Magasinet Kunst har været forbi LIAF (Lofoten International Art Fair)

KUNSTFESTIVAL I NORDNORGE
Af Tina Kristensen

Siden 1991 har man hvert andet år afholdt en kunstfestival i Lofoten i det nordlige Norge. Det startede som en lokal udstilling, men er nu vokset til en international kunstfestival. Siden 2009 har NNKS (Nord Norsk Kultursenter) stået bag projektet i samarbejde med LIAF Kunstråd.

Magasinet Kunst var forbi LIAF (Lofoten International Art Fair) der fandt sted i Svolvær i august til slutningen af september i år. Næste år kan festivalen fejre 25 års jubilæum og alt tyder på vokseværk.

De to kuratorer, Matt Packer (Irland) og Arne Skaug Olsen (Norge), havde inviteret en række kunstnere til at udstille på LIAF 2015 under den overordnede titel ”Disappearing Acts”. På festivalen var der værker af 24 kunstnere, hvoraf mange arbejder med nye medier, film, installation og performance. Halvdelen af værkerne var produceret specifikt til LIAF, der udover udstillingen, der fandt sted i Jern og Bygg, bød på en række events såsom foredrag, filmvisninger og performances.

Hedwig Houben, Imitator Being Made, 2015

De danske bidrag
Danmark var fint repræsenteret på årets festival. På hovedudstillingen i ”Jern og Bygg” kunne man opleve værker af både den danske kunstner Tue Greenfort og ditto kunstnerduo Eva la Cour & Kristian Poulsen.

Vi starter med Eva la Cour & Kristian Poulsens bidrag, "The Hellenians: A Cameracoreographical Appropriation of Der Rechte Weg" fra 2014. Videoen varer lidt over 50 minutter og i værket genbruger duoen den grundlæggende struktur fra den schweiziske kunstnerduo Fischli & Weiss’ film ”Der Rechte Weg”. Det er både en smukt, rørende og poetisk dialog, der udspiller sig, mens parret bevæger sig gennem landskabet. Et værk der kræver tid, men som absolut er det værd.  

Det andet danske bidrag er et omfattende installatorisk værk. Tue Greenforts ”Flambant Neuf” er en sanselig oplevelse. Du kravler gennem huller i vægge i en cirkelformet konstruktion og i midten finder du videoværket ”How to Make Fire”.

På sin vis minder det om den seneste udstilling på ARoS med videokunstneren Jesper Just. Her brugte man nedbrudte vægge til at skabe overgange mellem forskellige videobaserede værker. Måden at bruge rum på forekommer dog væsentligt anderledes her, hvor konstruktionen bliver en slags labyrint, der leder ind til det centralt placerede videoværk. Måske er det de rå materialer, der går fint i spænd med omgivelserne, måske den grovkornede film der spiller i midten eller en kombination af begge. Installationen fungerer i hvert fald virkelig fint i Jern & Byggs rå lokaler. 

Tue Greenfort, Flambant Neuf, 2010. Foto: Tina Kristensen.  

Tue Greenfort,  How to Make Fire. Foto: Tina Kristensen.  

Greenforts installation er fint skruet sammen med sin på én gang enkle arkitektoniske konstruktion kombineret med en overordnet stringens. En spændende undersøgelse af ilden. 

Ishav og gnomer
Mangt et emne vendes og inspirationskilderne er mangartede. Katja Novitskova har bidraget med udstillingens nok mest mystificerende værk, der både tryllebinder, forvirrer og fascinerer. ”Pattern of Activation (Loki’s Castle)” er resultatet af en længerevarende undersøgelse af de hydrotermiske udstrømninger på havbunden i ishavet i Arktis. Resultatet er en række mærkværdige alien-agtige figurer og skabninger, der står og vipper og vugger i et sindrigt virvar med skygger der har deres helt eget liv. Der er en sælsom stemning i dette rum, hvor man føler, man befinder sig på en fremmed planet. Her får man en spændende og kompleks fortolkning af havbundens mysterier. 

Katja Novitskova, Pattern of Activation (Loki's Castle), 2015. Foto: Tina Kristensen

Et andet værk der gør sig særdeles godt til de rå lokaler er Mercedes Mühleisen animationsfilm, hvor man ser en gnom, der går i et bølgene hav. Videoen skildrer sproget overladt til sig selv. Der findes ingen mennesker i dette univers og gnomen (videoens protagonist, der er det efterladte sprog) befinder sig i et animeret bølgende hav. Med en mærkværdig semielektronisk stemme fortæller gnomen gåder, rimer og udtaler nonsens alt imens den går afsted i . En særegen animation, der kun bliver stærkere af at blive vist i en skummel fugtig kælder.    

Mercedes Mühleisen, Den gnomiske pølen, 2015. Foto Tina Kristensen

Råt og faldefærdigt venue
Jern og Bygg, hvor LIAF blev afholdt, er en gammel møbelfabrik. Rummene er mange og har meget forskellig karakter, lige fra dunkle kælderrum til showrooms med store vinduespartier ud til gaden.

”Bygningen er sådan lidt Frankenstein-agtig. Der er sikkert rum, vi ikke har fundet endnu. Det er første gang LIAF finder sted her. Rummene er en stor del af udstillingen og flere af kunstnerne interagerer med dem.” siger kurator Matt Packer.

”Vi har prøvet ikke at ”White Cube” bygningen og har i stedet arbejdet med den,” Uddyber Arne Skaug Olsen, der også fortæller, at det er planen, at bygningen skal rives ned efter udstillingen.

Næste gang vil hovedudstillingen derfor skulle finde andre lokaler, men der er det også både nye kuratorer og helt andre kunstnere, der kommer på banen. Jeg har derfor en klar forventning om, at LIAF kommer til at se noget anderledes ud næste gang, men mon ikke et par danske navne igen vil være at finde på udstillerlisten. Vi venter i spænding.  

Fabien Giraud & Raphaël Siboni, Untitled. La Vallée Von Uexkull) 2009-2014. Foto Tina Kristensen

John Russel, LIAF 2015. Foto. Tina Kristensen 

Som sagt, så er festivalen en tilbagevendende begivenhed. Du kan læse mere på www.liaf.no