Indkøbskurven er tom.
KUNST TIL BØRN: Kom og se mumierne på Glyptoteket
KUNST TIL BØRN: Kom og se mumierne på Glyptoteket

BØRNEHJØRNET: 26.06.2015. Af Violeta Miranda. Hvad skal I lave i ferien? Børn elsker historier om mumier (det gør nogle voksne også), så tag de små med på en fantastisk rejse til det gamle Egypten på Glyptoteket, hvor der er ældgamle kister, et glemt sprog - Hieroglyfer- og ikke mindst 'ægte mumier'.

Hvad med at tage med på en lille rejse, der kunne begynde med denne lille introduktion til ungerne:

”Egypten var for ca. 5000 år siden en kæmpestor og rig kultur, de havde mumier og pyramider hvor de gemte skatte til deres døde, så de kunne få det rart i underverdenen” (historien fortsætter om lidt).


Glyptoteket, Sal 61. Foto: Venligst udlånt af Ny Carlsberg Glyptotek           

Der findes mange storslåede samlinger om de gamle egyptere forskellige steder i verden; Briterne har en del, det samme har franskmændene på Louvre og så er der selvfølgelig Metropolitan Museum i New York, hvor der også findes en enorm samling. Men, vi er så heldige i Danmark, at vi havde en rigmand, Carl Jakobsen (1842-1914), som brugte en stor del af sin ølformue på at købe en fin samling af bl.a. Egyptiske sager. Han sponsorerede endda nogle udgravninger for mere end 100 år siden, hvor man kunne finde hemmelige grave.

Og takket være ham, kan vi i dag besøge en smuk samling af de gamle Egyptere i det fantastiske Ny Carlsberg Glyptotek, hvor de har alle mulige genstande, inklusiv to ægte balsamerede mumier. Personligt synes jeg, at det er meget fint udstillet og kurateret, man bliver ikke overvældet af indtryk; men, man bør, når man har børn med, begrænse sig til én eller to samlinger på museet, så det ikke bliver for uoverskueligt. Måske er samlingen ikke så stor som andre steder i verden, men kvaliteten er høj og den er nem at overskue og fordøje.      

…og så fortsætter historien:

”I gamle, gamle dage, for ca. 4-5000 år siden, var Egypten en supermagt, der i stedet for at bygge skyskrabere, byggede tårnhøje pyramider og templer, alt sammen uden hjælp af gravkøer eller maskiner. Det eneste de brugte var menneskekræfter og simple værktøj og teknikker. Der har været alle mulige forestillinger om, hvordan egypterne gjorde, nogle troede endda, at det var rumvæsner der byggede pyramider, men nu ved vi, at mennesker kan gøre stort set hvad de vil, for mennesker er helt vildt intelligente og kreative. Tilbage til Egypterne: de var talrige, de havde deres egen religion baseret på adskillige guder, nogle med dyrehoveder, og i stedet for konger havde de faraoer. De brugte deres eget sprog og havde et skriftsystem, kaldet hieroglyffer. Men, på et tidspunkt omkring år 100 e. k., faldt den store kultur fra hinanden, og forsvandt med tiden i den grad, at man glemte hvordan man læste hieroglyfferne, og mange grave og templer forsvandt i mange århundreder”.


Relief, Konge og væddergud. Ca. 255-221 f. kr. Foto: Venligst udlånt af Ny Carlsberg Glyptotek     

I udstillingen besøger man forskellige guder, i forskellige størrelser; der findes en sal fyldt med store statuer, der repræsenterer faraonerne, guder og vigtige folk såsom præster og skattemestre, prøv at forstillede jer at nogle af disse statuer oprindeligt var fyldt med farver. Hvordan gjorde man for at indgravere eller udhugge dem i sten? Hvem gjorde det?, hvad ville der ske hvis de begik en fejl? Ups, jeg er ikke sikker på at det ville være så populært. Der er nogle relieffer, hvor man tydeligt kan se de egyptiske kendetegn: de spændstige kroppe, prøv at stå i sammen stilling som dem og tag et foto.


Relief, Offerbringere. Ca. 2550 f. kr. Foto: Venligst udlånt af Ny Carlsberg Glyptotek           

Til venstre er der en sal med små og meget detaljerede figurer. Til højre er der en anden sal med en modelby, som blev fundet syd for Cairo i 1923, der er et køkkene, et bryggeri, kornmagasin, et væveri, et snedkerværksted og et smedeværksted befolket af figurer, som forestiller arbejdende tjenere. I den egyptiske tro kunne figurerne frembringe mad, drikke, klæder og andre fornødenheder til den døde.


Modelby, fra Gemnis grav. Ca. 1950 f. kr. Foto: Venligst udlånt af Ny Carlsberg Glyptotek    

Egypterne var totalt overtroiske. De troede at dette liv var en rejse til det næste liv, så de brugte tiden på at forberede sig på rejsen til underverdenen. Legenden fortæller: ”Der var engang en farao der blev myrdet, men takket være hjælp fra hans hustru Isis (som senere blev til den største gudinde) kom han til live igen, som den store gud Osiris”. Dette blev en tradition hos dem i flere tusind år, hvor de balsamerede faraoerne når de døde og begravede dem sammen med en masse ting; fordi de døde mænd ifølge deres tro behøvede mad og drikke. Og alle de små figurer som de blev gravet med kom til live og servicerede dem på samme måde som de var blevet forkælet før. De troede endda at selve hieroglyfferne kom til live, så de var meget påpasselige med ikke at afbillede slanger, fordi de var bange for at de kunne komme ud og gøre dem fortræd.

For at besøge mumierne skal man bl.a. gå ned af nogle trapper, det er som om at komme ind i et gravkammer (bare meget pænere), men stemningen er der; der er lidt mørkt, og midt i det hele, kan man se to fuldkomment ægte mumier og en del kister og sarkofager. Mumierne er ca. 2000 år gamle, den ene har et forgyldt ansigt for at være mere gudeagtig. Den andet har et afbillede af en mand med mørke krøller og store øjne der kigger på én, dette skyldes at egypterne og romerne blandende deres kulturer på et tidspunkt. Bemærk at der er en 4700 år gammel kiste i træ. Det kalder jeg godt håndværk.


tv:Mumie, ca. 50 e. kr., th:Mumie, ca. 300 f. kr. Foto: Venligst udlånt af Ny Carlsberg Glyptotek           

Prøv selv at aflæse hieroglyfferne. Hvordan tror I at man kan skrive vand (som en bølget stribe), lav en simpel fortælling: én dag var der mange fisk, og der kom nogle kvinder med gaver i nogle kurve, der var også nogle fugle og noget vand. Det er selvfølgelig meget mere kompliceret end det, men det er sjovt for børnene at fokusere på de enkelte tegn.

God tur!

Tjek også:

AKTIVITETER FOR BØRN I NY CARLSBERG GLYPTOTEK.
Til børnefamilier:
http://www.glyptoteket.dk/besoeg/familier

Til skoler:
Glyptoteket tilrettelægger omvisninger og i flere tilfælde stilles gratis undervisningsmateriale til rådighed (og download) for skoler, gymnasier og andre institutioner.
http://www.glyptoteket.dk/besoeg/skoler.

Om skribenten
Violeta Miranda, billedkunstner, udannet fra Kunstakademiet i Mexico og Spanien.
Miranda har arbejdet som formidler af kunst til børn i adskillige år i Mexico og Danmark og har bl.a. lavet research om Kunstpædagogik hos ARKEN.

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer