Indkøbskurven er tom.
Monets have i en moderne fortolkning - Susanne Holtedahl
Monets have i en moderne fortolkning - Susanne Holtedahl

Monets have i en moderne fortolkning

Nu kan man udforske Claude Monets have i en moderne fortolkning. Udstillingen hedder Photographing Monet’s Gardens: Five Contemporary Views, og kan opleves på Musée des Imressionismes Giverny, Frankrig. Haven er foreviget af de fem verdenskendte fotografer; Elger Esser, Stephen Shore, Bernard Plossu, Darren Almond, Henri Foucault. De fem fotografer har med hver deres fremgangsmåde, hvert sit blik og hver sin optik, fanget den smukke have. Udstillingen kan ses frem  til den 1. november 2015.

Photographing Monet’s Gardens: Five Contemporary Views
Claude Monet bosatte sig i Giverny i 1883, da han var 43 år. Syv år senere købte han huset og haven, som han anlagde, og siden brugte som inspiration til sin kunst.

Mellem 1977 og 1982 blev havens gendannelse fotograferet af Stephen Shore, på bestilling af Metropolitan Museum of Art i New York. Fra 2010  til 2015 overtog fotograferne Elger Esser, Stephen Shore, Bernard Plossu, Darren Almond og Henri Foucault malerens have. De udforskede hver tomme af den, nat som dag, og alle årstider, hvilket er resulteret i denne udstilling.

I værkerne sætter fotograferne spørgsmålstegn ved begreberne landskab og natur. Enten ved at være subjektive, fiktive eller dokumentariske, udforsker de oplevelsen af tid, varighed og erindring. De skaber en overensstemmelse mellem fortiden og nutiden, og fremmaner ideen om et tabt paradis. Udstillingen er opdelt i fem sektioner, én for hver kunstner, og består af i alt 90 værker.

Herunder kan du læse om de fem kunstnere og deres bidrag.

 

”Giverny, France, 1982” af Stephen Shore

Stephen Shore
Amerikaneren Stephen Shore, født i 1947, er autodidakt fotograf og har siden 1982 været direktør for fotografiafdelingen på Bard College i New York State. Shore var den første fotograf, der havde en soloudstilling på the Metropolitan

Museum of Art in New York. Det skete i 1972. Det var også dem, der bestilte ham til at fotografere gendannelsen af Monets have i Giverny. I en streng dokumentarisk stil fangede han de forskellige facetter af haven. Hans billeders tilsyneladende neutralitet gør at man kan forestille sig haven som den var i 1880’erne.

 

”Giverny VIII” af Elger Esser

Elger Esser
Den tyske fotograf Elger Esser er født i 1967, og studerede fotografi på Kunstakademiet i Düsseldorf 1991 – 1997. Han fotograferer landsskaber, og har en særlig interesse for arkaiske steder. Til udstillingen har han fotograferet haven om natten, oplyst af fuldmånen, for at fange Monets fravær. Serien hedder Nocturnes à Giverny.

 

”At Monet’s, the Garden on the Other Side” af Bernard Plossu

Bernard Plossu
Plossu er fransk og født i 1945 i Vietnam. I 1988 vandt han Grand Prix National de la Photographie og modtog en bevilling fra Villa Medicis Hors les Murs. Plossu fotograferer mellemlandskaber. Han producerede sin første serie af Monets hus og have vinteren 2010. Han kom tilbage foråret 2011, efter en invitation fra Musée des Impressionnismes Giverny, som udstillede hans fotografier det følgende år. Hans fotografier er printet med Fresson processen, for at give dem det 20. århundredes æstetik.

 

”Civil Dawn@Giverny Winter 2, 2012” af Darren Almond

Darren Almond
Almond er født i 1971 og bor og arbejder i London. Han bruger video, fotografi, skulptur og installation i sit arbejde. I 1993 dimitterede han fra Winchester

School of Arts med en grad i fine arts. I 2011 og 2012 fotograferede han Monets haver i Giverny og produceret serien Civil Dawn@Giverny. Almond fotograferede Monets have om natten i lyset fra fuldmånen og i skumringens spæde og magiske lys.

 

”Green Light” af Henri Foucault

Henri Foucault
Franskmanden Foucault er født i 1954 og er billedhugger, fotograf og videokunstner. Han studerede skulptur ved École nationale supérieure des Beaux-Arts i Paris hvorfra han dimitterede i 1981. Siden 1995 har han undervist ved École nationale supérieure des arts Décoratifs i Paris. Foucault indsamlede planter fra haven og producerede en række fotogrammer. Han skabte former ud fra fotogrammerne på store ark fotografisk papir, som han har dækket med tusindvis af krystaller fra Swarovski. Værket, der både rummer skulpturelle elementer og fotografiske, har titlen Green Light, og består af seksten lysende paneler.

Om museet
Musée des Impressionnismes ligger i Giverny, en landsby i Normandiet, og blev grundlagt i 1992 af Daniel J. Terra.  Claude Monet flyttede til Giverny i 1883. Selvom han aldrig tilskyndede andre kunstnere til at følge ham, tiltrak landsbyen snart en kreds af amerikanerne, ivrige efter at sætte principperne for impressionismen i praksis, i hjertet af det normanniske landskab. Dette skabte en impressionistisk bevægelse i Giverny og er grunden til at museet i dag er dedikeret til impressionismen. Kunstmuseet tilbyder dog også en mulighed til at udforske dens forstadier og de efterfølgende bevægelser – endda moderne kunst.

Fakta
Udstillingen Photographing Monet’s Gardens: Five Contemporary Views kan ses fra den 31. juli – 1. november 2015, på Musée des Imressionismes Giverny, Frankrige.

http://www.mdig.fr/en

 

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer