Indkøbskurven er tom.
Oplev Per Kirkebys arkiv
Oplev Per Kirkebys arkiv

NYHED: Af Louise R. Christensen.

28. marts 2018.

Per Kirkeby har doneret sit omfattende arkiv til Museum Jorn, som kan gøre det tilgængeligt for forskere og publikum. ARoS Kunstmuseum og kunstneren selv er de generøse givere.

Arkivet fra Per Kirkeby består blandt andet af notesbøger, skitser, dagbøger, gipsmodeller, personlige arbejdsredskaber og rejseinventar. Derudover kunstnerens 50 første malerier, markante værker fra 1960’erne og tusindevis af grafiske værker, for eksempel tegninger, træsnit og linoleumstryk.

Arkiv: Illustration om æstetiske principper. Venligst udlånt af Museum Jorn.

Per Kirkeby (f. 1938) har selv skabt arkivet, og det vil derfor give et markant indblik i hans kreative arbejdsmetoder og tankegang. Udover at være billedkunstner, er han også kendt som billedhugger, digter og filmmager.

Han er internationalt kendt, og har lavet store projekter rundt omkring i verden. Tate Modern i London har netop indkøbt tre af hans skulpturer. Kunsthalle Krems i Østrig forbereder en retrospektiv udstilling i 2018.

Arkiv: Litografi fra mappen Rebekkas billedark 1974. Venligst udlånt af Museum Jorn.

Museum Jorn i Silkeborg åbner for arkivet her i påskeferien. Arbejdet med at organisere og tilgængeliggøre arkivet er påbegyndt, og vil fortsætte de kommende år.

Det er dejligt, at vi alle nu vil få mulighed for at dykke ned i Per Kirkebys kreative tankegang.

http://www.museumjorn.dk/da/

 

Skriv en kommentar
*
*
*
*
Del med en ven
*
*
*
Der er ingen kommentarer