Indkøbskurven er tom.
Vi har været et smut forbi Brandts' 27. sanseudstilling "Hullet i muren".
Reportage
26. november 2015
Af Christian A. S. Aahauge
På Brandts er det endnu engang blevet tid til den årlige sanseudstilling for børn og barnlige sjæle. Sidste gang handlede udstillingen om haven og de ting der kunne gemme sig i krattet, men nu er fokus rettet mod det ukendte og uendelige ydre rum. Ligesom sidst, tog jeg ind på Brandts for at slippe mit indre barn løs.
Den nye sanseudstilling på Brandts, der går under navnet ”HULLET I MUREN”, slog dørene op den 20. november, og er denne gang skabt af billedkunstner Trine Boesen. Hun er uddannet ved Det Kongelige Danske Kunstakademi i København samt det Jyske Kunstakademi i Aarhus, og har en række solo- og gruppeudstillinger bag sig.
Da jeg når op på anden sal, hvor udstillingen finder sted, er det første jeg lægger mærke til, lyden af glade børnestemmer. Sanseudstillingerne er altid fulde af legende børn, der udforsker mulighederne i udstillingen. Nogle børn leger gemme eller fange, mens andre måske stabler de ofte tilstedeværende puder og bygger borge. Der er altid aktivitet under sanseudstillingen, og det er med til at skabe en helt anden stemning, end den der normalt er til de mere voksenorienterede udstillinger.
Som titlen måske antyder, så er det første skridt man tager for at opleve udstillingen, gennem et hul i en mur. Inden man træder igennem hullet, befinder man sig i en lille kulisse med kunstgræs og fuglefløjt, som rent symbolsk, virker som en overgang fra den virkelige verden og ind i fantasiens, hvor der ingen regler er.
Det første rum man kommer ind i, er en skilteskov med skilte der på rodet vis, peger i alle retninger og til steder som ”Ulige Vej”, ”Fjern-betjening” eller mod en ”Fjern galakse”. Rummets vægge består af spejle, og dette giver mulighed for fortabelse i uendeligheden af sin egen eller andres spejling – og præcis uendeligheden, er noget som resten af udstillingen også præges af.
For at komme til det næste rum, bevæger jeg mig igennem en korridor, hvor lyset skiftevis tændes og slukkes. Her er det malet med fluorescerende maling på både vægge og gulv, som lyser op, når lyset slår fra. Gangen fungerer som en membran eller portal mellem jorden og den fjerne galakse, som er i det næste rum jeg bevæger mig hen imod.
I dette rum er væggene mørke med hvide bemalinger og rummet er oplyst af lys der skifter farve alt efter støjniveauet – klapper du eksempelvis, skifter farven. Rummet med galaksen kalder Trine Boesen for ”The Grand Cabinet”. Det er et tredimensionelt værk, som egentlig er fra en tidligere udstilling på Trapholt, men nu er værket blevet bygget om til brug i sanseudstillingen. Der hersker en vis kaotisk stemning i rummet på grund af de mange elementer der er malet på væggene, og mine tanker ledes både hen på stjernehimler og et univers i opbrud. Ned fra loftet hænger huse, der ser ud til at være ved at gå i opløsning, hvilket forstærker tanken om det kaotiske i rummet.
For at komme til udstillingens sidste rum, skal man endnu engang igennem en korridor. Denne gang er der fuldkommen mørkt, og man skal kæmpe sig igennem en skov af oppustede traktorslanger – noget Trine Boesen beskriver som ”en blød meteorstorm”. Selv, og sikkert farvet af kunstnerens egen beskrivelse, blev jeg mindet om Saturns bælter. For hvis fantasien er med, føles det lidt som at skulle navigere i et meteorfelt. Det kan dog, for de helt små eller for dem der er klaustrofobisk anlagt, være en små-uhyggelig oplevelse; især hvis der er mange, der skal igennem gangen på samme tid. Man kan nemlig ikke helt undgå at skubbe til folk med de store slanger. Dog så de børn, som besøgte udstillingen imens jeg var der, ikke ud til at have noget imod udfordringen, for de spænede lige igennem alt imens de undveg både mig og ”meteorregnen”.
Efter at være trængt igennem de oppustede meteorer, når man frem til det sidste og største rum. I tråd med temaet, er også dette rum mørkt, men oplyses af UV belysning der får de mange elementer som er malet med fluorescerende maling til at lyse op. Da rummet er større end de andre, er her rigeligt med plads til at boltre sig for de mange børn, der enten leger at de er rumskibe der suser gennem universet, eller bare tag fat. Det er kun fantasien der sætter grænser for, hvad man forestiller sig, når man træder ind i dette rum. Her er både planeter i det fjerne, lydisolerede satelitter man kan kravle ind i, mini-galakser og mælkevejen på gulvet. Der er rigeligt med muligheder, for at få sat sanserne i gang.
Temaet bag udstillingen er valgt på baggrund af det, Trine Boesen normalt arbejder med i sin kunst. Med inspiration i sine egne værker, har hun tilføjet et mere eventyrligt aspekt, hvor børn kan være med, og her behandler hun emner som det uendelige, grænseløshed og éns egen placering i universet. Effekterne hun har gjort brug af, appellerer både til børns fantasi, men også til den legesyge voksne der er frisk på at gå på opdagelse med sine børn.
Om udstillingen fortæller Trine Boesen, ”Det har været en meget interessant proces at skabe denne kæmpe installation, hvor jeg har trukket elementer ud fra mine malerier og gjort dem til fysiske objekter og steder, som skal tale til børn og voksnes sanser”
Udstillingen løber frem til den 27. marts 2016.
FAKTA: Trine Boesen (f. 1972), er uddannet ved både Det Kongelige Danske Kunstakademi i København og det Jyske Kunstakademi i Aarhus. Hun er repræsenteret af Gallerie MøllerWitt og Galleri Kant. Man kan læse mere om Trine Boesen på hendes hjemmeside.
LINKS:
