaringer, bliver det aldrig banalt. Vi har hørt fortællinger om flygtninge og migranters farefulde færd over Middelhavet, og vi har set de forfærdelige billeder af barnelig skyllet op på Tyrkiets kyst. For mange af os, er netop de fortællinger og billeder blevet en del af en politiseret debat, som ofte reducerer individuelle menneskeskæbner til et samlet fænomen eller ”strøm”, der truer Europa. Skyum Larsen undlader at fortsætte diskursen. I stedet leverer han en meget relevant og foruroligende kraftfuld ordløs kommentar til et højaktuelt politisk emne. Projektionerne er videokunst, når det er bedst, og Skyum Larsen formår til fulde at udnytte filmens evne til at drage os ind i en anden verden. Resultatet er på én og samme tid befriende og forfærdeligt.

Foto: Tina Umer

Udstillingen Nikolaj Bendix Skyum Larsen: End of Dreams. På Fotografisk Center frem til d. 13. marts 2016.

Læs mere her http://www.photography.dk